Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Man kan komme af med Cyprianus ved at gå med den ud på en korsvej og forrette sin nødtørft på den om natten kl. 12. Ribe-egn. E. T. K.
Gamle Esben Ydernæs tjente i sin ungdom på Svinø hos Hans Kusk, som var én af halvøens mest velhavende gårdmænd, der havde meget kvæg, hvilket just ikke var almindeligt hos bønder for 50, 60 år siden. Nu havde Hans Kusk foruden den jord, som blev kaldt Lodden, en temmelig stor strandeng, som gik umiddelbart ned til Ostersoen, og som om sommeren blev...
Min bedstefader var degn i Klovborg og forrettede tjenesten i tre kirker. Manden på Matrup satte ham ind der, for han havde tjent ham i ti år som tjener, og hans kone som husjomfru. Han var også en udmærket sanger. Maren Hamborg, Harlev.
Der var to fiskere fra Tyboron, der blev uklar, da de kom i land, og så tråd den ene den andens kurv i stykker. Han gik så op til Vestervig Kloster og mældte ham til Peder Nielsen. Så satte han ham i polsk buk. Det var om torsdagen, men om sondagen, da præsten kom i kirken, kunde han ikke forrette tjeuesten for gråd og jammer af ham, der sad i bukken. Han...
I en præstegård i Sydsjælland skulde for et par år siden den længe ombygges, hvori loen fandtes. Men midt i logulvet fandtes nedrammet en peel, og den var sat ned over en karl, der i sin tid tjente i præstegården. Den dalevende præst forrettede nemlig hver aften sin andagt i kirken, men da indgangen til kirkegården var lige overfor loen, gik han igjennem...
En smed og en kone levede godt sammen og var kjønne stræbsomme folk, men så blev han syg og lå to års tid. De havde en svend, og han kunde godt forrette arbejdet, så kunderne blev lige godt ved at tage dertil. Konen tykte, at det kostede for meget at have manden der liggende, og blev til sidst led ved ham. Samtidig blev hun mere fortrolig med karlen, og...
Der var en klog mand tæt ved Gredstedbro. æ kloge Gredstedbro-mand kaldte de ham, men han hed ellers Hans Hajer. Så var der en mand ovre på Sonder-Farup hede, Søren Eskild, han havde to køer, og de vilde ikke give mælk. Så troede han, de var forheksede, og vilde have råd for det, derfor rejste han ned til Gredstedbro. Indeu han fik sit ærende forrettet,...
Der skulde være begravelse i Ellested, og don gamle pastor Kolding var syg og gik og klynkede. Da siger kapellanen: Jeg kan godt forrette det for Dem. De! De kan minsæl ikke læse ham teksten. Efter lærer Burhøjs fortælling. pens. lærer Winther, Ryslinge.
Ryslinge
Niels Sten i Tranget så brændevinskarlene komme. Der var hele to læs, og de vilde til Svendstrup. De var den gang kun en god halv fjerdingvej fra ham, men han tog alligevel til rend, og da han kunde komme tvært over, og vejen var meget dårlig, nåede han alligevel at komme der for dem. Sa løb han ind i laden og gav sig til at gjore lag, og da ban var en...
Der var en gammel skytte på Tjele, som hed Niels Skytte, og han kom en gang til Ørum kro og sad og svirede der. Så kom han til at sige, at han let kunde ramme det gab, der sad henne i ladevæggen, og de påstod, at det ikke kunde lade sig gjøre i sådant et mørke, en kunde knap se en hånd for sig. Det kom til et væddemål, og han skulde så til at prøve. Så...
Den gang Finderup kirke skulde bygges, så kunde bønderne, som skulde bygge hende, og så munkene fra Anders-skov ikke komme til ens om, hvor hun skulde stå. Bønderne de kjørte alting til og begyndte at bygge på kirken på et sted på Høng mark. Men munkene rev det ned efterhånds, for de vilde have, at hun skulde stå, hvor hun nu står, for så havde de ikke så...
På gården Helstrup, Skjød, findes endnu spor af grave, og det har i ældre tid været en gård, som ejedes af adelige. Eu frue, som boede der, var noget heftig, og da 8hun en gang vilde i kirke i Skjød, havde hun bestilt en munk i Århus til at forrette messen. På vejen blev hans hest sky, men han blev dog ved at fremskynde ridtet. Da han kom til Hestvad...
A tjente omme i Ose, og der tog betjenten l) Ligesom der i visse enge er røder, dannede af overfaldsvandet, som har udhulet jordsmonnet og der stadig søger til, så de har ondt ved at gro til, således er der i andre enge vældgunger, o: hulninger, som er helt groede til på overfladen og underneden er fulde af mudder. I en sådan hulning sank han ned....
På vejen fra Gjersbøl til Kollerup ret nord for Snedsted er et vadested over Kallerup å, som kaldes Kollerup vodested. Der er ikke andet end vand og dynd at se, men man kjører dog dristig over uden at synke igjennem, hvorimod der er bundløst ved siden af. En sølle hyrdedreng havde læst Fanden til sig og kunde ikke blive af med ham igjen. Han spurgte:...
Der var en husmand i Gjerlev, der hed Tulli-Wolle, og hans kone døde. Så vilde han gjærne giftes igjen, for han havde ingen til at passe hans bier, og det var jo rent galt. Han er da så heldig at få at høre, at sognefogden i Jennum havde en pige, der vilde gjærne giftes, det var der jo en tjenstvillig sjæl, som havde fortalt ham, og nu fik han travlt, at...
I Hersom Præstegård ved Hobro har der tidligere ligget en stor Kampesten, men om den ligger der endnu, véd jeg ikke. Om den fortæller gamle Folk følgende: En Gang havde Præsten været til Sidst-Gudstjeneste i Klejtrup, og han havde haft forskjelligt at forrette med Degnen efter Tjenesten, så Tiden var trukken ud, og det var bleven Aften, inden han kom på...
Min farbroder havde en pibe, der var bleven henne en dag, de var ude at slå kløver. De var to karle til det, og om middagen, de gik hjem, havde han glemt sinopibe ude i marken på en sten. Da han kom hjem, sagde han: "Å, nu har jeg glemt min pibe." "Å, lad den kuns ligge, til vi kommer ud fra undenover", siger den anden karl. Men da de kom derud igjen,...
For mange år siden levede der en præst i Tranbjerg på Samsø, der blev kaldt Mester Mads. En gang skulde han til Tranbjærg kirke og kaste jord på et lig, men da det ikke var godt vejr, vilde han kjøre derhen og bad derfor karlen om at spænde for. Mester Mads kom op at kjøre, og det gik meget godt, indtil de kom omtrent halvvejen, da hestene pludselig blev...
I Silkeborg boede en ritmester (Hans v. Hoff), som var slem efter kvindfolk. Ingen kunde være i fred for ham, enten høj eller lav. En gang var han ene ude at spasere, men hans tjener skulde mode ham. Tjeneren skød gjenvej med en sti gjennem skoven, hvor han så sin herre sammen med et gi. kvindfolk. Tjeneren lod, som han ikke så dem, og gik hjem. Der gik...
Sønder-Omme
Fru Ingeborg var ellers en slem troldkvinde. Huu murede Vorgård op og akkorderede med en skipper om, at han skulde sejle alle murstenene dertil. Men han fik ingen penge, sagde hun. forend han kom med den sidste ladning. Så paste hun på, den gang han kom med den, og lavede det sådan, da hun nu var en led heks, at han sauk, forend han kom til land, med hele...
