Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En ung bondepige har til højtid sit hår skilt i midten og kjæmmet lidt ned ad mod kinden og strøget op bag ørerne, hvor det er flættet i to piske. Disse bliver hæftede op i nakken med hårnåle. Hun bærer over håret en kappe med en ganske lille rund puld og et lille forstykke. Til kappen er der hæitet to pibede skjæghatte (vinger), der er tre til fire alen...
Fra st. Peders dag toer det lige sa meget forneden, som det fryser fra oven, man ma da ikke gå på isen fra den tid. Jørg. H.
Grindsted Kirke. Prædikestolen. I dens 3 Felter er Korsfæstelsen fremstillet i 3 udskårne Figurer, alle på Kors: Kristus i det midterste og de to Røvere ved hver sin Side. Nede til højre for den Figur, der er fremstillet til højre for Kristus, står Ordet: Refver. Omkring i Felterne står forneden: Bendits Narby Her Mads C. Harbo ¦ Clemen Sørensen P....
Om kvindfolkenes skjorter var forneden en rød bort, som var vævet i en håndvæv, hvor man klapper til med en finger. Borten kan væves lige så smal, man vil have den, men dog ikke bredere end til 24 tråde i trenden. Disse borter kan også væves i et spjeld, hvoraf der findes en del endnu hist og her, og nogle af dem bruges den dag i dag af gamle folk....
Trommen var hos oldermanden, og den blev flyttet ved kjørmisgildet Anden-kjørmisdag. Med trommen fulgte altid en krukke eller potte med terigels (lavet af teriak) i. Det var i regelen en af deher Vorup-gryder. Der stod en ske eller pind i den, som var flad forneden, og den tog de jo det op med, der var i krukken. Det var noget, køerne skulde have ind, når...
I Skelum er to Gårde, som er byggede sammen, og så har de Kostald på hver Side. I Gavlmuren mellem dem er et Hul, og den Sten, som skulde sidde der, kan aldrig være der, da Nissen har sin Gang der igjennem. j. Kamp. Udtrykket om »Kostald på hver Side« må vel forståes sådan, at Kohusene (ikke Kostaldene, da dette Ord ikke kan bruges i Jylland) ligger for...
Madam Hansen var jordemoder og boede i Lindeballe. Så tager Ole Pedersen hen til hende en dag og bestilte hende til at komme der for at betjene hans kone, når den tid var. Det var, lav a tjente til Jens Jessens, og så kommer Ole derind på tilbagevejen, og mange sad der, for der var lidt krohold. Nå, Ole, siger én, der hed Per Jensen, hvor mange børn...
Kvindernes klædedragt var mørkeblåt vadmels liv, nedskåret som sædvanlig, femsels mørkeblå eller sorte skjorter og høje, sorte karlhatte. Indenfor livet havde de et rødt kejserindetørklæde med gule eller hvide blomster. Livet var kantet med fløjl. Til daglig gik ærmerne blot til albuen; og når det var koldt, tog de sorte, strikkede ærmer på det nederste...
Langskov Kirke. Lysestagerne på Alteret: 1. a) Gegeben in Langschaw Kircke. Fuon. b) Detlef Brocktorf Obrister. Dette står omkring et Våben med en flyvende Fugl. Samme Fugl på Hjælmen og Fugle ved Siden, c) Anno 1698. d) intet. 2. a) Gegeben in 1 augschaw Kircke. Fuon. b) Fr. Sophia Dorthe Brocktorfin. Gebr. Lewetzouen omkring et Våben med et Uglehoved,...
På en banke på Rerslev byes mark ved Slagelse står seks høje ranke sten, og forneden en mindre kroget. Det var syv mænd fra Rerslev, som gjorde falsk ed. De var til tings tillige med nogle mænd fra Ogtved by om byskjellet, som de påstod at være nærmere ved Ogtved by, hvorpå de aflagde ed og fik det kjendt for ret. Men da de kom tilbage til det sted, hvor...
Biskop Tage Millier var meget pedantisk med påklædningen. En gang kom han ud til Grene på visitats, og der var en lærer Anders Fugl. Han havde først været bogbinder og blev så skuespiller, men i Viborg blev han trakteret med rådne æbler, og så vilde han til at være skolelærer og fik examen. Han var et godt hoved, men kunde ikke synge, og avtoriteterne...
Når man tager den synål, man har syet på et ligs tøj med, og stikker den op forneden i bordpladen, vil alle dem, der sidder ved bordet, falde i søvn. Mads Kjeldsens kone i Låsby prøvede det, og hendes døtre faldt i søvn om bordet, og hun kunde ikke sandse at tage den derfra igjen, så forfippet blev hun. Det varede længe, inden hun kom i tanker om at tage...
I Ginnerwp ved Krejbjærg er der så mange hoje, og der har for i dage været ellefolk. Min moders moder har fortalt, at de var så tyveblændte, man kunde høre dem komme om natten og øse op af dejnekarret i deres malmgryder, men når man slog kors på dejen, kunde de ikke tage det, og det gjorde man så og gjor endnu, men uden at tænke derved. En gang ellekonen...
Karen Jespersen ude i Høje-Dong i Lunde sogn har fortalt mig følgende tildragelse meget omstændelig. Det var den 9. april 1868, en søndag aften, at hun fulgte sin datter på vej fra Høje-Dong og efter Lunde (Karen er ugift, datteren bor nu i Fåborg.) De gik da igjennem den såkaldte Pavegyde, og da de næsten var nået ud til Svendborg-landevejen, til...
Der var en gang en gammel degn i Skader, som forst havde været skrædder, dernæst herskabstjener og blev så endelig degn. Han hed Madsen eller Johansen i den ny stilling. Men omsider blev han atter skrædder. Når han var i sin puds, havde han en høj strikket rød lue med en mægtig dusk på hovedet, var i lang spidskjole af blat vadmel, sådan at spidserne...
Konernes daglige dragt. En sirtses hue dækkede det øverste af hovedet, og håret var opstrøget med et strygebånd. Et sammenlagt klæde af blåtærnet bomuldstøj var bundet om panden så nederlig, at det ganske skjulte håret. Hun bar en strikket kraprød trøje med ærmer, der støttede ovenfor albuen, en brystdug derover (snørliv). Om sommeren var den af samme tøj...
Vi fiskede med glib. Den var trekantet og med den ene flade side vist fremad. De andre to sider var der fastgjort garn pa, den forreste derimod fri. Vi skod dette redskab foran os, vadende i vandet og trækkende en båd efter os. Pa den forreste flade side var fastgjort en stok. som forneden var tveget. Nar det så gav et lille stod i gliben, kunde vi...
Lysepræsten (lywwspræjsten) var en firkantet plade, omtrent en halv alen på hver måde, og med en opstående kant på hver side. Der var altså plads på den, så man derpå kunde sætte lysekloven, lysesagsen, garnnøgler o. s. v. Den stod på én fod, som forneden havde tre grene, og hele redskabet var lidt højere end et bord. Man flyttede den da omkring i stuen...
Folk havde stavrede vægge. Somme steder vendrede de, men her har de stavret. Der stod tre eller fire stavrer i en væg, og de var jo knottere og uhøvlede. Leret blev klemt fast til forneden, og så blev der lagt på op ad og klemt til, og sådan blev man ved til det øverste. Men ved en ny væg sank leret altid noget, eftersom det tørredes, så der altså blev en...
Her gjorde fruentimmerne vejr i februar. Der var tyve gårdmænd i byen, og do stod altså for de tyve første dage i måneden. Men der var mange flere husmænd (53, der har lejejorder, og nogle uden jord) og de stod for de ovrige dage i fællesskab. Det begyndte oppe ved kirken og gik ned ad den østre gade helt ned forneden og gik op igjen ad den vestre gade....
