Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der vester ude ved en mølle der var en tatermand, som var bleven kjærester med datteren i møllen, og hun rendte i landet med ham. Hun kunde jo have haft møllen, hvis hun vilde have ladet ham være, men nu gjorde forældrene hende rent arveløs. De kom skidt til rette og trættedes imellem. En dag kom han til min faders ved Rude kirke, og så siger han til min...
Min broder fik 1839 plads i Boller molle som førstekarl og skulde have fjorten rigsdaler i løn. En karl, der havde været i tjenesten og ingen plads havde, kom der som andenkarl og skulde have otte rigsdaler. Jokum Kristensen, Sæsiug.
Sæsing Vendsyssel
I kj ender jo nok allesammen den første Gård, vi kommer til på Ty holm, når vi er kommen over æ Vejlebro, I véd nok, den Gård, Vasen går igjennem. Der boede en Gang en Mand, der havde en Broder ovre i Sinnerup. Han lå syg og havde været syg længe, og han blev jo længere jo ringere. Så vilde hans Broder fra Ty holm over at se til ham, og han tog så en Hest...
Der var et Sted to Søstre, den ene var gift, men den anden var ikke. Hende, der var gift, hun var kommen i Omstændighed og skulde føde et bitte jét, og så blev hun syg, og var syg så længe, så længe, men det kunde ingen Ting blive til. Det var Søsteren så bedrøvet over, hun var jo ved hende i den Tid, og gik sådan og sørgede. Nå, så er de ved at have Håb...
Der var to Håndværkskarle, der rejste sammen, og de havde lovet, at de skulde tjene hverandre på deres Bryllupsdag. Nu skulde den ene have Bryllup, men den anden var død. Så gik den levende op på Kirkegården og bød den døde til Bryllup. Den døde kom også til Bryllup; og de gik ind og sagde til Brudgommen, at der var én uden for, som vilde tale med ham....
For en hundrede År siden var der kommen en grumme stor Hankat til Boller Vandmølle, og han bed alle de andre Katte ihjel, og æde kunde han alt det, han kunde få. Der gik et halvt Års Tid, da kom der en Mand kjørende dertil med Møllekorn fra Rønnebjærg i Vrejlev, og han siger til Møllerkarlen: »Det var så mærkeligt, for lige som a kom over Rønnebjærg Bro,...
Jørgen Kiel, der havde været Bedstekarl på Selstrup i mange År, han blev også ved at gå der, da han blev gammel, og så gik han og hjalp til med et og andet. Så havde de Murer, og han skulde være Håndlanger. Murerne skulde til at mure en Væg op, der var falden ned, og så siger han til Mureren: Det kan ikke hjælpe, du murer den Væg op, for den er nede igjen...
Der blev sendt Bud til Præsten, at Madammen på Freggelund var bleven syg, om han vilde komme og berette hende. Så havde de slagtet en So og lagt. den i Madammens Seng og sat hendes Kappe på Hovedet af den. Da Præsten kom, gik han ind i Kammeret, og så var der tre Jomfruer, de løb ud i Kjøkkenet og stod og grinnede og var så fornøjede med det Spil, de nu...
Kår undtages skolen var der ingen grundmurede huse i Tovstrup, og langt mindre med tegltag. Der var ikke en gangfod under stolperne, men disse stod på sten med et stykke tommer imellem. Væggene var af vendrelod. som der tales om i historien om dronning Bengjerd, der sagde, at slige boliger var gode nok for bonder. På disse vendrede eller flættede vægge af...
Hr. Laurits Ørums døtre gik det galt, de måtte gifte sig med bønderkarle. Den ene blev gift med en småhandler, der havde været med de danske soldater i Frankrig. Dette par blev særdeles gammelt og boede om end med fattigunderstøttelse velfornøjede i en datters hus. I marts 1882 holdt dette par krondiamautbryllup under megen deltagelse fra sognets side....
Også om Nissepuger véd man her i Sognet meget at fortælle, der i fordums Tid skal have været sine Tilhængere eller Forsørgere særdeles tro, dog måtte man også udvise Godhed og Omhyggelighed for ham, hvis hint skulde være Tilfældet. Mange redte derfor ordentlig Seng og kogte Grød til ham, og når han fandt sig fornøjet ved dem, han var hos, så lønnede han...
En Mand skulde have Barn i Kirke, og han var snart nødt til at byde Bjærgmanden med, for bød de ham ikke, blev han gal på dem, og så var Folkene jo ræd for, de skulde have Uheld. Men bød de ham, var de også ræd, han skulde æde alt det, de havde. Så lovede Tjenestedrengen at gjøre det ud. Han vil tage en Pose med. »Hvad skal du have den til?« siger Manden....
Der var en Dreng, som var så tosset, at han intet kunde lære, han fik mange Prygl både i Skolen og hjemme, men det hjalp lige meget. Endelig blev han kjed af den evindelige Pryglen og Skjænden, tog en Strikke og gik ud i Skoven for at hænge sig. Da han nu gik omkring i Skoven for at finde et Træ, som var passende at hænge sig i, mødte han en gammel Mand,...
En dum (o: stum) kom ind til en kjobmand, der lå på hans sygeseng, og det var lige ved, at ånden vilde slippe af ham. Så giver den dumme sig til at huje og klage og jamre sig og skrige. En lille tid efter kom han ind i en kjobstad, og i det samme kom en krigskarl ridende, og det var stærkt. Så styrtede hans hest, og han brækkede hans hals. Lav den dumme...
Da det sidst i forrige århundrede blev forbudt herremændene at prygle bønderne, stod herremanden på Tøjstrup og svang svøben over hovedet på de Ryslinge bønder og skjældte og smældte. "Han talte dog ikke til mig," sagde Gamle-Jakob, en af gårdmændene i Ryslinge, nok så fornøjet til de andre, efter at herremanden lige havde svunget stokken over hans hoved...
Blandt andet berettede Hr. B. Aggerholm mig følgende, som jeg siden af andre i Ringkjøbing har hørt bekræfte, at der var et 5 Års Pigebarn i Ringkjøbing i hans Tid, medens han der var Hører, som kunde se slige Syner, men var meget bange derved, skreg og råbte højt. Barnets Navn var Ane Marie Bøtker. Hun så Gespenster om højlys Dag foruden om Aftenen. En...
Jens Bjerreyard i Hem var ualmindelig stærk. Han kunde tage tre traver havre og bære af én gang. Han tjente i tre år på Krabbeshohn og havde der 18 øghøveder at passe. De måtte ikke få andet end ho og halm, og de to kjøreheste skulde have kornet, de fik aldrig andet end havre. En gang havde de fire tondetærskere. og så kom han og skulde have noget havre...
Der var en Mand, der skulde til Mølle, og han havde Stude at kjøre med. Da han så skulde hjem igjen, var det blevet i Halvmørkningen. Som han så kj ører forbi Kjeldsbjærg, tykte han, der kom en stor Kat springende lige ud af Bakken og hen til Vognen og så op i den og sætter sig på Mølleposerne lige bag ved ham. Der sidder den så nok så fornøjet og bliver...
Sønnek Ludvig Petersen ejede Kværs ladegård og Grimgroft, og han kaldtes til daglig brug for den gale kapitain. En gang kom han til en kro, der hedder Hold-bi, ved Flensborg og var der inde. Da kommer der en Jyllandspottemand kjelende med et læs potter. Kapitainen lob ud og spargte, hvad han vilde have for hele læsset. De skal ikke spotte mig, for det a...
Der var en Karl, der tjente på en stor Gård i Mærskegningerne. Den Mand ejede et Stykke Eng, og hvordanner det så var, hvert År, når den Eng skulde slås, blev det skidt med hans Karl, og han døde. Der var en Bjærgmand, som også slog Hø, og den Dag han slog, blev Karlen ødt. Noget før de skulde til at slå, gik denher nye Karl nede ved Havsiden, og da kom...
