Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Det hændte en gang om høsten, at Bustrup drenge mældte dem hos manden og sagde, at de ikke turde være ved studene om natten, for det spøgede da så forskrækkeligt ved Bustrup Vestethøj. Peder Skov fik så bud, først til en mand i VesterLem, der hed Søren Le, om han ikke kunde opdage dether spøgelse. Rygtet fortalte nemlig, at det var en gammel Bustrup ejer,...
Den gamle Peder Havgård var en gang til bryllup i Voer herreds ladegård, og han har fortalt, hvordan det der gik til. Da de havde afspist, rejste forst degnen sig op, tog om halsen af præsten og kyste ham på munden med de ord: Tak for mad, hr. pastor. Derefter stillede præsten sig op til en dragkiste, og så kom alle kvindfolkene hen én efter anden, både...
Kristen Pedersen i Bindeballe har fortalt mig, at lav han var Dreng, da havde de en Karl, der tjente hans Fader, Peder Kristensen, og han var noget klog. Han kunde nemlig binde Munden på Ulvene. Den Gang var Ulvene jo så slemme her. Når to af dem kom efter et Får, så kunde den ene tage i Forbenene, og den anden i Bagparten, og så kunde de formelig rive...
Der var en gammel kone, der boede på Bredkjærx Hove til sidst. Hun var enke, og alting gik tilbage for hende, husene faldt ligefrem ned, og hun var i den største armod, endda hun var en ægte troldheks. Men a tror ikke, det giver nogen næring til folk. Enten hendes gård var under præsteembedet, eller den gjorde hoveri til Bøvling, det véd a ikke, men nok...
Pastor Jahn i Vesterbølle var en hård Mand. Gamle Folk har for en 40 År siden fortalt mig, at Folk ordentlig frygtede for at komme i Præstegården, da Præsten havde en Hundepisk, som han brugte til Konfirmanterne, og vilde også bruge den til andre Folk. Når der kom nogen med et Barn og vilde have døbt, og det faldt Præsten ubelejligt, så kunde han brøle ad...
Der var en underjordisk Gang fra Dyrehavegård i Kolding Landsogn ind til Slotspladsen. Pigen, der malkede, hørte i Kjørhuset, at der gik Musik og Spektakel hver Aften og da særlig indtil Jul og i Forårstiden. Der var sådant Spektakel i Kjøkkenet, og det var, ligesom alle Redskaber der inde var i Bevægelse. Så hørte de også én kaste op, og den Lyd var så...
Min fader, Jens Larsen, smedede så mange stangjærn til at tage ål med. Der kunde være de nætter, han smedede 6, 7, 8 par. Samtidig fiskede han. Han var den første, der var på fjorden om morgenen, og den sidste, der var der om aftenen, og når han var kommen gjennemvåd hjem og havde fået hans nætter, sagde han til os børn: "Nå, børnlille, nu skal vi ud ad...
Tæt ved Bjerre by i Udbynedre sogn ligger der en stor bakke, hvis sydostlige hjørne indtil for nogle år siden gik tæt ned til gårdene, og haverne lå op ad skråningen. Nu er der taget af det hjørne til vejgrus. For ved lag fyrretyve år siden, havde de en hund til Kristen Lavstens, der gik løs, og den sidste månedstid før jul gik han hver aften op på bakken...
De havde så mange Stude på Baggesvogn. En Vinter døde de halve af dem, og så troede Grevinden, der var nogen, der havde forhegset dem. Der var en Kjælling på Godset, de kaldte BragholtKjælling, hun boede i Bragholt og var en rigtig Hegs og havde Cyprianus. De Bøger låner Grevinden af hende. Der bliver en Stud slagtet, og der bliver gjort mange Kunster....
Den Gang æ var en 16 År, tjente æ ovre i Sønder-Stenderup i Toftlund. Så om Aftenen, når Folkene havde været på Arbejde, skulde æ ride ned med Hestene på nogle Fenner. En Aften, da æ er kommen ind på Chansseen, bliver Hestene stående på et bestemt Sted, det var sådan midtvejs mellem Byerne, og æ kunde aldrig få dem af Stedet. De slår mig så af og løber...
Toftlund
Enkelte steder har de ler så fed, at det formelig kan krybe op til knæerne af arbejdsfolkene underneden klæderne. Det kalder de trilleler. I førstningen kniber det for kornet i sådan jord, men når det kan gro sådan op, at det kan dække jorden, eller den bliver fånnlut, så kan det gro for alvor. Askildrup v. Kanders.
da-etk-jat_01_0_01634
En Kjøbmand i Tornby, der hed Mads Sørensen, han havde mange Skibe, der sejlede på Norges Kyst med Korn. Blandt andre havde han også ét, der et Efterår skulde sejle derop med Flæsk og Kjød. Da der var gået nogen Tid hen efter Afrejsen, vågner Handelsbetjenten en Morgen sådan ved Lag Klokken fire, halvfem og spekulerer jo på at skal til at op. Da hører han...
I det allerøsterste hus i Atrup havde de et barn, der var forbyt. De beholdt det, men det blev ved at være vanvittig altid; han var vanfør på hænder og fodder og havde krampe, så det kunde formelig hugge ham over ende. Han kunde heller ingen ting sige. Han gik omkring imellem folk, og de kaldte ham den tåbelige Mikkel. Når han kom ind et sted, lagde han...
En gårdmand her i Kjøng, der hed Rasmus Pedersen, var så ualmindelig stærk. Han bar en gang så stor en byrde af korn til møllen, at da han nåede mølledøren, revnede hans træsko, og han trådte formelig dybe mærker i stenene. I Kjøug molles gård ligger endnu en sten med en fordybning af en træskohæl. Der har for ligget én til ved siden af, men den er nu...
Der fortælles om et Hus i vor Naboby Asserballe-Skov, at det har spøget slemt i det. En Dag, da der var mange Folk forsamlede i Huset, var det særlig slemt. Sengene formelig rystede derinde. Manden, der var meget modig, gik op på Loftet for at se efter der, men da lød det, ligesom det var neden under ham. Han gik så ned igjen, tog sin Bøsse og skød langs...
En mand, der gjorde grave til lig, han var en nat gået op på kirkegården for at kaste en grav. Da han var kommen så langt ned som til hans knæer, gav det et forfærdeligt vræl, så det formelig sang i kirken. Så satte han lige spaden ned i jorden og holdt op med arbejdet. Da gav det nok et vræl. Han var ikke ræd, men satte sig lige ned på knæerne. Så kom...
Lige vesten for Ny-Rybjærggård har der ligget en bitte Høj, og der boede også Dværgfolk. Så blev Højen sløjfet, men da kunde Folkene ikke være i Gården for de Bjærgfolk, de gik formelig i Flokke. Manden gik så på Akkord med dem og indrømmede dem en Stue i Østreenden af Salsen. Der var et Hul på Muren, som skulde være der, og det var altså deres Indgang. A...
Om Jens Buhls Gård i Ammidsbøl går det Sagn, at de har set Forvarsel for, at den vil brænde, den har som stået i lys Lue. Så henvendte de dem til en klog Mand, der kunde stille Ildebrand og sætte sådan noget hen. Han går da op i Ammidsbøl Skov og sætter det hen i et Træ. Det Træ står der endnu og kaldes Kongetræet. Det er det største i Skoven og kan...
Ovre i Vium er en høj, der blot kaldes £ Hyw, endskjøndt der er mange høje i nærheden. Her har vist stået et slag. Om den høj fortælles, at en pige bar den sammen i sit forklæde. Hun var flere år om det, men det blev også den højeste af dem. Her var begravet en af de kjæmper, der var falden i slaget, og hun var hans kjæreste eller brud. Den gamle bonde,...
Mads Tyklunds Moder kom en Aften i Mørkningen ind i Sengkammeret, og da så hun, der sad en Kvinde ved Siden af Vuggen og var ved at give hendes Barn Patte. Hun blev ræd og spurgte om, hvem det var, og vilde da vide Besked om hele Sagen. Så fik hun den Besked, at det var en Bjærgmandskone, der havde i Sinde at give Barnet nogle flere Kræfter. Han blev også...
