Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
På det gi. Jungshoved slot stod en dag en ung jomfru i vinduet og så ud på, at de pløjede med 14 plove, og hun sagde: »De plove kan jeg standse, når jeg vil, på den ene nær.« Da sagde de, som hørte derpå: »Så vis os det.« Jomfruen standsede også de 13 plove, men den 14de kunde hun ikke standse, fordi der var stål og flyvende røn i den. Da hun nu havde...
Der var rovere ved landevejen i Skindbjærghide,ogàe kom ind en juleaften i en bondegård syd for Nibe. Konen tog venlig imod dem og gav dem af det bedste, huset formåede, og fik så en slandterdreng sendt til herregården Lundbæk og fik folk med derfra. De fik roverne bundne, og så kom de af med livet. Skindbjærg hule er ved Binderup. Jacob Nøhr, Skrolde.
I Stervbogården i Trunclerup, der nu ejes af Niels Knudsen, boede i begyndelsen af dette århundrede en mand, som hed Peder Jakobsen. Han blev gift som ung mand, imens han endnu havde en tolvårig halvsøster hjemme: Maren Jakobsdatter (fodt 31/s 1798). Denne pige blev nu pludselig overfalden af som man den gang troede et dobbelt onde, idet hun fik både...
I et hus på Måreskov, Herrested sogn på Fy en, havde man i gamle dage et vanført barn, en vanskabning, som var meget lille af vækst, men havde et uforholdsmæssigt stort hoved. Det var en dreng. Både faderen og moderen troede, det var en skifting, som ellefolkene havde forbyttet dem. For at formå disse til at bringe dem deres eget barn og hente skiftingen,...
Ejeren af Dronninglund vilde have lagt jord til Skovgård, for at den kunde blive til en sædegård. Han bestemte, at han vilde have så meget jord til den, som en rytter kunde omride, mens præsten var på prækestolen. Da han var reden nord og vest omkring og vilde til at afsætte det søndre skjel, var han nuet til sydvestsiden af Bolle by ved Vestergård; men...
Der var en stærk mand i Sltjærum i en gård, der hedder Vester-Halden. Han var fra Åby vesten for Sundby og hed den store Jens Andersen. En gang han var ude i Frederikshavn, var han kommen ned på havnepladsen, hvor en hel del stod og døjede med at læsse en stor stok op på en vogn. De kunde ikke komme af sted med det, og så sagde han, at det kunde han godt...
For mange år siden var der en præst i Hjørring ved navn Mester Niels. Han var vidt og bredt bekjendt for sin dygtigbed til at mane. Der siges her på egnen : »Di ska wæ rææn, dæ ska måån,« og Mester Niels havde kun syndet én gang. Under hans studeringer, var det sket for ham, at hans penge var sluppen op, så at han sultede, og han bavde da stjålet et to...
For en 10, 12, år siden kjøbte en mand et hus på Svanninge mark ved Fåborg. Hau fik det meget billigt, skjøndt det var nyt, og flyttede dertil om efteråret eller vinteren. Da der ikke var spor af have, ikke en husk eller et træ ved huset, besluttede han til en begyudelse at plante en del ribs- og stikkelsbærbuske. Meu da han hen på foråret var færdig med...
Man siger, at provst Hurtigkarl i Grønbæk går igjen i præstegården. En snedkersvend var bleven syg under sit arbejde i gården og lå i den vestre fløjbygning, og hans moder kom for at pleje ham. Da hun en aften vilde gå over til ham og så skulde gjennem den store sal, så hun en hvid skikkelse stå midt i salen, og hun var ikke siden at formå til at gå der...
Når et øg var død i forrige tider og skulde flåes, vilde tjenestefolkene ikke tage fat på det arbejde, inden husbond og madmoder forst gik ud og gav hver et snit. Det var jo ikke al tid, rakkerne var til færds lige i tiden, nar dyret skulde flåes, og få bud til dem kunde på sine steder heller ikke let lade sig gjøre. Sådan var det også hos provst Møller i...
Herregården Haraldslund ligger i Ødum sogn. Her boede i sin tid en mand, som hed Rostborg, og han var gjerrig og samlede jord sammen på ulovlig måde, deriblandt et stykke skov, som hørte til Tåstrup. Han formåede fire bønder til at tage jord på Haraldslund mark i deres støvler, for at de kunde sværge frit på, at skovstykket tilhørte ham. Han byggede en...
I gammel tid havde de ikke andre skoler i Ovsted end kirken. Skoleholderen holdt skole der, og han havde hans seng oppe på loftet over våbenhuset. Så om vinteraftener var tiden lang for ham, han var jo et enligt menneske, og så gik han somme tider hjem med et af skolebørnene fra de nærmeste byer, når det var nogenlunde vejr. Så kunde det træffe, at det...
Rosenholm den røde lagde Kalvø slot øde, Skafføgård den grå hjalp til, hvad den kund' formå. l. n. holst.
Kort efter jul 1848 udbredte det rygte sig, at Rendsborgs slaver var blevne losladte af den tyske regjering for at plyndre Danmark. Rygtet stammede nok fra nogle rejsende håndværkssvende, der havde fortalt det i Silkeborgegnen, og da det kom provsten for øre, skrev han øjeblikkelig til amtmanden, og denne videre, og snart løb det over hele Jylland. Især...
Der var eu grevinde på Gram, som var så grusom, at hun en gang bandt sin pige til den varme kakkelovn, mens huu selv gik i kirke, så pigen brændte helt op. Huu levede i et utilladeligt forhold til en kammerjunker, og han gjorde sig i et selskab til af, at han havde sådan omgang med grevinden. Da hun fik det at høre, nægtede hun det, sagen kom for retten,...
A7estJyllands udstrakte hedestrækninger var kjæltringernes egentlige tilholdssteder. De kom alligevel tit i besøg til Kragehind, der ligger i skjellet mellem mark og hede. Endnu véd ældre folk her på egnen at fortælle om dem. Det fremgår deraf, at kjæltring-mæudene var håndværkere, de ernærede sig som glarmestere, snedkere og kjedelflikkere. Eumand...
Refshale Kragelund
Jeg kan fra min barndom (184050) huske at have hørt tale om igangsgilde i Skibbinge sogn (annex til Præstø). Hvorledes det gik til, véd jeg ikke; men det var da en slags gilde, som en tilflyttet mand gjorde for bymændene. I Nørre-Hyllinge kaldes dette gilde, som endnu er i hævd, bordfjerding. Oprindelig fik bymændene ost og brød og et vist kvantum...
I Smedstrup boede en mand, som hed Isak, og han kunde mere end sit Fadervor. Det første puds, han havde gjort, var, at han sad hjemme i sin stue og skød sin søsters ko i en torvegrav, men denne søster, som også forstod sig godt på hekseri, kunde han heller aldrig enes med. Endelig måtte dog Isak dø, hvor klog han end var, og medens han lá lig, kom Lovise,...
Gamle Kristian bar fortalt følgende: Som barn måtte han ja;vnlig gå omkring og Bælge vanter, torklæder og lignende for sin moder. Nu gik det rygte, at den store høj udenfor Tune by hver højtidsaften stod på fire rode pæle. Kristian var ikke bange, og det hændte så, at han just skulde ud for at sælge vanter dagen til nytårsaften. Han havde gået langt, og...
I Ljunge præstegård var der også et kammer, som vendte ud til kirkegården, og som var bestemt til sovekammer for fremmede karle og kuske, som kom dér og skulde blive der natten over. I dette kammer påstod alle, som havde prøvet på og skulde ligge der, at der ikke var til at være om natten. Nogle stod op om natten og gik hen og bankede på hos gårdens...
Sorø
