Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der var to gamle ungkarle i Nissum, der gik sammen, og de havde en husholderske. Så fik hun et barn, og Mikkel, den ene af karlene, skulde ned til provsten og mælde det. Men han var jo forlegen med at få det ærende forrettet ordentlig, og under vejs gik han ind til en mand, der havde været i lignende omstændighed, og sagde: Kan du ikke kjende mig et råd...
En gi. afskediget lærer Moller i Homå boede i Brunmose og havde et lille sted med en hedelod til. Lærer Steen i Pindstrup havde en biskole i Stenbjærgholdt. På vejen dertil kom han forbi Møllers sted og kom gjærue ind og passiarede med ham. En dag han kommer ind, sad Mollerved bordet, ogdettevar overfyldt med papirer, overskrevne med tal. Møller ser op og...
Der boede en mand på Hammel mark, der hed Jens Gravgård. Han havde en lille gård til et par heste, og alle undrede sig over, at han kunde komme så godt igjennem, da det var så dårlige tider, men det var, fordi han var en snild tyv. En gang var han forlegen for penge og sagde så: x. må se om udvej. Derefter spændte han for sin vogn og kjørte om ved...
Et sted boede der eliefolk under deres skorsten. De kunde lette et par sten og så komme op. Konen var så forlegen med dem, for de vilde drikke hendes øl, og så klagede hun til deres karl. Han bandt sig ind i noget halm og lagde sig lige inde under siden af karret. Så kom de og vilde sætte dem på kanten af karret for at drikke, men som de kom én for én,...
Samtidig havde de en degn i Tved, der var idiot. Han hed Kolling og er død her i sognet. Han havde alle tider været idiot, og skjønt Molboerne ikke er stærke i at gå lange veje for at komme i kirke, så kom der dog folk flere mil borte fra for at se præsten og degnen. I kirken kunde man tilmed indrette sig, som man ønskede, for man røgte uden videre sin...
Der var en Præst i Mosbjærg, han gik hver Aften på Kirkegården, og hans Kone satte ham lidt i Rette for det. Ja, der kunde vel være en Sjæl, han kunde redde fra Fortabelse, siger han, og få den til at bekjende for sig. Det var nu hver Aften, enten det var Regn eller Sne eller Blæst, det var lige godt, og hun var forlegen med det. Så får hun Kusken en...
Der var en Mand fra Askebæk, han afstod Huset til en Svigersøn, der hed Per Kejl. Den gamle havde mange Penge, men den unge var småt ved det, og så var han jo forlegen med den gamle Mand. Han vilde heller ikke lægge sig til a1 dø og gik der i mange År, så den unge til sidst besluttede sig til at slå ham ihjel. Natten efter kjørte han så Liget op til...
En kone skulde have indkvartering af soldater, og de indfinder sig. Da de nu mælder dem, kløer hun sig helt forlegen på maven og siger: Nå, I skal have losi her, og idet hun fører hånden om og kløer sig på enden, fortsætter hun: og kost her. Ane Kristensdatter, Myrhøj.
En forknyt Gårdmand i Linå kom til at mangle Korn, og så gik han op til en Bjærgmand, der boede i en stor Høj oppe i Rises Skov nordøst for, han havde set ham flere Gange. Det var lige før Høst, og han kommer og siger, at han var forlegen for 4 Skjæpper Rug. »Dem kan du godt låne af mig,« siger Bjærgmanden, »a har godt rent Rug, du kan lade din Karl gå...
Der boede en mand i Over-Hørup ude i heden. Han havde en enlig ko, og da han blev enkemand, trak han koen ind i stuen til sig om vinteren. "Vi kan min sandten have en god varme af heude,v sagde han. Hans kone var et godt svin. Når de om efteråret havde mændene der oppe at pløje til rug, vilde de jo gjore et lille gilde, og så tog de deres nødsdør til...
Der var en bisp til visitats hos en præst. Da præsten og bispen gik hjem ad fra kirken, var de ved at tale om overhøring, og så siger præsten, at han havde en karl, som altid gav sådan nogle underlige svar, han var da ikke til at få et fornuftigt ord ud af. Ja, siger bispen, det kom så af, at han ikke blev spurgt rigtig. Da måtte han så helst selv forsøge...
Der var en jomfru, der ikke vilde hvile eller slå bo, inden hun fandt en 0, hvor der ingen høje var og heller ingen beboere. Så kommer hun her til land og bygger på en bitte bakke, de kalder Kjelderbakke. Så fandt hun en nød, og i den var en orm, som hun satte i en bitte æske. Der vokste den nu op og blev stor, og til sidst kunde den ikke være i æsken. Så...
I ældre dage var det meget slemt med kortspil i Kjærsgårds mølle i Ølby ved Struer. Så var det en aften, da kortspillet atter var i fuld gang, at der kom en pæn fremmed mand ind og så lidt på spillet, og da han blev anmodet om at tage del i det, vægrede han sig først, men lod sig dog overtale. Nu gik spillet sin gang en tid, men pludselig opdager én, at...
En rig Mand og en fattig Mand havde et Stykke Eng tilsammen, og de skulde hver have det, de kunde slå. Den rige Mand kunde få mange Folk, og så fik han Hø nok og tog det meste, for den fattige kunde ingen Folk få. Så havde den fattige en Høj på hans Mark, og han gik op på den og græd, Morgenen før han skulde ud at slå. Så kommer der en gammel Mand til ham...
Oppe på Malling Mark er der en Høj, som kaldes Ennehøj, og ved Siden af den ligger et bitte Hus. I den Høj boede en Bjærgmand, han havde jo hans Bolig nede under Jorden. Så var der en Bondemand i Pedholt, som altid var forlegen for Sædekorn, og han søgte da til denher Bjærgmand om noget Korn, men han måtte jo betale ham det dobbelt om Efteråret, så han...
Pastor Feilberg i Husby havde for vane at rykke i hårtoppen på konfirmantdrengene. Han kuude også rykke dem i ørerne og slæbe dem omkring på gulvet i dem. Nu var der en dreng fra Nissum, der var bleven temmelig hårdt behandlet, og han lod så håret klippe af. Næste dag gik det ud over orerne, for nu havde præsten intet hår at rykke i. Da han så kom hjem...
Mari-Malene præstekald stod ledigt i 2 år, da ingen for det kejserlige indfalds skyld vilde modtage^ det, men prædiketjeuesten blev besørget af hr. Hans Hansen Årslev som student. 1629 blev han ordineret og var siden sognepræst her i 38 år. Han skal efter traditionen ikke have været nogen god mand, levede bl. a. i uenighed med en smed i Mari-Malene, blev...
Der var en ladefoged på Tvilumgård, der var så hård. Endelig blev hovbønderne i hostens tid enige om at slå kreds om ham og kvæle ham, og for at de kunde være fælles om det, blev aftalen, at hver hørtkarl skulde give ham et hak af høleen, og hver pige et krat af riven. Siden har det spøgt på det sted, og mange har været i forlegenhed der. Jens Kristensen...
Samsø-ord. Årlang: aflang, oval: åålæjns: med dårligt belbred; ampel: tumle med jorden; avventåes: anledning; afis: streng orden; årrewoll: mindre udviklet frugt; åårdi: underlig; breduse: kvinde med mange skjorter; bronns: branke eller brune; dæmnii: gadekjæret; ess: åben skorsten i bryggerset; fragge: fremmelig (om småbørn); mælken er fonni, når den...
Den, der vil læse i Cyprianus, han skal have et rugbrød liggende ved sig og en god kjæp, og så have noget hørfrø, der skal strøes på gulvet. Når så den Slemme kommer, og en bliver forlegen med ham, så skal en enten sætte ham til at løse frøet op eller bryde brødet i stykker, og da han ikke kan nogen af delene, Så er han nødt til at rejse af igjen. Kristen...
