Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der var en mand henne i Hornstrup, der hed Niels Jensen, han havde frisnit. Når nogen havde skåret sig, skulde de komme til ham med det egtøj, de havde skåret sig med, og så smurte han det ind, og han beholdt det så længe, til vedkommende var kurerede. Det hængte inde i et lille lukaf, han havde, og materien flød ned ad det. Det så miu fader, og han sagde...
På en gammel Herregård i Fy en var der et Værelse, som var berygtet for Spøgeri. Den Gård skal en Gang have været beboet af en Engelke Galt, som efter Sagnet skal have dandset sig ihjel. I Begyndelsen af forrige Århundrede blev der på Gården afholdt et Bal, og blandt Gjæsterne var en ung Dame fra en anden Herregård, som fik det berygtede Værelse anvist...
En Herremands Datter fra Abildholt skulde giftes med en gammel rig Herremand, han var vist fra Hessel. Hun var rigtignok Kjæreste med en ung Bidder, men ham måtte hun ikke få. Den Dag, hun så skulde giftes, var det en stærk Tåge, og så passede Kjæresten sit Snit. Da hun kom ned over Dalen ved Gjedebjærg, var han til Rede med hans Svende og snappede hende...
En Kjobmand Holst fra Balling i Salling, der tillige var Møller og Vognmand (Fuurmand), var kj ørende til Ringkjøbing med Huder og Skind og Uld og andre Varer og skulde have Tobak med sig hjem igjen fra Hov Husteds Tobaksfabrik, der var den mest ansete i hele Jylland. På Tilbagevejen, som han var kj ørende over Hjelle Hede (Hjelm Hede) og var kommen...
Under sidste krig var min fader, der den gang stod ved sjette dragon-regiment, en gang indkvarteret i en gård mellem Silkeborg og Viborg, hvis navn han des værre ikke mere husker, eller han måske slet ikke en gang vidste det. Han fik anvist nattelogi i en stue, der vendte ud mod gården, og foran stuen var der en lille forstue, ud til gårddøren. Da der...
I Østbirk har været en degn, de kaldte Stafen Rumpenstryger. Når børnene ikke kunde deres lektie om mandagen, skulde de have den om igjen til tirsdag og sådan fremdeles hele ugen igjennem, og når de ikke kunde den om løverdagen, skulde de i skole om søndagen. Så var der en dreng på Urup gods, der hed Frands Rask, han kunde aldrig hans lektie uden om...
En tidligere strandfoged, Thomas Svendsen Springborg, som nu er død. fortalte mig en gang for mange år tilbage, at i den høj, der kaldes Guldharalds hbj, der er en sørøver, der var taget til fange, dræbt og begravet i højen, hvilken forklaring endnu mere bestyrker mig i, at det må være Guldharald, som er begravet deri. Oldn. arkiv. Hals 1886. N. L. Holm.
Hals
To Venner havde gjort den Aftale, at de vilde samles Juleaften, hvor som helst de var. Den ene døde førend Jul, men Juleaften kom han til den levende og bad ham følge sig, hvilket han også gjorde. De gik op på Kirkegården, og der satte de sig på Randen af Vennens åbne Grav. Den levende havde sin Stok med, den satte han i Jorden ved Siden af Graven. De...
For flere år tilbage var der en præst i SønderHarritslev, der hed Weise, og tæt ved præstegården boede en husmand ved navn Anders Kusk. Denne Weise var vidt bekjendt for sin særhed. Således fortælles der om ham, at han en gang var til stede ved lysestøbning i kjøkkenet. Efter at støbningen var endt, hjalp præsten til med at samle lysene på spiler, og han...
I Klov Bakke nord for Tisted ligger en uhyre Lindorm. Der var en Gang en Doktor fra Tisted, der vilde tage sig på at grave den ud, når Folkene, der skulde hjælpe ham, blot vilde bære sig ad, som han vilde have det. Der var nok, der tilbød sig at ville hjælpe ham med det Stykke Arbejde, for det var jo rart at få Ormen ødelagt, inden den en Gang brød ud og...
Skjærbækgård har været et gammelt Herresæde og ejedes af en Jomfru, der var eneste Arving. Ingen var fine nok i Omegnen til at have Omgang med hende uden dem på Ulleruplund, for de var adelige, og så de allerfineste Embedsmænd i Bibe. Når hun var til Bal der, blev hun kjørt i en Karm med Tjener, og den vakte megen Opmærksomhed, når hun sådan kom kj ørende...
I Tise sogn i skal der have været mange hekse i gamle tider. De to sidste, der tales om, var et par kvinder, der gik meget flittig i kirke, og al tid under gudstjenesten græd stærkt, så præsten ikke troede at have bedre tilhørere end dem. En dag, da han kjørte fra kirke, kom han til at omtale for sin kusk, at der vist ingen bedre kristne var i sognet end...
Martin Andersen ved Korsør kan huske, at hans farmo'r fortalte ham og hans søskende, da de var born, så mange historier om varulve, og de blev så bange, at når det blev aften, trak de benene op på bænkene for ej at blive varulvebidte. Han kan huske, hun gav følgende forklaring, når hun blev spurgt om årsagen til varulvefortryllelsen: Der gives kvinder,...
Nar bonderne blev bojet fra Hemingsholm og skulde kjøre til Ringkjøbing med landgildekornet, Så skulde de kjøre vejen ad Abildtrup i Vorgod sogn og tage et læs lim (o: mergel) med dem hjem. Så tykte forvalteren, nar de kom, at det var sådan bitte sma læs, de havde pa. Men de svarede, at det kunde de ikke gjøre ved, for deres vogne var små, og når de...
I de dage. da bønderne endnu gjorde hovarbejde, boede en mand i en gård i Øster-No, der af flere nulevende endnu kjendes. Manden gik under navnet Røde-Jens. I den tid boede en frue på Voldbjcerg, hvortil bønderne i No var pligtige at gjore hovarbejde. Hendes mand må vist have været dod den gang, ti når jeg har hørt Røde-Jens's bedrifter på herregarden...
På den vestlige fløj af borggården til Ulsund i Nes står bogstaverne P. H. der betyder Peder Harpøt, og på den østlige står A. T., der betyder Ane Tange. Det viser altså, at den nuværende borggård er bygget af Peder Harpøt. Da Svenskerne var her, brændte de garden af. *) Og som de sagde læ noget i med den anden kone. Familien boede så i den østre fløj af...
En gammel, nu afdød mand, der var født 1793, har i sin tid fortalt mig følgende: Da jeg i året 1816 lå i Kjøbenhavn som soldat, traf det sig en sommeraften, da mit kompagni havde været til marschøvelse på Amager, at vi på hjemturen standsede ved et tømmeroplag ude på Kristianshavn. Der var en stærk mand, som gjorde kunster; løjtnanten såvel som vi andre...
En skoleholder i Le, der hed Abrahamsen, havde forst været havekarl i Ulstrup, og så blev han ansat som skoleholder. En gang vilde provst Roed i Langå holde visitats i hans skole, og læreren skulde da tale med børnene om det andet bud. Nu står der i Pontoppidans forklaring til dette bud i den gamle udgave skuffe for bedrage, og da børnene nu havde læst...
Der boede en Præst i Vilbjærg, der hed Linde, han havde en Karl i mange År, der hed Otto, a kj endte ham godt. Så skulde Præsten præke i Vakansen i Tvis, og de skulde forfærdelig tidlig af Sted om Morgenen. Da de kommer ud på Vejen, kommer en lille Dreng med en rød Lue på og render tværs over den. Karlen vilde standse Hestene, for der blev ved at komme...
På den søndre Side af Biersted Kirkegård groer der en stor Torn. Om den går det gamle Sagn, at en Mand havde givet en Forklaring for Øvrigheden og skulde fri sig ved en Ed. Så svor han også og udtalte i det samme Ønsket om, at hvis det var sandt, han havde sagt, så skulde der gro en Rose op på hans Grav på Kirkegården; men hvis det var Løgn, så skulde der...
Nørre-Sundby
