Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I en gård i Dybbol sad nissen en dag oppe i en luge (lem), stak benene ud og sagde til hunden, som stod nedenfor: «Pus mæ den fodlall, pus mæ den fodlall!» Én af karlene, som hørte det, listede sig hen ad loftet og skubbede til nissen med en fork og sagde til hunden: «Pus ham no begge forrelall!» Men næste nat, da karlen sov, tog nissen ham og lagde ham...
I sidste halvdel af marts var Ilte bataljon draget sydpå fra Ålborg og kom forst imod fjenderne, og der gik forfærdelige rygter om Tyskerne. Folk var meget bevægede og gav meget til soldaterne og kongen: penge, havre, rug, uldtrøjer og vanter, masser af hosesokker o. s. v., det kjørtes til Hobro og sendtes derfra til armeen. Meget blev vel også på...
Bryllupperne her stod i tre dage, og hver dag skulde bruden i en ny kjole. Anden dag skulde hun have kappe på, og det var fine kapper, de den gang brugte. Der blev givet sendelse, som bestod af et fårelår, en pølse, en snes æg, et pd. sniør, to, tre kreaturer (ved kreaturer forstår man altid her fjerkræ, altså høns, ænder o. s. v.). Stod brylluppet i...
Da Svenskerne kom til Vesterhahie by, vilde de have beboernes gode heste med sig, hvilke de samlede i kobler tæt norden for byen. Der stod en dreng i en lade og så på, at deres bæster var sammenkoblede ved rumperne. Da blev drengen så ivrig, at han sagde : »For skal jeg lade mit liv, før de skal få \ ore heste med sig«, hvorpå han greb en fork, og sprang...
Min fader var med til at forjage den sidste ulv, og det skete i Ørting. 1 nærbeden af vort hjem var der en mand, som havde et folog, og det kjæmpede for at forsvare sit fol, der stod under maven af det. Elven havde tygget i benene af øget, og det var så forkommen, da vi kom ud med forke om morgenen for at jage ulven væk. Pas Pedersen, Tåstrup.
Svenskerne havde eu gang under en krig med de Danske undertvunget Seierø, og den svenske konge indsatte en kommandant til at holde folk under pisken. Men Sejerboerne gjorde opstand, og da kommandanten ikke kunde slippe bort, prøvede han på at gjemme sig i uogle s!åentorne ude på Bjærget (den østlige ende af øen). Men Sejerboerne opdagede hans smuthul og...
Lyster, et fiskeredskab som en fork, men med flere grene (flæner), på grenene igjen holker. Glends, fiske med glends. En snor på en stage, på snoren er et jærn med en trekiøftet krog, på krogen en bid. På hver krog en holk (modhage). Ta&er, et fiskeredskab, den ene side er behængt med bly, den anden med kork. Hver af disse småstykker kork kaldes også...
Hvo, som stjæler denne bog, han er en tyv, i gallien skal han lade sit lyv, kommer jeg efter med en fork, da skal han knebre som en stork, kommer jeg efter med en koll', skal han flyve til Fuldborg mølT, Vrønding. Står skrevet i en gammel bog.
Der lå en Mølle nede i Engen inde ved Låsby og norden for Tovstrup, og den Møller, der boede, han havde en Datter. Så havde han en Gang en Møllebygger til at holde Værket i Stand, og han blev Kjæreste med Datteren, og så spurgte han en Dag Mølleren, om han ikke måtte få hans Datter, for hende var han bleven kjendt med. Faderen sagde nej, for hun havde...
Leverrim. 1. Til den gamle vestjyske skik, at man skal rime, forman spiser lever, knytter sig mange små rim, der es af flere forskjellige. No vil a riim, gid ålld mi uvenner hænnd i en griim, a den \vå aw lejer, atten all op i æ væjer. Næ så æ griim gik i stokker, så fol åll mi uvenner nier å glemt al djær nokker. De to sidste linjer har jeg også hort...
En gammel arbejdsmand, der boede i Grejs, var, mens han som ung var der hjemme i Vesteregnen, med sin fader ude at hente korn i hostens tid. Det var om aftenen, for i den tid måtte de gå på hovarbejde om dagen og havde da ikke anden tid. Drengen forkede, og faderen læssede. Men da han nu vilde kjøre frem, vilde hestene ikke gå. Hau bød da sønnen slå dem...
Min fader har fortalt, at der en gang var to kjællinger, der trak af deres klæder og krøb gjennem en hestehud, de havde hængt op på en pind. De var frugtsommelige, og de var nøgne, og så blev deres fostre til varulve. Men de var jo mennesker det meste af tiden. Når de var ulve, så det første, de ramte på, det splittede de æd, ihvad fe det så var. En karl...
Min farbroder var fra Sønåer-Mølgård. Han var kjæreste med en pige, der tjente i et sted norden for. I dether sted boede en enkekone, og hun havde noget mere end pigen, så tykte familien, han skulde tage hende, og han mente da også, det kunde gå. Men derover blev den anden pige misfornøjet. Det var i hostens tid. Så gik hun ned til den kone, han nu var...
Tirsbæk har været et lystslot i gamle dage, og der boede en mand, som hed Ole Lunge. Den gang var der slet ingen mark til slettet, kun en have og lidt pilleri. Han fik så lyst til at eje mark, men havde ikke noget at kjøbe for og kommer da til at akkordere med beboerne i omegnen, sådan te de skulde overlade ham så megen mark, som han kunde omride på et...
Ude i et hus mellem nogle bakker i Vestjyllatid boede en mand og en kone. Nu hændte det, at konen kom i barnsnød, og hun kunde ikke blive forløst. I denne vånde kom en af højfolkene til manden og tilbod at hjælpe hende. "Hvordan kan du hjælpe, da der slet ingen kan hjælpe af dem, der er kyndige på det?" "Det har sin grund i," sagde den fremmede, "te der...
Pigen, der var nede ved Røverne i Bryrup Skov, var gået ned til Krude Mølle for at kjøbe Gryn. Da hun fik Posen på Ryggen, stak Møllersvenden Hul på den, og så løb Grynene ud, eftersom hun gik. De havde jo Mistanke til hende, for det hun kom så tit, og de ikke vidste, hvor hun var fra. Herredsfogden boede i Velling, og så fik de Kulen opdaget. Hele Byen...
Velling
En karl og en pige kjørte hø. Mens de læssede, gik karlen op i skoven .... Hun måtte tage sig i agt for at støde efter den med forken .... Ulv springende, og kun med nød kunde pigen værge sig .... «Det var jo dig, der var her, du har noget af mit forklæde imellem dine tænder.* Siden var karlen fri for at blive varulv. Eriksen, Branidrup.
Denne bibel hører mig til med rette, ingen kan derom med ham trætte. Bogen haver ingen liv, hvo den, der stjæler, han er en tiv, kommer jeg efter hannem med en kniv, da skal han kommer jeg da skal han kommer jeg da skal han kommer jeg da skal han kommer jeg så skal han Karen Ollesdatter. Skadst. forvare bans unge liv, efter hannem med en fork, knevre som...
Henne i Rerringe sogn blev beboerne en gang enige om at ville søge at få udryddet alt det kryb, der var i sognet (o: rotter, mus, hugorme, snoge o. s. v.), og da der til den tid var en klog mand i sognet, henvendte de dem til ham. Han var også villig til at besorge det væk, men han stillede flere betingelser. Således forlangte han først, at beboerne...
Da Polakkerne rårscherede bort fra Elling, blev én af dem dræbt af en bondekarl, fordi han skulde have efterstræbt karlens søster, efter andre hans kjæreste. Karlen tjente i Vestergård, og hans forældre boede i Elling hyrdehus. Karlen havde besluttet at hævne pigen, og da Polakken af en officer blev sendt tilbage efter noget glemt tøj, kom de i klammeri...
