Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der skal have været en præst i Vesterbølle, der hed Farsirup, og den præst han var sådan en god mand, og folk havde sådan en tillid til fåer og snakkede med ham om, hvad der var i vejen for dem. Så var i hans tiden ridefoged nede på hovedgården Lerkenjeldt, der hed Stejlbjærg, og han plagede bonderne. De sagde, at han var værre end Fanden, herremanden var...
Kristen Fjord har i flere År i Træk set et Lys om Aftenen skinne i ikke lang Afstand fra hans Hus i Sydvest. Det var i Nærheden af Møllen. Mølleren vilde sætte en Vindmølle på det Sted, men da Kristen nu fortalte, hvad han havde set, vilde Moderen have den et kort Stykke derfra. Men forskjellige Forhold tvang ham til at sætte den på det Sted, hvor Lyset...
I den tid Spaniolerne var her inde, da fik fru Jermiin på Engelsholm Niels Christian Pedersen samlet til gården. Han var toldbetjent Pedersens søn ved Skjern bro. og hun havde holdt ham over dåben, for hun var jo ejer af Lundenæs og Lønborggård og Skrumsager. Da han nu var hendes gudsøn, ofrede hun på at få ham oplært og uddannet i fremmede sprog. Da han...
Madam Rasmussen fra Skårupøre på Fyen hun kunde rigtig gjøre Langelænderne tåbelige. Konen i Snode vejrmølle var meget overtroisk. Folkene på møllen gik og talte indbyrdes om, at det var sært, de aldrig fik andesuppe, de havde endda både ænder og ællinger. I det samme stod en af dem, det var kansko mølledrengen, oppe på svikstillingen, og så smed han en...
For nogle år siden kjorte nogle gårdmænd fra Solsted til Tønder med korn i den tidlige morgenstund. Lidt henne så de alle en skare småbitte folk komme til vogns fra en fjærntliggende høj. Det syntes at være flyttegods, de førte med sig. Vogne og heste var i forhold til folkene. A. L.
Engelskmændene gik i land i Vester-Torup i krigen 180107 og røvede en del kreaturer. Folk kunde stå på land og se deres kreaturer gå på dækket af skibene. Så var det, de brækkede Hjortels kirketårn ned, for at det ikke skulde være sømærke for Engelskmændene. Lars Jensen Lunde. Dette om kirketårnet er dog lidet troligt, uår man véd beliggenheden og tænker...
Det var for resten ikke alene under skikkelse af deu grå vædder, at den Lede måtte gjøre hoveri i Madses gård, også under andre forhold viste han sig for karlen Hans. Mads havde betydet ham, at han ikke skulde give sig af med at fodre hestene om aftenen eller overhovedet komme på foderloen efter endt dagværk ; men når det undertiden skete, at hestene...
Jeg tik forst plads som lærer i Finderup. De havde en fordrukken lærer, der hed Knap, og så fik 6 familier i Agerskov mig dertil, for deres børn lærte ikke noget. Jens Agerskov havde nemlig spurgt min fader, om han ikke havde en knægt, der kunde komme ud og læse for dem. Jeg kom så til at gå på omgang der og fik 4 rigsdaler i løn, og hver søndag flyttede...
Kristen Ebbesen er født den 6. maj 1826 i det samme sted i Egtved nord for kirken, hvor han endnu boer. Han har været ejer af stedet siden 1854 og været enkemand nu i 12 år. Han og en voksen søn har selv bestyret husvæsenet, kjærnet, lavet mad, malket o. s. v. Sønnen har i den senere tid været noget dårlig i hovedet, og da Kristen altså er ene om det hele...
Man fortæller, at den foregående Præst i Vestenskov ved Nakskov blev sindssyg, mens han var der, og Folk sætter hans Sygdom i Forbindelse med de Forhold, som findes der på Gården. I den nuværende Præstes Tid skete det, at Fruen blev syg. Datteren havde så været inde at se til Moderen og var på Vej op til Studereværelset, hvor Præsten opholdt sig. Hun...
I forhold til sognet er Hassing kirkegård stor, men den nordligste side af den har også hidtil stået ubenyttet og bærer navn af Han herredernes kirkegård, idet man siger, at ligene i ældgamle tider førtes op fra det til Ty grændsende Han herred og jordedes her. Man havde nemlig selv endnu ikke hverken kirke eller kirkegård der. Der findes og spor af gamle...
I Veddum, Skelum og Als holdtes de størsto bryllupper her på egnen. Der gaves både hel og halv eller kvart foven, efteisom gjæstorne var i nær slægt med brudeparret. Hel fowen var en tønde 51, flæsk, kjød og smør i et vist forhold. Derforuden brudeskjænk. Andendagen kom der en grim én ind for at tigge til spillemanden, og en anden, som også var klædt...
På den tid, da bjærgfolk og nisser spillede en betydelig rolle, levede der også nogle overordentlig høje og meget stærke folk, som kaldtes Givfolk. De var så stærke, at de kunde rykke de største træer op med rode, og med hensyn til højden da vidner deres grave derom. En sådan kjæmpe, Givmanden kaldet, var konge og boede med sin hustru og tvende børn i...
En gårdmand i Dybbol stod i et meget venligt forhold til nogle små nisser, som boede der i nærheden, og disse bragte bestandig så meget til gårde, at der var stor rigdom dér. Da manden så døde, kom en dag en lille nisse til sounen og spurgte, om han vilde stå i det samme forhold til dem, som hans fader. Det vilde sonnen ikke svare på, uden nissen kunde...
I Kalvslund boede en mand, der var meget rå, og hvis huslige forhold ikke var ret gode. Han havde en gang dræbt sin karl, der blev funden hængt i laden, men det blev udlagt som selvmord. Når folkene siden den tid var i marken og kom sent hjem, tog konen altid hornene ved hånden og gik med dem uden for gården. I min fødeby Jedsted var der en gammel...
Min Fader ejede i ti År en Gård i Tåstrup, Harlev Sogn, og der var Spøgeri. Om Aftenen, når vi var komne ind fra Arbejdet og havde fået vor Nætter, og der så var blevet noget stille, gav det sig til at dundre ude i Bryggerset. Det gav tre dumpe, døde Slag der ude, ligesom én kunde have stået og slået med en stor Nødde. Sådan kunde det blive ved af og til...
Til Brøndum, Sim og Torup havde herskabet på Lindenborg kaldsret til 1849. En gang kaldtes hertil en præst ved navn hr. Stevelin med den forpligtelse at ægte en kammerjomfru fra herregården. Så skete det tit i gi. dage. Det var et berygtet fruentimmer, som nok havde stået i utilladeligt forhold til herremanden. Derfor sørgede præsten over den...
Tæt ved den nuværende forpagtergård Bellinge har der før ligget et slot. Et par hundrede alen syd for Bellingegården kan man se slotspladsen ; vejen, som går fra Nykjøbing-Grønsund landevejen til Horreby, går midt over den. Slottet, som har ligget hor, har været omgivet af en ringgrav. Mod nord er den nu helt sløjfet, men mod vest og øst står den helt...
Der er et gammelt Rettersted i Øster-Nordlunde By på en Bondemark lige ved Vejen, der forer ud til Halsted. Her blev for en 2300 År siden henrettet 5 Mennesker. I Halsted-Tvede boede en Mand med sin Kone, der hed Susanna. Manden var gammel, og hun kom så til at stå i Forhold til en Tjenestekarl. Den gamle Mand blev så ryddet af Vejen med Gift, men Sagen...
da-etk-dsnr_04_0_00810
I ældgamle dage var vort land beboet af meget store kjæmper. Da kom de små folk, vore forfædre, ind i landet og gav sig til at dyrke jorden. De var så små i forhold til kjæmperne, at en kjæmpekvinde en gang tog en mand med hele hans befordring i sit forklæde. karen marie rasmussen, linde.
