Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der var en mand, der hed Mads, han vai husmand til én af Skalsby-gårdene i Mern. Han gik en dag hen imod middag og slog i en eng lige ud for Langemosen ved Jens Boes kohave. Så blev han lige med ét forgjort og begyndte at hugge i jorden, så det fløj om ørerne på ham. Men heldigvis kom der straks folk til og fik ham hjem, og de fik støbt bly over ham....
Jens Kusk var gået på Jagt en Dag oppe i Tykhøjet Krat, og så gik Mikkel Tykhøjet hen og forgjorde hans Bøsse, så han kunde ikke skyde den Dag. Da han nu mærkede det, så gik han hjem og lagde Bøssepiben i Bækken, der løber igjennem Smidstrup By, så Vandet rendte igjennem den, og så lavede han det sådan, at den, der havde forgjort Bøssen, skulde komme til...
Vi kan tit ikke få smør; så tager jeg en stump jærn, lægger den i ilden, til den er gloende rød, og kaster den derpå i kjærnen. Den kone, der har forgjort mælken, vil da snart komme og have en rød streg over næsen, og når det først er opdaget, hvem der bærer skylden, så får vi smør igjen. M. K.
Tusse-Inger gik og stjal påmarkeder og kunde malke af Smed-Lars Peters harvetænd, og hun havde også Cyprianus. Hendes fader var Morten Ostergård. En dag kommer hun ind til os med et sirtses forklæde og vilde give os i pant for brod. Det var ved Kjormistide, og min moder lå i sengen. Hun vilde ikke lade hende få brødet, men a havde ondt af det for luger og...
Der var en Kone her i Byen, som havde sådan et snlle Harn, det havde engelsk Syge. men de mente selv, det var forgjort og blev bestyrket deri af en Nabokone. Nu spekulerede de på, hvem der vel kunde vare Skyld i det, og for at få det at vide, tog de tørrede Kokasser og gjorde Fyr i, og den Lyd, som da frembragtes, når de hnrndtc. skulde da kunne betegne...
I Ålborg-gård i Torslev var deres grise blevne forheksede. Så siger manden: »Jeg har nu ellers aldrig tront på sådant noget, men spillemanden kan vi jo eagtens hente.« Manden hed Bruun, og folk havde nu rådet ham til at lade den kloge mand hente, folk kaldte ham også den rørende spillemand eller den dobbelte Spillemand, for det ban altid sad og hoppede og...
Min faders heste var blevne syge, også havde vi en smed fra Tarup ved dem, der var noget klog, han hed BondeBanke Per. Han bildte mine forældre ind, at de var forgjorte, men han kunde ikke selv gjøre det i stand, og så fulgte han selv med til den kloge kone i Tjornehoved. Det var en rigtig beskidt so, og hun var så snavset, at det var forskrækkeligt. Han...
Hvor det var, det véd a ikke, men det var da i en Gård, der vilde Køerne ikke give Mælk. De blev malkede for dem, og da Folkene så tit havde set en Hare rende over Gården, så mente de jo strags, det var en, der havde forgjort sig, og de prøvede nu at skyde den, men det kunde de ikke. En Dag skar de så en Sølvknap i Stykker og lagde Stumperne af den i...
Om Pejer Sillesthoveds Praxis og om hans Kunder fortælles mange Historier. I Farre boede en Mand, der hed Lavst Fuglsang. Han blev en Gang forgjort og måtte stadig gå og gabe. Samtidig blev hans Får også forgjort, de hoppede og sprang og skabte sig. Lavst drog da ud til æ Sillesthoved og fik der et Pulver, som han skulde strø i Fårestien. »Når du gjør...
Der var en bjærgmand i Vendsyssel, han havde eu broder, der boede her oppe ved Lemvigs-egnen. De tager jo sammen en gang imellem at besøge hverandre, og så skal de jo over Ottesund. Ham fra Lemvigs-egnen han vilde en dag over til broderen, men netop som han kommer til sundet og vil over, er der en bondemand, som også har en broder i Vendsyssel, han vil...
På min Morbroders Gård var et lille Barn blevet meget sygt, og det kunde hverken leve eller dø. Så drog de hen til en klog Mand i Græstedbro for at få Råd. Men den Dag de var derhenne, da havde de Hegsen, der havde forgjort Barnet, henne i Gården de utallige Gange, og hun kom stadig og spurgte om, hvor Folkene var henne, hun var så vant for at få det at...
I Høgsgård i Nørre-Nissum var der for et halvt hundrede år siden en kone, der hed Ane Marie, og hun kunde gjøre store heksekunster, fortælles der. Hun var bleven vred på en nabopige, og så lagde bun noget, som ingen vidste bvad var, på vejen, som bun vidste, pigen vilde gå, men det gik ikke sådan, som beksen bavde tænkt, bendes datter kom forst over det,...
Når gamle jægere tabte et eller flere hagl, mens de ladede deres bøsse, tvivlede de om, at skuddet ramte. Hændte det, at de flere gange i træk skød på vildt uden at fælde det, troede de, at bøssen ikke kunde »slå« og at den var forgjort. Så skulde de have en hugorm til at krybe ind i lobet, for at de kuude skyde den af. C. L. Rasmussen.
Da en Mand oppe i Sædding kom op en Morgen, lå en af hans Køer død ude i Stalden, og de havde ikke mærket, den var syg. Om Morgenen efter lå der atter én død på hver højre Side i alle Båsene. Han fik så sendt Bud efter Dyrlægen, og han undersøgte Køerne, men der var ikke noget at opdage. Så gik Manden til en klog Mand, som boede langt derfra. Da han...
En pige. der gik til hove, fandt en mantelsæk fuld af penge. Nogen tid efter kom der en hestepranger, det var ham, der havde tabt den, og ban vilde både tigge og true hende til at bekjende, at hun havde beholdt den. Der var tydelige spor af, at hun var kommen ad vejen og ingen andre. Men hun siger nej og forfægter, at hun ikke havde taget den. Ja, har du...
For at en bøsse ikke skal blive forgjort, skal man tage noget sølv, der er arvet i tredje led, og drilo et bitte bul benne i svandsskruen og putte det derned og lukke for det, så kan ingen gjøre noget ondt ved den bøsse. Lars Nielsen.
Gårdmand Jens Jespersen i Stenholdt fortæller følgende: »Min fader havde et par stude, der efter en kjøretur blev sit dårlige, at de næsten ikke kunde hverken gå eller stå. Så sagde ban: »Det må være et ondt menneske, der har lagt noget på vejen, som dyrene er gået over, og det er skyld i sygdommen.« Nu var det heldigt, at der den gang i Stenholdt boede...
En Kone i Nyrup var bleven syg, og Begen blev hentet. Han erklærede, at hun var forgjort, og om en vis Tid vilde den Slemme komme igjen. Men så fik han i Hemmelighed en Frø sat i Tøjr i hendes Sengehalm og beregnede, at efter en vis Tid skulde den give Lyd fra sig, det var så den Slemme, der kom. Så skulde de jo hente ham igjen. Da Frøen blev sulten, gav...
Eliefolkene boer under elletrunterne og kommer kun frem om sommernætterne for at holde dands. Ved den tid er det farligt at komme ellemoserne nær, da eliefolkene vil drage folk til sig. Bliver man forgjort af dem, er der ikke andre råd end at støbe bly over dem. Så vidt jeg véd, bestod det i at smælte bly og hælde ud i en skål vand over den syges hoved....
Der går Ord af, te der skal være to Hegse i Kjølby, og det skal nedstamme fra nogle kloge Bøger, som de to Mænd har arvet fra deres Forældre. Den ene hedder Anders Pedersen, og den anden Jens Kristensen. Så boede der en Mand nord for Byen, de kaldte ham Snedker-Kristian. Han havde nu haft Stude i mange År, men så var det bleven modens, te Plusfolk skulde...
