Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
På Møen ved Fanefjord er en flad slette, som kaldes Måderne. Om sommeraftenerne ser man ofte et lysglimt fare derover, og det er lygtemanden eller landmåleren, som han også kaldes. Der siges, at en landmåler her gjorde uret, og nu må han gjøre det om om natten. En mand, som ikke vilde tro, at det var sandt, fandt for godt at forfølge landmåleren og se,...
Stamfaderen for de Dejbjærg rakkere var en rytter, der lå i garnison ved sit regiment, men der siges ikke, hvor eller af hvilket folk lian var, eller om han var af Taternes slægt. Han havde større lyst til et frit ubundet liv end til de krigerske øvelser, og da han så sit snit, deserterede han. Men det blev bemærket, tre ryttere satte efter ham, og jagten...
En ung Mand red en Aften over Brøns Kjær så meget som en halv Mil nordøst for Kirken. Der mødte han en Bjærgmand ved et Krat, der kaldes Kjærmark, hvor der nu er bygget en Gård, som også kaldes Kjærmark. Bjærgmanden havde et Bæger, som han bod ham at drikke af. Han tog imod Bægeret og smed Drikken bag over sig. Den ramte Hesten og tog Hårene af. Så satte...
Brønskjær
En herregårdsskytte red ud på jagt en tidlig morgen, og snart jog hundene en hare op. Men hvor ivrigt de end forfulgte den, og hvor hurtig end jægeren foer efter den på sin raske hest, var det ham dog umuligt at iudheute og fange den. Det var også en underlig hare, for den havde otte ben, men brugte kun fire ad gangen, og når de fire blev trætte, veudte...
Det var en Gang (i Trediverne), da vi boede i Vejen, da så' vi tit et Lys i Retning til Syd for os nede i Vorup Mose til Øster for [N. N.].... Krolis. Vi har tit set efter det Lys, så vi slog Linje efter det: Vi satte 3 Pæle i lige Linje fra Gården efter det, så kunde vi blive ved at forfølge det længere ud. Det stod altid på samme Sted, altid i samme...
Imellem Vester- Vedsted og Råhede, Rvidding, er der en strækning mose-enge, Spræk-fennerne kaldt. Der findes ved broen over vejen undertiden en stor so, som bønderne kalder æ spræk-sow, der forskrækker de vejfarende, og man har fortællinger om folk, der åndeløse har sogt tilflugt i Vester-Vedsted, da de bar været forfulgt af soen. h. F. F.
Endnu er der vel en gård, der hedder VestervigKloster, men klosterbygningen tænker jeg ikke er at se længere, da ejendommen er delt i to gårde, hvoraf nok ingen ligger tæt ved kirken, sådan som det var tilfældet med den gamle klostergård. Denne bestod af fire sammenbyggede længer, og kirken udgjorde da den ene side, medens den fløj, der var beboet af...
Der sad en gang en ellekone på Bostenhoj i 0 og råbte: «Kom her op, Per Lovring!» Men han vilde ikke komme. Han boede der, hvor Anders Vad nu boer. De var så klinger i lyden og vilde så gjærne blande sig med folk. Eliefolkene vil forfølge folk, men kommer de til en korsvej, må de dér blive stående. Ane Marie Kristensdatter, Ørum.
En mand kom kjorende en aften gjennem en skov og så sig da pludselig forfulgt af ulve. Men han skyndte sig nu at spænde sin hingst fra slæden, denne kunde ulvene ikke få magt med. Marie Johansen. Boft'elkobbel.
Da Svenskerne kom til Trandum-Skovby, var der en mand i byen, som havde to heste, og dem vilde de have. Han vilde ride bort med dem, og de forfulgte ham, men da han kom nord på til Sovgård, kunde han se, at han kunde ikke undgå dem, og så sprang han af, gav hestene et skrald, og lod dem løbe. Selv krøb han ind i en rævegrav, og på den måde frelste han...
I Vennebjærg levede for nogle år siden en degn, som hed Mariager. Han var lille og spinkel af vægst og levede i ufred med befolkningen. En aftenstund han stod på kirkegården og skulde til at ringe solen ned, kom en af hans værste fjender kjorende forbi. Manden hilste, men som svar anbragte degnen sine hænder for næsen, medens tungen kom skikkelig langt...
I en gård, der hedder Kjeldgård i Kjctn/p, var en mand, der var sådan en sløv rævebælg. Han vilde se, om han kunde ikke tage to sønner fri for tjenesten, og så sendte han den ene for en tid længere op i Ty. Men da det havde gået en tid, og sønnen havde skiftet hans plads dygtig hist og her, gik det til ords, og Mogens Kronborg sådan hed manden blev...
Justitsråd Hans Nobels Søn på Sandholt, der hed Frits, var en vældig Rytter og Jæger. En Frostvej rsdag var han på Jagt på Lyndelse Mark og forfulgte en Hare, som søgte Tilflugt på Kirkegården og sprang ind i Begravelsen under Kirken. Han fulgte efter og fangede den der nede, hvorpå han dræbte den ved et Slag mod en af Ligkisterne. Han bandt den så til...
Min Søster var i Besøg hos en Onkel, som boede ved Salten Skov. En Dag var hun sammen med en Fætter ude i Skoven, og der træffer de en Hugorm, der bed sig i Halen og kom trillende som et lille Hjul. De blev bange for den og løb hjem ad, og den forfulgte dem, men i sidste Øjeblik nåede de at komme inden Døre. Hun var fra Skjørring og boer nu i Kjøbenhavn....
I Åbøl Kro boede en gammel Nordmand, som var meget velhavende. Så fik han en ung Pige til Husholderske og blev gift med hende. Men hun blev så Kjæreste med Iver Hansen i Gabøl, og så en Aften, der var nogle Gjæster til Stede, kom de til at tumle slemt og blev vel også fulde. Iver Hansen var også til Stede. Så sagde Nordmanden blandt andet til ham: »Skal...
Forend Vester- Vedsteel sogn fik sin egen præst, måtte en præst fra Ribe tage her ud og prædike. En gang havde han glemt sin alterbog, og hans karl måtte tilbage til Ribe efter den. Da karlen om aftenen kom ridende med bogen og kom forbi den såkaldte Spindebanke, der ligger lidt nord for V.-Vedsted by, så han, at banken stod på ildstøtter, og inde under...
Fra en gård i Sangstrup blev en gang stjålet en pige af nogle bjærgfolk, som boede i Stenhøj. Længe vidste man ikke, hvor hun var bleven af, men nogle hyrder så hende dandse oppe på højen mellem bjærgfolkene, og så gjaldt det jo om at føre hende tilbage. Endelig fik man det råd, at hver af bymændene skulde pløje en fure fra gården ud til højen og tilbage...
Hr. Nobel (o: Hans Hansen Nobel f 1756) eller, som han altid nævnes, Junker Nobel lever endnu i Folkemunde som en lidenskabelig Jæger. Når der om Aftenen høres Sus i Luften, siges af og til, at det er Junker Nobel, der til Hest farer af Sted på Jagt. Endogså hans Død sættes i Forbindelse med hans Jagtiver. Han jog en Hare, og den smuttede ned i Lyndelse...
Det var i den Tid, da Jernbanen blev anlagt her i Egnen, da kom der en Sjællænder her over og arbejdede ved Banen. Han var nok bleven skilt ved Konen der ovre, efter hvad vi kunde forstå, og nogle vilde også fortælle, han havde gjort falsk Ed en Gang. Han sad så til Leje hos os det var den Gang, vi var ved Møllen og havde et Kammer der ovre i Møllen....
En Gang var der bragt en Del Brædder til Gjorleo Kirkes Reparation. Der var da en Gårdmand, som syntes, han havde Brug for nogle af disse, og han gik derfor op på Kirkegården, hvor de lå, og fik et Par på Nakken, men som han allerbedst stod, begyndte det at gjøre Allarm indo i Kirken. »Nå nå,« sagde Manden, »jeg har vol ikke fået for mange endnu.« Han gik...
