Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I Urup, Rynkeby Sogn, kastede en Gang et Par Karle en Kat levende i en Grav og jordede den med samme Formularer, som når et Menneske begraves. Senere blev disse Karle fjollede og plagedes idelig af Rotter og Mus, der forfulgte dem alle Vegne og til sidst åd dem levende op. Rasmus Andersen, Høng Højskole.
I nærheden af Gribsvad kro mellem Odense og Middel fait ligger Hellig-Knuds sten. På denne sten satte Knud den hellige sig for at hvile sig, da bønderne fra Vendsyssel forfulgte ham. Der findes tydelige spor i stenen af, at han har 9iddet på den. Sml. Thiele I. 27. L. F.
På Nørmark ved Lemvig løb der bestandig imellem fårene en hare, som manden aldrig kunde få bas på, og immeran blev der et får henne. En nabomand, som kunde lidt mere end sit Fadervor, lovede manden på Nørmark at komme og skyde haren; men der skulde holdes en skrap hest parat til at forfølge deu på, hvis han ikke var så heldig at træffe rigtig. Manden kom...
Lige vest for Ry ligger en banke, som kaldes Skovsbjcerg, og her skal i gammel tid have stået et slot eller måske en kongsgård. Men ethvert spor deraf er nu forsvundet med undtagelse af, at der undertiden oppløjes røde murbrokker. Inden i bjærget skal bo en mægtig bjærgmand, som huserer i alle bakkerne ved Ry, og ofte ses som en Udstråle flyve fra...
En mand, som rejste fra Ingstrup, så, idet han kom forbi Jonstrnp, to dværge med røde luer på hovedet, som lob hen imod Jonstrup-gården. Manden forfulgte dem og hørte dem småle eller fnise, idet de forsvandt for hans blik. N. L.
Ovre i Han herred ligger Husby hule. Den har bønderne gravet, den gang de blev forfulgte af den kongelige krigshær. De lagde så et dække over den af ris og torv, så at ingen kunde se den, og så lavede de det sådan ved at trække sig tilbage for hæren, at den kom lige derover og plumpede igjennem. Men bønderne, som havde skjult sig ved en side, faldt over...
Der er en stor Sten i Halkevad Skov halvanden Mil syd for Slagelse, som for nogle År siden blev rejst op der til Minde for Kong Frederik den Syvende og smykket med en prægtig Stenløve. Om den Sten fortælles følgende: I Nærheden af Skjørpinge er en Høj, som har været beboet af Trolde, og tæt ved den lå Stenen den Gang. En sildig Aften kom en Karl ridende...
Men med Gudfrygtigheden blandede sig megen Overtro, som også fik Næring i de Lidelser, man havde. Onde Ånder skulde være Skyld i det Onde og ikke Menneskene eller Gud. Derfor troedes meget på Hegseri, Hundemanen og des lige. Natteravnen såes og Spøgelser, og Hellen (Helhesten) gik om Natten og forvoldte Smitte og Død. Lærerne, som ej var oplyste, tænkte...
Inger Gudiksdatter, der var enke og havde en lille gård i Hoslev, havde lagt noget for Jens Lund, der gik forbi hendes gård om aftenen til sin kjæreste, en gårdmandsdatter, som ban ikke måtte få. Derfor skulde hans hesog være hemmelige, men Inger havde en hund, der altid gav hals og forfulgte ham et langt stykke. Jens slog hunden ihjel, og det var derfor,...
Der boede en gang en mand ude ved Stævns klint, som bed Stævn. Han havde faet landet i len af kongen for at skulle holde udkig mod de vendiske sørøvere. Han var meget tapper og havde tit på det bedste børstet Tyskerne. Men han var en vild hedning og havde sine tolv afguder udhugget i kridt stående langs med strandkanten. Hans bly og sagtmodige hustru var...
Der var en Lindorm nede i Vendsyssel, den lå på et Kjær i noget Ris og Skidteri på en Herremands Mark. Han udbød 1000 Rigsdaler for den, der kunde dræbe den. Så er der en Karl, der er pengegjerrig, og han vil da tage sig det på. Han kjøber en toløbet Bøsse og lader med Krud og Kugle, og Herremanden havde en Springhest, den vilde han have at ride på. Så...
Siem Himmerland
Til Præstegården i Vodder hører en Eng, der hedder æ Hæm, og den er i sin Tid bleven overladt Præstegården, imod at Præsten forpligtede sig til at fodre Munkens Hest. Der kom nemlig til Tider en Munk fra Løgumkloster for at præke i Vodder Kirke. Men den sidste Munk, der prækede, blev forfulgt af Bønderne fra Gånsager, og de slog ham ihjel ved æ Munkpøt,...
Min Fader og hans Søster de gik ned ad Snepskårbjærge i Seem ved Ribe at hente noget Strøsand, og de gik med en Spand imellem dem. Som de nu går der, springer der en lille Mand op af en Fordybning der ude ved Bjærgene. Min Fader råber: »Sese, sikken lille Mand!« og han slipper Spanden og sætter efter ham. Bjærgmanden havde en rød Lue på, der vippede op og...
Min Morbroder, Jørgen Pedersen, han fortalte, at den sidste Nisse, vi havde i Fløjsirup, han havde hans Ophold i den nordre Gård. Der boede han mest oppe på et Hølad, lige inden for, hvor Indkjørselen var til Gården. Der var en Gjævling lige oven over, og den vendte ud af Enden af Huset. Nu havde deres Tjenestedreng tit Ubehagelighed med den Nisse, for...
Samsø var i gamle Dage stærkt plaget af Rotter. Der kom så en Fremmed hertil og tilbød at ville skille Øen af med denne Landeplage, da han havde en Fløjte, hvormed han kunde samle alle Øens Rotter om sig og så dræbe dem. Men før han dristede sig til at blæse på Fløjten, skulde de erklære ham, at der ikke fandtes nogen Lindorm. Samsingerne afgav...
Der boede en Mand ude på Rubjærg Hede, der hed Rasmus, og det var en ualmindelig klog Mand. Der var kun det enlige Hus der ude den Gang. Han havde også Cyprianus, og der er mange, der mener, at jeg har den efter ham som eneste Arvetager. Han havde svær Omgang med de Underjordiske der på Egnen, og dem var der nok af. Så var der også en klog Kone der i...
Knarkvognen flyver i nordost om natten. To kompener fra Ullits gik en aften silde fra Ojedsted, og da kom Knarkvognen. Så siger den ene : «Vend om og sk .. i navet!» for det knarkede jo så stærkt. Men så slog det ned om ørene af dem. De var nær ved at have sat livet til. Det var ude i kjæret, det kom, og blev så ved at forfølge dem ind til byen, og jo...
Der boede en gammel Kone, der hed Krag-Ane, neden for vor Mark nede ved Bækken, og de sagde, hun kunde hegse, det var nu så meget en forfærdelig en til det. Hun gik en Gang fra Vejle og havde meget at bære på, og da kommer hun til en Mand, der hed Kristen Jakobsen i Vinding Hule og bad ham, om han vilde ikke bære lidt af det for hende. »Nej, a har ondt...
En Mand i Lille-Værløse var død og blev begravet. Men da Begravelsesfolkene kom hjem til Gården, sad den døde og red på Taget i sine Skindbugser og tværstribede Ærmer og med sin Toplue på. Så vidste Folkene ikke bedre Råd end at få Bud efter Præsten, han boede i Farum og hed Ågård. Da Gjengangeren så Præsten, skred han ned af Taget, og Præsten forfulgte...
da-etk-dsnr_05_0_00868
Der boede nogle folk her nede på Vandel mark, vi kaldte æ Bølere, og de havde ord for ikke at være af de rareste folk. Tyve og kjæltringer i store omegninger havde tilhold hos dem, når de kom på egnen, og der var også én imellem, de kaldte æ landsmand, han var der af og til, og var oppe fra det slesvigske. En gang han er der, bliver det drøftet, om der...
