Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
På Frørup sognegrund, Vinding h., findes en gammel bekjendt lægedomskilde, Rise kilde eller Frørup kilde. Nu hører den til ejendommen Røde mølle i Svindinge sogn. For dårlige øjne har det især været godt at bruge vand derfra at vaske dem i, men også mange andre sygdomme har vandet kunnet fordrive, således kjærtelsyge, og Sofie Skrams fortæller, at hun...
Præst-Jenses Cyprianus. .... hed 1 i alle usiede mælk, som malkes tiende og med venstre hånd indgives før solens opgang eller [in]den dens nedgang, men ingen spise få derpå i to timer, og torster den syge, da gives ham ej andet end usiede mælk at drikke. Skulde de deraf brække sig, det hindre ikke, men den syge skal være vel tildækt, enten1) det er så...
I min barndom i Adslev blev der holdt kjørmesgilde omkring ved kyndelmissetide, enten lidt før eller lidt efter. Det var et bestemt lag, som holdt dette gilde hvert år, og det gik på omgang, så én holdt gilde ét år, og næste år naboen. En ugestid før gildet skulde holdes, gik bydemanden, som altid var skjænker ved gildet, og en mand af laget, omkring og...
Mens Jørgen Bille boede på Ellinggård, var han godt bekjendt med Tordenskjold, der har anlagt fæstningen Fladstrand, og de tog tit en svir sammen. Men en dag kom der nogle svensko skibe, som lagde sig for anker i Holmhavn (ankerpladsen ved Hirtsholm), hvor de begyndte at skyde på holmen. Tordenskjold, der lå ved Fladstrand med nogle skibe, vilde ikke ud...
I Hesselager boede i gamle dage en heks, som blev hentet til en mand i Bød^øre, en by der i sognet, tit fordrive hun rot ter. Så drev hun alle rotterne foran sig ud af går hm. idet hu i kvistede efter dem med Sit forklæde og det Var heu les agt at drive dem ind til naboen. Meu da hun mødte denue på gaden, og han kunde se, det var hendes mening, at han...
Klemmen var en gang rejst til bryllup i Torsager, og imens var der nogle henne at stjæle i skoven. Der var éu, de kaldte Bandesmeden, for det han var så slem til at bande, og ham havde folk ingen god tro til. »Hvad om han nu kommer og stjæler i skoven, mens du er her til bryllup«, siger de. »Ja, så skal han komme til at stå og høde med øksen, til a kommer...
En Skrædder, som boede i Voldtofte i Årene 1760 til 80, havde taget en Del Søgning fra en Skrædder i Bariøse. Det var jo i den Tid, da de gik fra Hus til Hus for at sy. Nu hævnede Skrædderen i Bariøse sig på mange Måder. Han i Voldtofte skulde en Gang sy i en Gård i Bariøse og kom til Byen om Aftenen, men det var ham ikke mulig at finde Gården, skjøndt...
Dem, der er undfanget i en kobås, de kommer til at tygge drøv. Lærer Søe, Gudum.
Når man løber i duggen med bare fødder, får man natild. For at fordrive den skal der slåes ild over den syge tre nætter i rad, så går det bort. j. a. Jensen.
I Gudbjærg var der en gang et par folk, som fc.stod den kunst at fordrive levende kålorme. De tog da deres altersklæder på og gik byen rundt i alle kålhaver og læste over ormene, så forsvandt de. Lars Frederiksen.
Kjæltringkonerne gik med børnene på nakken, til de blev så store, at benene slæbte langs jorden. Men børnene var også tit sygelige, og derfor var de jo nødt til at skulle gå med dem. Vuggen, de gik med, bestod af fire stolper, og nederst var der fastgjort en sæk, som var noget udstoppet. Der var alså ingen vuggeangler, og det var egentlig ikke en vugge,...
En aften, da karlene på Tjele havde fået nætter, gik de uden for den vestre port. Som de stod der, kom der en hvid skikkelse fra kirkegården omkring ved dem. Den gik gjennem porten og ind i gården. Men lige som den gik om ved karlene, var der én af dem, der sagde: "Hvor skal du hen?" Skikkelsen svarede ingen ting, og de andre karle sagde: "Du kan lade...
En Mand ude i Vesterborg-Lunderne han havde en hel Bunke af Skrifter om hemmelige Kunster og Signeformularer, og han sagde, han kunde stille Blod og binde Hunde og fordrive Rotter. Han var til Stede i en Forsamling, hvor de var ved at tale om de Ting, og så fortalte han noget om, hvad han kunde. Da sagde de, at de havde fået en fejl Mand til at høre på...
At stikke en blot kårde i loftet fordriver spøgeri j. s. .) Dén tjeneste, som skipperen havde vist Spejl pi Romsø, bestod deri, at han en aften, da han havde høit Spejl klage sig, at han frøs, havde kastet et stykke gammelt sejldug i land til ham, og dette gjorde, at Spejl blev ham særdeles bevågen.
I ældre tid var fnat meget almindelig og blev bragt fra sted til sted af de omrejsende tiggere og landstrygere. For at fordrive den brugte man at gnide sig ind med fedt og svovlblomme og tog det sidste ind i små portioner. Ovenpå skulde den fnattede ind i en varm bagerovn og tørres. Denne kur var ikke ualmindelig for 50 år siden. To bøm i Ramten niolle...
Gyldenplaster anbringes på opsvulmede steder for at fordrive hævelse og ømheå. p. Jensen.
Kværndrup Fyen
Imellem Gram og Skjoldager ligger et lille hus, nu tilhørende Mads Dam, som en gang har været en taterkro. Da huserede taterne frygteligt i egnen, og endelig kunde folk ikke udholde det længere, hvorfor man begyndte at fordrive dem. I denne kamp udmærkede sig især Venter-Lindet folk pà den anden side af åen. Folkene der slog hovedet på sømmet ved at drive...
Når man løber i Duggen med bare Fødder, får man Xutild. For at fordrive den, skal der slåes Ild over den syge tre Nætter i Rad, så går det bort. Opt. af J. A. Jensen, Balle (Odder S., Hads H.).
En bonde gik en middagsstund i Asserbo hegn, da han så en ellepige, som her ude kaldes el-lise, stå og læne sig op mod et træ. På mandens råb: «Lad mig se dig bag på!» forsvandt hun. Det er et godt råd til at fordrive dem med, da de ej tor vise deres ryg. V. L.
Der var et sted, hvor der var så meget utoj, orme og skidt, de gjærne vilde have fordrevet. Så kommer der én, der vilde fordrive det .... Ormene kom også, men så kunde han hore lindormen suse. Så siger han: Nu havde de narret ham godt, nu var der ingen redning for ham, hvis han ikke kunde komme i kirken. Han lob nok efter at nå kirken, men lindormen nåede...
