Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Skaffertale. Gode venner og velkomne gjæster! Nu lader denne velagtede N. N. så vel som hans hustru og demæste dette vores nærværende brudepar eder alle pá det venligste og kjærligste takke for den ære, som I haver bevist i dag, idet I haver ladet eder indfinde her i huset og fulgt dem til kirke, hvor I har hørt en kristelig og gudelig brudevielse, ofret...
Folk i Klim var nogle hjemfodninger, der ikke kom ud. Der var kun en eneste, der rejste. En ældgammel kone havde en søn, som gjorde rejser til England. Når han så kom hjem om efteråret i hans dyffels-frakke, gjorde han megen opsigt hos Klimboerne. Nu havde han ikke noget at fordrive tiden med, og så en helligdag indbød han et par af byens mest velhavende...
At fordrive holdfeber. Følgende formular skrives i skorstenen eller på den syges kammerdør: N. N. (den syges navn) er ikke hjemme, koldfeberen blive borte. Postb. Pedersen, Fredericia.
Der var megen Overtro blandt Folket og selv hos de højere Stænder. I disse Tider tvivlede ingen om, at hvo som pløjede sin Næste for nær, skulde pløje efter Døden med gloende Heste og Plov og selv med brændende Hånd holde den. Især hørtes meget om store Mænds Gjenfærd og om sammes gruelige Skrig om Nattetider, især mod Højtider. Så havde man i ældre Dage...
Knappenool å knyww ska kjærlihie fædryww, gafler å skier dænd atter ska fåraier. Ingeborg Christiansen. Sidste halvdel af verset har Hans Andersen, Sinding, og Ida Falbe Hansen sådan: men so/nool å skejer ska kjærlighied fåmejer. A. Bindesbøl har: guldringe og sølvskeer skal kj . . . .
Ejlskov Skovby-h Fyen
Jeg kan huske to gamle mænd, der for at fordrive tiden, sad om dagen og spillede kort (skjærvendsel) med hinanden. Den ene var fra Høngård ved Hjorting, og don anden hed Hans Nielsen. De var så ivrige i spillet, at de skrev op, hver gang der blev givet, og af hvem, for ellers vilde de gå vild i det, og det gjaldt jo om at få forhånden, for den, der...
For mange år siden var det slemt med rotter i Lønstrup, så at de fortærede meget korn i et pakhus ved stranden. Kjøbmanden fik da en klog mand hentet for at fordrive rotterne, og han skrev på linien: Melardus befaler at rotter og mus skal vige bort fra dette hus. Så har der ingen rotter været før nu for 10 à 15 år siden, da de kom fra osten og udbredte...
Det er såre nyttelig at bære om sin hals en amulet, og roses den for den fornemste amulet, som præpareres af kvægsølv, og bliver den tilred, som efter følger. Tag en hasselnød, den største . . . hul kjærnen deraf med en nål, fyld så den tomme nøddeskal igjen med kvægsølv, luk så hullet tæt til med grøn voks, indsy det udi silke og bær den om din hals, så...
Et andet brudstykke af en Cyprianus. At læse for tyve. Læs disse ord en Torsdagmorgen i din dør eller i din gårdsled før solens opgang: Jesusgik eengaug ud påen heede. Der mødteham en mand. flvor vil du gå hen? sagde Jesus Christus. Jegskal gåe hen og stjæle fra N.N. og giøre ild. Jesus sagde: Nej, det skal du ikke giøre. Jeg mauer dig i dine been, dine...
Der falder edder og forgift hver st. Hans aften, nat og dagen selv, hvorover de holder det meget farligt at sove i græsset eller på marken den nat; ingen tør plukke eller røre ved urter den ganske st. Hans dag af frygt for forgift, som de stadig tror, orme og slanger st. Hans dag frem for andre skyder af sig, hvorover de tager kamelblomster, st. Hans...
De kan vaske for lus med dette: Urin, grøn sæbe, tobak, grøn figtril og aske, agermånekrudt, prakkerlus stødt i salt, kogt i urin, lunkent at vaske, prakkerlus-urt og fro tilligemed nogle nygjorte svinelorte. At bortvaske lus. Tag kalk, som er læsket, kog det i nis, til hvert 5 pægle, kalk så meget som en halv æggeblomme til hvert. Væglus at fordrive....
Strandby var for mange år siden så befængt med mus. Så kom der en gammel norsk skipper, som gik og tiggede, og han fik kvarter i Skramgården. Så satte han hans pose med mel og brød, og hvad han havdo tigget, og der kom en mus og skar hul og åd. Om morgenen så han det og blev gal og bad om at få en glød ild. De kom med en ildpanda med en glød på, som var...
Der fortælles, at en gang, for byen Hjorring i Vendsyssel blev bygget, så to mænd, der brændte et lys på en hoj, kaldet Kloonhoj, tæt ved, hvor senere byen blev bygget. De mente, flt der måtte være penge skjult i hojen, og de besluttede sig til at grave der, for om mulig at finde pengene. De gik altså en dag derud og begyndte at grave, og da de havde...
Et sjette brudstykke af en Cyprianus. At se forunderlige ting. Tag Argenturaorium og kom det i en reen linned klud og skriv på pergament med ulveblod: + Ada + A Ba ebe + + Tanat do + Zoncha Agola + Za Boba + Den, som bærer disse ord bos sig, bliver æret af alle, den, som bærer disse ord, får, hvad han bederom, og holder han den for en en lås, oplukkes den...
På en tid, da man på Bogø var slemt plaget af rotter, kom en fremmed mand dertil og tilbød sig for en vis betaling at ville fordrive dem fra øen, især hvis der ingen lindorme skulde opholde sig der. Det, mente man, var ikke tilfældet, og da man var bleven enig om betalingen, bestemte den fremmede en vis dag til at udføre sin gjeruing. Der blev antændt et...
Hikke kan man fordrive, når man drikker af ølpotten og lader øllet løbe over et knivsblad ind i munden, p. Jensen.
Der var så meget rotter og skidt på Gjøl. Så kom der en Finlap til øen, og de er kloge, det slags folk. Han lovede at fordrive både rotter og mus af landet, hvis de vilde love, at der ingen lindorm var i bjærget. Det lovede de, og så lavede han en bålling ild og kaldte på utøjet og læste for det, og det kom lige så rask og gik i ilden. Så varede det...
Vi kan fordrive den bekjendte kimen eller ringen for ørerne ved tre gange efter hinanden at gjentage: Herren gav, Herren tog, Herrens navn være lovet. Når vi har sagt det tredje gang, er det hørt op. P. jenSen.
At fordrive Vorter. Når der i Maj Måned falder en Sling, så løb du ud i Marken og stryg Vorterne over med det Vand, som ståer på Koekaserne, så er Vorterne inden få Timer borte. P. Johnsen Pedersen, Farre (Give S., Nørvang H.).
Kandestederne de har ligget vest til Nord for Råbjærg Mile, og da havde hvert Sted sit Navn. Et Sted kaldtes Høgenhav, et andet Hovkjær, et tredje Skjødelund. Så var der Barselgilde et Sted, og da sad de og talte om, at det var rart at have et Fællesnavn til alle Stederne. Da de nu netop sad og drak af Kander i Stedet for Glas, så var der en, der...
