Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Icelandic Keywords

There are no Icelandic Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
261 datasets found
Danish Keywords: folk
De Havboer nede fra Harboore lå og var fiskere her i Lovens Bredning, for den gang var der aldrig en eneste fisker her i egnen. De kom alførst i maj og fiskede nætterne ud. Så blev de ved til Bartholomæi dag og tog da hjem. De lå altid ude i folks lader og sov. og der var slået et par fjæls brædder op til dem. De havde sådan tro om nisser og var så bange...
Bregnefrø er der for resten aldrig nogen der har fundet eller fået, og det er den største heksekunst, der er, at få dem. Der var en karl, som havde været henre at se til sin kjæreste, og så kom han på hjemvejen tværs over en hede. Det var en løverdag alten, og om søndag morgen vilde han til kirke tillige med hans kone. Den gang de kom hjem igjen fra...
Fredbjærg Strandby ved Løgstør
En, hedte Jens Skaksen, var smed og boede i Hjallerup. Det hus, var der ellers ingen, som vilde bo i, for der var spøgelse. En, hed Thomas Hallund, tjente ham for karl, og han havde flere gange ude i hans kammer hørt vuggen gå inde om natten og spurgt om morgenen, om barnet havde været sygt, og det havde de sagt nej til. Ligeledes havde han hørt det...
Øster-Brønderslev
At dæmpe ildebrand. Så bruge Jøderne disse ord Num. 112: Da råbte folket til Mose, og Mose bad til .... så forsvand ilden. P. Syv. De vulgi.
da-etk-ds_06_0_01182
I Kalvslund boede en mand, der var meget rå, og hvis huslige forhold ikke var ret gode. Han havde en gang dræbt sin karl, der blev funden hængt i laden, men det blev udlagt som selvmord. Når folkene siden den tid var i marken og kom sent hjem, tog konen altid hornene ved hånden og gik med dem uden for gården. I min fødeby Jedsted var der en gammel...
Min Fader ejede i ti År en Gård i Tåstrup, Harlev Sogn, og der var Spøgeri. Om Aftenen, når vi var komne ind fra Arbejdet og havde fået vor Nætter, og der så var blevet noget stille, gav det sig til at dundre ude i Bryggerset. Det gav tre dumpe, døde Slag der ude, ligesom én kunde have stået og slået med en stor Nødde. Sådan kunde det blive ved af og til...
Der var et par kjæltringer, der gik omkring i Skoldborg og overnattede i folks lade. Når man spurgte dem, hvordan de kom ud af det, sagde de: “Vi har det da så godt, lille mand, vi kommer så godt ud af det og kan så godt forliges.” Så svarer manden: “Hvad Fanden skulde vi få at bides om!" og så var de i fuldt skjænderi, der skulde ikke mere til det. Der...
Fra den tid siseboderne ved Kjøbndiacn endnu var i brug, fortælles følgende. En student, som havde været en tur ude i landet, var på hjemvejen kommen til at age med en bondemand. Så var fle inde i Ballerup kro, hvor studenten gav kaffe. Eden at bonden så det, havde han listet sig til at komme noget i hans kaffe. Da de kom ud på vejen igjen og havde kjørt...
Der var en høj inde i Linå skov, og der lå en dreng og skrabte i jorden ved den en dag. Da fandt han et æg, der så ud, som det var nylig gjort. Det var bjærgfolkenes, mente de, og det havde vel sagt ligget der i mange år, endda det så så ny ud. Peder Hansen.
Linå ved Silkeborg
Den gi. smed Valentin i Værslev drev folks tandpine hen ved nye hesteskosøm, som de stak dem til blods med, og som han så slog ned i en stub ude i sine poppelpile eller i bjørnet af præstens have. Hans Kristian, der lavede tøfler, fik en gang et stykke træ med bjem til tøffelbunde, men det var ganske ubrugeligt, formedelst tandpinen havde drevet ind tid...
Mens Villemoes boede på Kjærgårdsholm, havde han en gang fremmede ude fra Rauders-egnen. Så gik herskaberne ned i engen for at se bønderne stakke hø. Den fremmede herre havde en stærk kusk, og han var også med nede i engen. Så vilde han gå og kyle med bonderkarlene. Villemoes siger til den anden herre: “Du har en overmodig knægt til kusk.” — “Nej, han er...
I Højelse levede en gang en præst, som efter folks sigende kunde være på to steder på én gang. Så en dag rejste præsten til Kjøbenhavn og skulde blive borte i længere tid. Da var der én af hans tjenestepiger, som havde fået lyst til en eller anden frugt i haven, og hun gik der ned og skulde lige til at plukke frugten. Så kom præsten i det samme...
At Give sogu har været berømt for sine hekse, er endnu i frisk minde, da det kuus er henved en 40 år siden, at den største heks Hyttede fra sognet, og30 år siden en mindre heks dode. Den fremmeligste afheksene boede i et lille forfaldent hus, der lå på heden syd for Give by, hun var kjendt under navnet Maren Hus. Det var ret et uhyggeligt menneske at se,...
Men dårligt blev det at ville tale om Folks Superstition derved med Åmanden ved Odense, som siges at råbe om Natten og at fordre hvert År et Menneske, ja og, om han ingen får i dette År, da at tage tvende i det efterfølgende.
Når døde folks negle bliver klippede, skal saksen i kisten med, for at den døde ikke skal gå igjen. j. b.
da-etk-ds_05_0_00932
I den nederste gård i Udby, der beboedes af Mads Udby, havde bjærgfolkene deres gang. De boede i en lang bakke, der var' lige bag ved gården, og så kom de op i en kobås, hvor de brækkede hul og gik omkring i hele gården og lånte folkenes sager, mel og gryn m. m. De vidste godt af dem at sige og var gode venner med dem, og de kom da også al tid tilbage...
Da en gartner på Sydhave en aften var kommen i hans seng, hørte han støj og spektakel ude på gulvet. Han troede, at det var nogle andre af folkene, der vilde forskrække ham, og da han havde nogle stokke stående ved sengen, som han havde skovet ude i haven, smed han den ene efter den anden efter det og sagde: »Vil I mig noget, så kom I kuns.« Men nu var...
Hvidbjærghede Salling
I Egnen omkring Engestofte og Våbensted boede der en Toller, det var sådan én, som gik og talte Folks Korn på Ageren. Han gjorde så megen Uret, imens han var levende, og efter hans Død gik han igjen endog ved højlys Dag. Men i hans Hjem var der ingen andre, der kunde se ham end en lille Pige. Hun sagde tit, når han kom, at hun løb hen og stod imellem...
Tværs over det Stykke Land mellem Alstrup, Stavns og Taftebjærg, som nu er inddæmmet fra Havet, findes Spor af en Vold, som efter gamle Folks Sigende blev opkastet som Værn mod Havheste. Onsbjærg S., Samsø. Mikkel Sørensen.
I gamle dage havde man mange flere uheld end nu om stunder. Et år vilde grisene slet ikke trives hos hjulmand Rasmus Christensen i Hundslev ved Kjærteminde, og køerne gav kun to pund smør ugentlig af ti kander mælk daglig. Det var jo lidt sært. Da man tilmed før har hørt, at en eller anden gammel kjælling har kunnet malke folks køer gjennem en rod tråd,...