Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Pastor Bruun i Roesholm lånte 2000 Rigsdaler af Stiftsmidlerne til derfor at opføre et eneste Værelse i Præstegården. For de mange Penge, der blev tilovers, kjøbte han en holstensk Vogn og 2 brune Heste, på hvilke hans Døtre red til stor Forargelse for Menigheden. Da Byggearbejdet var færdigt, tog Præsten til Kjøbenhavn, fik Avdients hos Dronningen (Marie...
Sønderfra smuglede de kram og brændevin og sukkerkister, nørfra kom pjalter og klude, heste og kreaturer. Klude var der størst bøde for at smugle over. En ko kostede fem daler i told, og det var mange penge, for den gang kostede koerne aldrig noget, Alle de heste og kreaturer, der var her en mils vej sonden for grændsen var brændt af toldvæsenet, og alle...
Der boede en stærk mand i Sharp sal Ung, som gik under navnet Søren Rasmussen. Han kom en dag til Løgstør og vilde kjøbe reb ved en rebsláer. Ja, han så på ét stykke og et andet stykke, hvad han havde mest brug for. Så står han sådan og giver sig til at rykke på det. Da bliver rebslàeren gal og siger: Du er da ikke så tåbelig, at du tror, du kan rykke...
Fra den kant den første torden i året kommer, vil de fleste tordenvejr i den sommer folge.
da-etk-jat_01_0_01664
En gang min fader vilde gå i byen, kom han om ved en grumme stor ræv, der strøg ham på benene. Det var dog ingen rigtig ræv, og den vilde have ham til at folge med til Katsandet, det var eu dam i byen, der kaldtes sådan. Så vilde ræven have skådt min fader der ned, men han bad om at blive fri. Da han gik hjem, kom der en stor so til ham; den var af...
I det sydlige Jylland, mellem Eibe og Varde, havdG man i min barndom folgende skik. Julemorgen stod husfaderen op meget tidlig og tændte lys, kaldte på alle børnene, så de blev vågne, men dog blev i deres senge, gik så hen og lukkede alle dørene op lige ud til gården og sagde, idet han lukkede yderdøren op: Kjære jul, kom herind! Når han atter kom ind,...
Hinnerup Brogårds stuehus var usædvanlig flot udstyret og i dagligstuen og overstuen forsiret med kostbare, udskårne paneler på væggene samt dekorerede bjælkelofter, hvilket måtte være udfort samtidig med husets opforelse, medens en hvælving i loftet i overstuen var udført senere. Da jeg som 10-års dreng var med min fader i gården, spurgte jeg min faders...
I Jennum ved Randers var der en høj, hvor de sagde, at der boede bjærgfolk. Så en dag, imens en kone sad i væverstolen, kom der en lille mand ind til hende og bad da så mindelig om, at hun vilde folge med ned til hans kone .... o. s. v. Da konen skulde føres tilbage, gav bjærgmanden hende et blåt ryes skjørt, som hun kunde bruge så ofte, hun vilde, og det...
Gamle-Erik, der boede i Foerlev, han var er. håndfast mand, og han tortalte, at i hans ungdom kunde de ikke vel komme hverken frem eller tilbage fra Århus for onde mennesker. En gang, da han kjørte hjem og kom til Stillingsdams bro, kom der en ud til ham og sagde, om han kunde ikke slå ild. Det var gjærne deres måde, når de vilde anfalde folk, for at se,...
Fortællerens fa'rmo'r har opholdt sig i den by, hvor folgende skete: En mand og en kone i Fæsted, Hygum sogn, havde et barn, der blev forbyttet. Barnet, som var lagt i steden for, fandtes liggende på en stol, rullet sammen som en hund. Det var vissent og slantent, med sære store øjne. De havde det i flere år, men så mente nogle, at hvis konen vilde af med...
Hor nede i Vesterland var en kristen kone, som bjærgmanden havde fået hold i. Så skulde hun gjore barsel, og der skulde et kristent kvindfolk til hende. Dem, der boede oven på, vidste ikke af, at der var sådan nogle underneden dem. Da nu bjærgmanden kommer og forlanger konen til at folge med, spørger hun om, hvor de boede. Ja, det var deres næste nabo. De...
I slutningen af forrige århundrede og måske endnu efter 1800 boede i N.-Saltum en mand, kaldet Jakob Bødker. Huset lå tæt ved den sondre bred af Nols so. Han var både bekjendt som en dygtig træarbejder, tomrer, møllebygger, bødker og tillige som en stor spasmager. En dag arbejdede han hos krigsråd Gleerup på Lundergård (der ejede ni komplette jordegodser...
Imellem Satrup og Rakkebol på Sundeved var i gammel tid et krat, hvori de små nisser opholdt sig. En dag, de stod og kjæruede, kom to mænd ridende forbi og bad dem om lidt kjærnemælk at drikke. De fik også mælk hver i et giddbæger, men mælken kastede de bag cver rumpen af hestene og red så, alt hvad hestene kunde løbe. De nåede dem dog ved Rakkebol kro,...
Om hvordan bonderne i Stadil kjøbte hele Sonderraiig gods fortælles folgende: Den dag, da sognets Bkatteligning skulde lægges, A-ar herremanden samlet med nogle af sognets bedste mænd, og medens den enkelte af de tilstedeværende skulde sa-ttes i skat, matte han gá udenfor. Herremanden matte ogsl udenfor, og da han kom ind igjen. havde man sat hans ejendom...
Lindknud kirke har fået navn efter en lindorm, der gik og åd de dode af gravene og var så forfærdelig stor, at folk ikke kunde komme ad kirken for den. Den lå oppe på loftetog var en forfærdelig prygl, som de ikke kunde komme af med, og skyde den kunde de heller ikke. Så blev der lært dem det råd, at de skulde dræje en tyrekalv op i tre år, og den skulde...
Man fortæller spottende folgende: Ude i Gråmose, Torning sogn, tærsker man lyngen, før man giver kreaturerne den. da den ellers er for kraftig. Alle bymændene har kun én skjorte tilfælles, og når en af dem skal fra by, får han skjorten. Et forår meget tidlig lukkede en af bymændene hans kreaturer ud og sagde til dem i det samme: Ja, a kan intet græs se,...
I min drengetid lå hele Århus mark i fællig, og der var ikke et eneste hus på den. Den var inddelt i to vange, den ene til korn og den anden til græsning. Sa holdtes der en byhjorde, som lønnedes af byens borgere, idet enhver gav sin del til ham. Enhver bosiddende mand, der havde et hus. havde lov til at lade en ko folge med flokken, og somme havde lov...
A7estJyllands udstrakte hedestrækninger var kjæltringernes egentlige tilholdssteder. De kom alligevel tit i besøg til Kragehind, der ligger i skjellet mellem mark og hede. Endnu véd ældre folk her på egnen at fortælle om dem. Det fremgår deraf, at kjæltring-mæudene var håndværkere, de ernærede sig som glarmestere, snedkere og kjedelflikkere. Eumand...
Refshale Kragelund
En mand fra Dover red hjem fra Skanderborg en aften sildig. Da han lige kom forbi Illerup, kom der to hjul til ham ved sid en af vejen. Der var ingen arm igjennem dem, men de løb på lige side. Han spekulerede på, hvordan han skulde komme om ved dem, for så snart hesten kom dertil, gav den et snork og vilde ikke om. Han bliver sådan ved at folge hjulene,...
En karl myrdede eu kræmmer og begravede ham på marken. Han havde nu hverken hvile eller ro på hans hjemegn, også rejste han udenlands og var borte i 20 år. Så tænkte han, at nu kunde han da rolig veude tilbage. Da han kom på hjemegnen, kom han i folge med én netop over den mark. Ligesom han kommer til pletteu, så pikker han med hans kjæp på stedet og...
