Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Sydvest for Sandfcldbjærg er en Indhegning, der kaldes æ Præsies Foid. Den er ikke ret stor af Udstrækning, og der har Præsten i Brande haft 8 Stude stående. De arbejdede ved at dæmpe Sandflugten i Bjærget. Der blev nemlig skåret Lyngtørv et andet Sted, og dem kjørte Studene så hen til Pladsen. Så blev de lagt i Rækker eller Stribler lige for Vinden for...
Der var en gang et bitte barn i Tise kirke at blive dobt. Da sukkede det så dybt og foldede sine hænder så pænt. Men ottende dagen efter, nemlig næste søndag, blev det jordet. Præsten sagde: «Hvem har lært det bitte barn at folde sine hænder, jeg er ræd, det bliver ikke gammelt.* De born, der folder sine hænder som bitte, de bliver aldrig gamle. Maren...
Der stod en kiste i Per Andersens høl inde på Mårholm. De kunde se ned i vandet, te han kunde stå der nede i vandet med hænderne foldede over maven, og når Per Andersen selv var der, så måtte skatten nok også være der. Så vilde nogle prøve på at trække den op. Da de fik den til vandskjellingen, så siger Per Væver: "Nu skal den missel komme til at holde."...
For tandpine. Nu ser jeg dig igjeu, dit velsignede ny med din' takkere to! Gud fri mig fra tandeve, indtil jeg ser dig igjen med din' takkere tre. I navn . .. Det læste en gammel kone for mig, hun stod med foldede hænder og meget andægtigt. Vedsted.
Jeg har været hos den kloge Kone i Tjørnehoved for min Moder, der var syg. Jeg havde en af hendes Særke med og så noget Uldgarn. Så måtte jeg sætte mig lige overfor hende, og hun tog da fat i Særken oppe ved Halsen, lagde det øverste af den i Folder imellem Hænderne og holdt så denne Tut op til sin Mund. Nu mumlede hun lidt, spyttede først til venstre...
Refsnæsbocme har ligesom alle på udkanter fjernede folk noget særegent hos sig. Mandens og kvindens højtidsdragt er sort, og den sidste bærer stedse hætte på hovedet, udstoppet med flere pund uld eller blår og omviklet med flere tykke forklæder. Deres daglige dragt har også noget ualmindeligt, især kvindekjønoets med deres mange læg og folder. Konerne...
Kræn Kaspersens kone i Rind var kommen ind et sted og sad og varmede hendes fødder, mens konen stod og bagede pandekager i kjøkkenet. Hun havde sat en stabel op på en hylde over kakkelovnen, og der tog den fremmede kvinde dem i hendes forklæde og rejste af med, for kjæltringkvinderne gik med forklæderne foldede op foran, så de var nemme at putte ned i. Da...
En gammel mand, der har tjent på Lønborggård som ladefoged, har ofte i min barndom fortalt mig følgende, som han selv antog for fuldstændig sandt: Da det midterste og første stykke af den nuværende lade på Lønborggård skulde bygges, forskreves der en dygtig bygmester (hvorfra véd jeg ikke). Laden skulde være ualmindelig svær og 24 alen dyb, så egnens...
Lønborg Tarum
Om Karls Høj i Lars Karlsens Have i Ejlby tror man for Resten, at der i gamle Dage boede Bjærgfolk i den, som en Gang forbyttede Konens Barn. En anden Gang var Bjærgmanden der i Højen bleven gift med et kristent Fruentimmer, men da denne nu skulde føde, kunde hun ikke blive forløst, uden hun også af et kristent Fruentimmer blev betjent. Bjærgmanden...
En kone havde sådan en slem mand, og hun blev til sidst vanvittig derover, men blev dog ved at bede til Vorherre alligevel. Til sidst hængte hun sig til stor sorg for hendes moder, der da så gjærne vilde vide, om hun var kommen til Himmerig eller Helvede, og hun bad tidlig og sildig Vorherre at lade hende det vide. Så lå hun da en nat længe vågen sammen...
Årerne på bagsiden af hånden angiver forbogstaverne til den kones navn, man skal have. 454 og 455. H. V. R.
Ved et besøg på Livø i sommeren 1861 fandt jeg i det lille kapel næsten alt ruineret injuria temporem, navnlig ved forpagterens vandalisme. Imidlertid var endnu ikke få vidnesbyrd til stede om grundlæggerens omsorg for det hellige. På den gamle altertavle så man på midten Kristus på korset med Maria på den ene og Johannes på den venstre side. Til venstre...
A tjente ved min Morbroder Rasmus Mathisen i Emborg Kloster som Hjordedreng og skulde gå og vogte nogle løse Unghøveder ude i Kjæret en god halv Mil fra min Morbroders Pljem. Det var jo Kalve og Kvier og Tyre, a skulde gå ved, og de skulde drives ind i en Fold om Natten, som var der ude, hvor a passede dem. Den første Aften var de ikke lette at få derind,...
Den tid jeg tjente hos præsten i H., tjente min broder der også. En dag sagde han til mig: "Præsten har så mange skjønne æbler i sin have, men han er så karrig, at han ikke under sine folk nogle af dem. Jeg og en anden karl har derfor besluttet at gå der hen i nat og tage os nogle." Jeg rådede ham derfra, men han blev ved sit forsæt. Morgenen derpå...
Om en af dette Sogns Høje og sammes Beboelse af Bjærgfolk har man følgende Fortælling. Den ene af Portene i Morten Knudsens Gård i Nørre-Esterbølle vendte i forrige Tider lige ud mod en tæt udenfor samme beliggende Høj, medens den anden Port var lige over for samme, så at der altså var fri Fart gjennem Gården, når Portene stod åbne. En Dag kom der et...
Anders Bravlstrup tjente på Lindenborg, og så skulde han en aften ride ud en tur. Det var mørkt og regnvejr, og så på henvejen gik der ild i hestens ører. Han lukkede så hans øjne, foldede hænderne og bad sit fadervor, og han blev ved at holde øjnene lukkede og lod hesten gå, med den tro, at det gik lige lukt ned i helvede. Lige med ét trådte den på en...
