Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Pastor Venzel havde en pige, der druknede sig. Så ordrede han om dagen, te nu skulde de have nætteren færdig til folkene i god tid, forend de plejede, og da de havde fået den, ordrede han dem til at gå i seng hver én. Men så havde han en karl, der skulde fodre bæsterne af, og han havde ladet stalddøren stå lind for at se, hvad der skulde passeres. Han så,...
Der hvor landevejen forhen gik imellem Jerlev og Vilstrup, der gik den over en stejl banke, som nu er sønden for landevejen og kaldes Pugkjærsbanke, og kjæret der neden for kaldes Pugkjær. Den banke var alle folk så kjede af, for den var så stejl, og der ovenfor skulde folk al tid bede. Så var der en mand i Jerlev og én i Vilstrup, de havde hver en...
I stormfloden 1825 gik vandet ind ad vinduerne her, men 1838 blev stuehuset bygget om, og manden fyldte grunden så meget op, at der var 6 trapper op til døren. Stalden derimod var så lav, at de 1839 i floden don gang måtte fore svin, kalve og får ind i stuehuset. Køerne stod i vand til midtside. Vandet var kun inde en times tid, så flod det væk igjen....
Henne i Sæddov ved Mellerup havde de lige sådan en nisse, og han var god til at fodre. De havde kun én ko, der havde fået kalv, men den kuude lige godt holde dem vedlige med mælk. Nissen fik smor i hans grød, men en aften fjælld pigen det, og så blev han vred og vred halsen om på koen..... Der var ingen ko mage til nærere end i Hald. Så fik han den døde...
Nissen på Skjeld ved Vedsted gryntede en aften som et svin, da manden var kommen ud i stalden for at fodre hestene. Det sagde: «U, u!» men manden rendte i sin iver hovedet mod væggen og sagde: «Av, av!» Da lo det inde i foderbåsen og sagde: «Hahaha !» Så vidste manden, at det var gårdbukken, og gik rolig ind, for han vidste nok, at den sorgede for...
Der var en kone ker på Fyen. som man mente var en heks, men man var dog ikke rigtig overbevist om det. Nu havde denne her kone en tjenestekarl, som var af samme mening som de andre, og han besluttede sig da til en st. Hans aften at lure hende af, for han vidste jo nok, at den aften skulde alle hekserejse til Bloksbjærg, så dersom han vilde vide rigtig...
I provst Hammers tid var der nisser i Kolby præstegård. Karlene så ham tit sidde grinende under bryntaget (tagskjægget), især når en ko kjælvede, eller lignende var på færde. Den ene af karlens stod stedse på en god fod med nis, der nok skulde fodre de heste om natten, som han brugte. En anden karl kunde nis slet ikke lide, hvorfor denne også blev smidt...
For 300, 400 år siden ejede general Bøtcher en herregård, der lå imellem Kirke-Søby og So-Søby tæt ved landevejen. Tæt uden for gården var en holdeplads, hvor vejfarende kunde holde og fodre deres heste. Denne plads blev og benyttet af bymændene til stævnested og af ungdommen til tumleplads. Bøtchers efterfølger blev general Ty, log efter ham blev gården...
En fattig bonde, der ikke vidste, hvordan han skulde komme ud af at svare enhver sit, gik i kompagniskab med trolden om at drive gården. Trolden skulde give ham to hundrede daler i forskud, og så skulde de siden dele udbyttet. Det forste år såede de hele lodden til med byg, som voksede godt; trolden vilde have den del, der voksede under jorden, og det fik...
Min svoger, Svenske-Tomas, han havde en ko, der var bleven så heftig syg, og så vilde han have mig over at slå den op, for det brugte a i mine unge dage. Da han havde fodret og vandet den, da skåtede den og slog op omkring huset, men da den havde ædt sin gjævt, blev den syg. Så sad vi ved den snart bele natten, og så kom han i tanker om, at der var fejl...
Hos Lars Andersen i Lille-Torum var det for en 50 år siden galt med spøgeri. Min moder tjente der, og hun fortæller, at både hendes og husbondens kister kunde blive slåede i, og når de så efter, var der intet at opdage. Når manden skulde ud at fodre hestene, sad der tit én og pilkede ved vognen eller stod i stalden, og somme tider var hestene så urolige...
Min morbroder tjente hos Anders Nielsen på Mern mark. Han tillige med andenkarlen var en aften ude at fodre af, og da de var færdige, gik de en lille tur uden for porten. Da så de lygtemanden nede i en mose. Andenkarlen holdt lygten op og råbte: «Hej du, lygtemand, kan du se, vi har lige så god en lygte som du!» I det samme så de lygtemanden komme farende...
På Engesvang skolemark har ligget en stor gård, der havde vel en 600 tønder land, og den var tommerhugget over det hele og med vendrede vægge. Da de gamle så døde, fik begge sønnerne garden, men de brændte Pårup og Harbolunde hede og Engesvang hede af, og så rømte de om natten ned til Hamborg. Den ene kom senere hjem og fortalte, hvor de var, og så rejste...
A tjente som Staldkarl i Vorgård, og der var 6 Staldkarle i alt. I Østreenden af Stalden havde en gammel Pebersvend, Peder Gåsholt, Plads, han havde nogle Penge, men var ikke god til at se, og vi andre Klører vilde bruge Løjer med ham. Hver af os havde nu sin Hakkelsebing med Lås for, og så vilde de andre gjærne, når Per havde glemt Nøglen, tage af hans...
Nytårsmorgen skulde man spise frokost, inden man gik ned til kreaturerne. Denne frokost bestod af et stykke ost og et rundenomsstykke sigtebrød. Derefter skød man nytåret ind, og så fodrede man kreaturerne og gjorde staldtjeneste. Derpå spiste man davre, der bestod af ollegrød og plukfisk. Til middag vankede der suppe. Derefter gik mandfolkene til kirke...
Fæsygen var så stræng her i byen, at der var ikke uden 4 stude i Vestergård her oppe på skolemarken, alt det andet var uddod. Sa blev der kjendt dem det rad, at de skulde drile i en egestolpe, til de fik ild, og drive studene over den røg. Det var i en port, de vilde drile den ild, og studene fik sådan lyst til at stå der i porten og slikke den rog i dem,...
I Kjældernæs eller Saltvig ligger en gård, hvor der i sin tid var et rædsomt spøgeri. Det begyndte så småt i November, tog til og var stærkest i julen og tog så af i Januar. Folkene på gården så nemlig, når de om aftenen gik ned i stalden for at fodre hestene af, hyppig en lille nøgen barneskikkelse enten i selve gårdspladsen eller på hakkelseloen, når de...
Frands i Niirhalne var forlovet med en enke på en af Åstrupgårdene. En aften vilde han besøge hende, og da sfi han lygtemanden hoppe langt borte på engen ved Græsrimmen. Så dristede han sig til at pege fingie ad ham, men aldrig så snart han havde gjort det, stod lygtemanden ved Båden af ham. Det var en lille mand i en blå frakke. nåede til knæerne, han...
I en Gård i Uglbølle kunde Konen se, at der gik en lille én i en krumskåret brun Trøje. Det var et Fruentimmer, og hun fulgte bag efter Karlen og gik op og ned, mens hans fodrede, og ind og ud af Hakkelsehuset. Det var nok en Nissekjælling, men Karlen mærkede hende ikke. Rasmus Hornbæk, Bendstrup.
Bendstrup Hvilsager
Der var en Mand i Hasmark, der blev slået ihjel af en Gårdmand, og så puttede han ham i en Sæk og gjemte ham nede i et Hus, hvor de havde noget løs Halm liggende at fodre med. Pigen, som tjente i Gården, kommer i Mørkningen derud og skal give Køerne af dether Halm, og da hun tager i Halmen, så kan hun fornemme Fødderne af den døde, de stak ud af Sækken....
