Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Det har været skik her, at når et logulv skulde lægges om, så skulde der sættes en gryde med flintesten midt under det, for at det kunde klingre, når der sloges på det med slaglerne. Andre har brugt hestepander, som blev taget i rakkerkulen. Gode tærskere siger, at det kommer just ikke an på at få det til at klingre, men på at få kornene til at falde. P. ,1.
Den Gang æ var en 16 År, tjente æ ovre i Sønder-Stenderup i Toftlund. Så om Aftenen, når Folkene havde været på Arbejde, skulde æ ride ned med Hestene på nogle Fenner. En Aften, da æ er kommen ind på Chansseen, bliver Hestene stående på et bestemt Sted, det var sådan midtvejs mellem Byerne, og æ kunde aldrig få dem af Stedet. De slår mig så af og løber...
Toftlund
Mod kalvekastning er det godt at have en skovskade hængende op i nødset eller en flintesten med hul i for hver kobås. Det er også godt at have en ged stående i nødset. E. T. K.
da-etk-jah_01_0_00306
Man hængte alle Slags Flintesten ude i Stalden, de bragte Lykke og Sundhed blandt Kvæget. For at Maren ikke skulde ride Hestene, borede man et Hul i en Dørstolpe eller en anden Stolpe i Stalden og puttede Hårene af en Hestehale derind, og slog dem fast med en Prop, som man satte i Hullet. Så skulde Maren ride derpå og gjorde det også, for man kunde...
En flintesten med hul i frier for mareridt i stalden. C. Gr.
København
Et sted var der en stor eng, som bjærgmanden havde forpagtet af mændene, og de havde forpligtet sig til at sende ham en mand til at slå hvert år. Hele engen skulde slåes én dag, og når den dag kom, gik bjærgmanden ud midt i engen og begyndte, og den anden skulde så gå uden om. På den måde kvælld han dem alle sammen. Nu stod der atter en mand for tur, og...
Katrup ved Århus
Her nede i Østergård havde de en Bås i Nødset, så snart der blev sat en Ko der, så lå den død om Morgenen. Det kunde de ikke udgrunde. Så træffer det sig en Dag, der kommer en Mand ind til Konen, og han var så sært flad æbag. Han siger til hende: om hun ikke vilde følge med ham hjem, for hans Kone var i Barnnød. Hun så på Manden, men fulgtes dog med ham....
Nogle slår ild af en flintesten over de spæde børn for at helbrede dem for natild. Vester-Hornum.
da-etk-ds_04_0_01980
I de store klitbakker langs Vesterhavet har der også i gamle dage boet bjærgfolk lige så vel søm i højene inde i landet, Disse puslinger er kun 6, 7 kvarter høje med store klodsede hoveder, brede ansigter og store runde næser, rødt hår og dertil al tid en rod bunden uldhue på hovedet. Disse mandslinger søgte at komme i slægt og svogerskab med folkene i...
Under Bålsbjcerg udi sydvest ligger en liden by, som hedder Baby, udeu tvivl så kaldet, fordi der i fordums tid har været en temmelig god jagt der omkring Bålsbjærg med rådyr, harer, ræve og andre smådyr. Sydvest derfor ligger en liden høj, som kaldes Stumpehuld. Derudi haver været et spøgelse, som hed Stumpepilt. Så haver det sig en gang begivet og...
Råd for Natild. En Mand, der har et særegent Navn, skal tage et Fyrstål og slå på en Flintesten 9 Slag, og der skal komme Ild af hvert Slag; de tre Slag over Hovedet og 3 Slag over Brystet og 3 Slag over Fødderne på den syge, men altsammen efter Solens Nedgang og stiltiende. Vil nogen sige noget til ham, må han ikke svare. Derefter skal han gå ud, og så...
En Jordemoder, der boede ude på Marken uden for en By, var bekjendt for at være meget gjerrig. En Nat kom der én og bankede på hos hende. Hun var gnaven og skjældte ud over, at hun ikke kunde få Nattefred. Men den fremmede klagede sin Nød og bad hende endelig følge med ham, og hvis hun vilde gjøre det, skulde han gjøre hende så rig, at hun kunde kjøbe...
Det er slet ikke så let at lære at lave sorte potter. Man kan nok den første sommer lære at klappe en gryde op, men man kan ikke den samme sommer lære omgangen med brændingen, og det ene er lige så vigtigt som det andet. Grydepigen sætter sig ned ved en mand, som hun gjør akkord med om, at hver skal have det halve af det, der kommer ind ved salget af...
Damsig-Skrædderen i Sindal han havde en Datter, og hun vilde have en Tingest der ovre, som hed Peter Rolland og ingen Ting duede til. Faderen tykte ikke, hun skulde tage ham, men hun vilde nu have ham. Så kom Søsteren, der tjente her i Grimshave, hjem i det samme, og hun rådte hende også fra det. Pigen lovede så at lade ham være. Idet Søsteren gik, rakte...
Holger Danske skal sidde ved en stenmur et sted her i landet, og når fjenderne kommer, skal der til sidst ikke være flere mænd i Danmark, end der kan samles om et tøndebånd. Så skal der gro en torn op i Viborg sø, og den skal Holger komme og binde hans hest ved og så vande den i soen. Nu skal han samle de tolvårs drenge, og de skal drive fjenden ud af...
I nærheden af gården Nørrebalc i Humlum har der en gang været en roverbande, som boede i eu hule og havde klokker over vejen. I lang tid drev de deres uvæsen; men en gang i høslætten skete det, at en karl, der slog hø i nærheden af deres bolig, på én gang stødte på en glasrude i flugt med jorden. Han tænkte straks, at det måtte være rovernes bolig, men...
Jørgen Jørgen her i byen var også en klog mand. Han manede den Onde ned hos Niels Ols. D^.r var huset helt forgjort, og han satte ham ned under et syldstykke i et rottehul og stoppede en flintesten i hullet. Ban var også god til at fortælle, og jeg har mange gange, når vi gik hjem fra hostgilder, sat mig på Majstenen her neden for skolen, mens han...
A tjente i Skjæve præstegård i to år, og der er a lige så vis på, der gik spøgeri, som de a sidder her. Præsten var selv overbevist om det. A lå i et kammer, der var imellem nødset og studehuset, og så var det en nat, det giver sig til at bøle, som om alle hovederne var løse. A gik med et stort fyrjærn og en flintesten og gik og slog ild først gjennem...
Jigskov Vendsyssel
Fra den nordre Byvej i Fjelstrup går en gammel Vej, som nok er aflagt, men dog ikke er lagt ind til nogen anden Have eller Mark, da de tilgrændsende Lodsejere ikke kan enes om, hvem den tilhører. Den har gået helt ned til Bækken, og over den har ligget en stor flad Flintesten med en Fordybning i den øverste Side ligesom af en Fod, og der er den...
Fjelstrup
