Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Vestjyske ord. Baltwom: støj, tommel; drngi: andrik; fløwwskjøt: forfløjen dreng: fræk: frejdig; a ska ha mæ føer: pyntet; en hjarri: uordentlig pige; han kraner: holder sig rank; kno-: flink; lærer dynd; nevver: pille (om fugle); renen: ophovnet; trottdter et: haster det; værrcles: pludselig; pomling: æbleskive.
Der var en præst i Fruering, der hed Rasmus Møller, han havde rødt hår, derfor kaldte folk ham Røde-Ras. Samtidig var der en præst i Astrup, der også hed Rasmus Møller, og ham kaldte de Sorte-Ras, fordi han havde sort hår. Det var for resten flinke folk begge to. En gang traf jeg kapellanen ved domkirken i Viborg, og for ham kom jeg til at fortælle om...
Sidst i halvtredserne blev en kone bogravet på Gudbjærg kirkegård mellem jul og nytår. Søndagen efter nytår går enkemanden op at afgjore det med præst og degn. Udenfor kirken kommer manden til degnen og sporger ham, om præsten er gået ind i kirken. Nej, han kommer ikke i dag, siger degnen, jeg skal læse en præken. Efter kirketid går han så ned til...
Rakkernes børn stod altid nederst på kirkegulvet. Jens Frederik havde en flink datter, som blev nr. 3, og det vakte stor forargelse hos bønderne, sådant noget var aldrig før oplevet. Pastor Biilow, Todbjærg.
Ser man storken flyvende, bliver man doven det år, gående, så bliver man let til bens. For den står let på sine ben, men flyver tungt, der er ingen fugle, der flyver så tungt. Kristen Ebbesen, Egtved.
Den gamle Maren Hausdatter, der var aftægtskone i Sodover, hvor a tjente, hun fortalte, at i hendes lille tid da var hun til hove nede på Kjeldkjær for hun var fra Bræstenlund og så kom nådigfruen ud til hende, da hun vilde hjem, og spurgte om, hvordan de havde det hjemme, om de var raske for herskabet var sådan flinke folk. Ja, siger hun Maren,...
Der var en gal præst i Røgind en gang, de kaldte ham den gale Jessen. Han havde kun én vest, og den gik han kun i, når han var til bryllup. Når ban havde konfirmanter, gik han med bugseselerne oven over alt tojet. Han havde fæstet sig en karl på det vilkår, at han skulde gjøre alt, hvad han bad ham. En dag i host siger præsten, at han skulde gå ud og se,...
Mads Aler i Borris og så Per Agård og Mads Dalagergård de var kjørende til Horsens. Da de nu kjører hjem ad, snakkede de af med hverandre, at de skulde vel til at bede. Der lå et lille hus undervejs, og der kunde de nok selv få noget at leve af også, for han kjendte folkene, sagde Mads Dalagergard, og de var meget flinke, han havde bedet der før, men...
Da pastor Christiansen i Skarrild kom til embedet som uug mand, var han lige så gammel som hans nabo, Ole Søndergård. De blev begge to gamle der på stedet, og præsten måtte forst bukke under, men da var ban otte år yngre end Ole. Han havde jo ikke for villet være sin alder bekjendt. En dreng gik til konfirmation og skulde have været vist fra, men da han...
Der var en pige inde i Hads herred, hun havde fået et barn, og da hun nu ikke havde de bedste udsigter til at blive gift, kastede hun sine øjne på en søn af en skolelærer Helt, en rigtig døgenigt, og tilbød at holde ham på seminariet, når han så vilde gifte sig med hende. Han blev nu seminarist og fik siden Kolind embede. I den første præstes tid kunde...
Lille-Ane på Alderdomshjemmet i Nykjøbing (Falster) fortæller følgende: Det hed sig, at Anders Bom havde slået en Kniplingskræmmer ihjel, og der var da også så meget forkert på Gården, da han var død. Hverken Sønnen eller Datteren kunde være i deres Seng om Natten, og Datteren døde da også ung. Sønnen, Hans Bom, fik Gården og blev gift, men hans Børn...
Dahl var den første Ejer af Skavngård, vi kan huske. Efter ham kom Klindt. Så kom Boye på Øster-Teglgård, men han boede der aldrig. Han solgte Gården til Spendrup, der havde en Mølle ved Kjøbenhavn. Han var der i nogle År. Efter ham kom Prokurator Bjerring, der stod i Spidsen for et Aktieselskab. En Søster til ham, Frøken Bjerring, var der i mange År og...
På Husby klit boede en rig gårdmand, han havde en stor gjældfri gård og desuden 4000 rdl. i kisten. Nu var han noget ængstelig for, at pengene skulde bliva stjålne, og om natten lyttede han efter den mindste lyd. En nat syntes han, det puslede; han kaldte på sin kone, men ingen af dem kunde siden hore noget. Om morgenen så han efter pengene, men de var...
Der var en hegsemester fra Lindet, de kaldte ham den hvide smed, for det han gjærne gik i en hvid trøje. Han skrev sedler, der var dyppet i kirkevin, hvorover der var messet tre søndage i træk. Han borede huller ind over dørene, og der i de huller blev sat sedler ind, og så blev der slået en told for. Siden skulde ingen hegse kunne gjøre de kreaturer...
Pastor Thure Krarup var en ivrig jæger. På sit lille grå øg, som al tid bar ham til kirkerne, kunde han ride ud på jagt og vende tilbage med 5, 6 harer. Han var en lille, mild mand og omtales som en flink præst. Tester-Hornum.
Folk troede forhen, at nisserne var så flinke. De havde jo små sojhuse (buse, opsatte af såd) den gang, og sådanne huse var somme tider knøgne efter i flere dage. Men når folkene så kom ind til kreaturerne omsider, var de godt tilpas og rogtede. Det havde nissen gjort. Jesper Skrædder, Nygård.
Min fader har fortalt, at hans fader, Mads Favrholdt hed han, en gang havde en ko, som de ikke godt kunde få malket, de måtte have den hildet (bundet om benene), hver gang den skulde malkes, og så skulde der endda være en karl ved den. Så engang, som de var ved at malke, kom der en gammelmand, der hed Jens Yllebjcerg (han havde i sine yngre dage været...
I Bisballe i Lysgård var en mand, der hed Kræn Tøgersen. Der var a en gang at sy tillige med min mester. Hans kone kaldte de Maren Tøgerster, og hun var berømt for ikke at være meget akkurat. Da vi kom ind, bad konen os velkommen. "Da har vi rele lid længe efter jer, Per Krog, sæt jer ned, I skulde lige have en bid brød og en dram, men a bar så onde tid,...
Nede i Tved på Mols levede for 60 år siden en præst og en degn, som begge var meget mærkværdige. Præsten hed Marcussen, og degnen Kolling. Præsten var over måde gjerrig og brugte sædvanlig, når han var hjemme, at gå i en gammel præstekjole med sivbånd om livet, og når der et sted gik hul på den, skar de stadig af det nederste af kjolen og lappede den med....
Da jeg var hjemme hos min fader i Himlingøje, fik vi en gang en væverdreng, og han skulde om natten ligge i en krog bag den væv, jeg vævede på, hvor en seng var opredt til ham. Men det varede ikke længe, før han begyndte at klage over, at der kom noget om natten og væltede sig over ham, og så vævede det med min væv, så det stod efter. Min fader vilde ikke...
