Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I Grønhøj dal tæt ved Høgild var en røverkule. Vejen til Viborg gik tæt der forbi, og så spændte de snore over vejen for de vejfarende. Tyskerne i Grønbøj kjørte om løverdagen til Viborg med kartofler, og så traf det sig en dag, at der ikke var andre hjemme end smeden. Da kommer der 12 karle under anførsel af deres fader Jens Langkniv til en gård ved...
En mand i Vrove, der hed Jens Troelsen, vilde giftes, og så bejlede han til piger hist og her på store gårde, men ingen vilde have ham. Så søger han råd hos en natmandskone, der boede på æ Bjærg og hed Ingeborg på æ Bjærg. Hun giver ham det råd, at han skulde lade lave hos en smed en ring så stor, te den kunde gå over hovedet, og så skulde han bære den om...
Den bekjendte degn Stæhr i Sale var oprindelig på latinskolen i Viborg, men af hvad grund han kom der fra, vides ikke. I den tid gik han i den sorte skole og havde der en læremester, som hed Klokker. Der var nogle få af latinskolens elever, som søgte denne Klokker og blev oplært i de sorte kunster. Eu aften efter endt skoletid vilde mesteren traktere...
En tre mænd ude fra Nevad i Lindeballe havde været ude at svire, og ved de kom gjennem Smidstrup, siger den ene: »Lad os nu vælte æ Kuskes torvestak, nu er folkene i seng, og så véd han ikke, hvem der har gjort det.« Så stod de af vognen og væltede den. Meu da de kom hjem, kunde den ene ikke pisse, det var jo ham, der havde skyld i det, og han kunde knap...
En skibstømmermand i Kjobenhavn kunde godt sidde hjemme og tale med sin kone, og endda så svendene ham gå på dækket med sin økse i hånden imellem dem og føre tilsyn med arbejdet, ja, endog selv gjøre et hug en gang imellem, flan var altid en dobbeltgjænger. Mange er det derimod blot for en gangs skyld, men så er de gjærne feje, så er døden i dem, om de...
En gårdmand i Erritsø, Anders Kjær, havde 6, 7 grumme heste, og det var af de første, der var der på egnen; men der døde en 3, 4 efter hverandre for ham. flan søgte dyrlæge og søgte hid og søgte did, men lige meget hjalp det. En dag var en mand, som boede aldrig langt, derfra, kommen fra engene og gået gjennem hans stald, for man kunde gå ind ad den ene...
Filsbælc mølle tillige med våningshus brændte tre år i rad og altid på midsommersuat. Da den fjerde st. Hansaften nærmede sig, flyttede møllerfolkene alt deres tøj ud i den tro, at dette uheld atter måtte ramme dem, og den stakkels kone gik grædende og slæbte på de store byldter, da en gammel mand kom ind for at bede om en almisse, flan spurgte, og hun...
En mand, a tjente i Oster - Tørslev, de kaldte ham Jens Hjuler, han havde forsvoret sig for et barn, og han var nu så slem så slem. Det var en torsdag, han havde gjort det, og de torsdage var nu altid værst ved ham. Sært nok var det, at de tre fingre, han havde rækket op, de var altid i bevægelse, flan gik igjen, før han var død. Når han var ude, kunde de...
I Fjellerup boede en mand, som gav sig af med at lære trolddomskunster, og da han var et godt hoved, gjorde han god fremgang, flan havde allerede læst de første syv kapitler af den slemme bog og taget to eksaminer. Men så fik præsten at vide, hvordan det var fat med manden, og da han nu mærkede, at det var på den højeste tid, om den anden skulde reddes,...
Der var for en del år siden en karl her af egnen, der vilde til Lendum for at tinge noget sædehavre. Så rejste han sig om morgenen, det var i Marts måned, noget før dag, og han gik fastende. Sådan gik han i hans egne tanker, og da kommer han om ved et sted, hvor der kommer en hund løbende hen til ham og ser ham ind i ansigtet og giver sådant et guf fra...
En mand, der boede på Fjeldholm, Ojerild, havde en gang truffet en sømand der nede og slået ham ihjel samt plyndret ham. Han var jo fra et strandet skib, og hans hund kom først i land. Men sømanden havde en broder, der endnu stod ude på vraget, og ban blev siden reddet, hvorpå han gik op til morderen og lod ham vide, at han havde slået hans broder ihjel,...
Ojøl præst kjørte på laudevejen et stykke sønden for Åby og havde et par stærke bæster for. flan og kusken var ene i vognen. Lige med ét kunde bæsterne ikke rykke vognen af stedet. Præsten befalede ham da at tage det nærmer baghjul af og så kjøre til. flestene løb nu villig ind i Gjøl præstegård. »Spring nu hurtig af og se at få hestene ind.« De kom også...
En klog mand havde fortalt en mand, der er død ovre i Boes for få år siden, at når han gik ud i skoven sankt-Hans nat imellem bregnerne, skulde der falde frø i hans træsko, for de bar modne frø den nat, og når han fik det frø, kunde han se uden på en ko, hvad kulør kalven havde, og se meget mere. Han gik virkelig også ud den nat, det er en sandhed, for...
Lavst Thomsen var frimurer, de troede han havde med Fanden at bestille og skulde høre ham til, når han var død. Efter hans død var der også sådant spektakel i gården, at de aldrig havde rolighed. Så fik de en mand fra Tåning, de kaldte ham Lange-Saren, til at gå vagt der i gården og runden om med et ladt gevær, flan gik ellers som daglejer der den gang....
Der var en præst i Hygum, der havde magt over heksene. I én af kirkegårdene i Hove, som den gang ikke borte til Hygum, boede en gammel kjælling, som var bekjeudt for hekseri. Endelig kom tiden, da hun skulde do, men det kunde hun ikke, og det undrede folkene meget, at der kom eu stor sort hund og lagde sig i sengen ved hende. Den kunde de pi ingen måde få...
En dag var byfogden i kirke. Det var storm på nordsiden med pålands vind, og så kom der en mand ogmældte at der var en stranding dei ude. Så løb folkene. Præsten og byfogden fulgtes ad der ud. Da de kom nær til stedet, var folk ved at slæbe op af det strandede og bjærge, hvad de kunde. Så siger præsten til byfogden: »Kan de tåle at se det?« flan svarer:...
Hans Bondesen og hans fader boede i Kjærbøl i Farup sogn. Det var, den gang Kosakkerne i 1813 eller 14 lå i Ribe. Så vilde de rejse ud og tage en hest fra hver mand, og da det nu iygtedes, så flyttede folk deres heste ud til de her Bondesener, de boede uden for byen, og der troede man ikke, at Kosakkerne kom, Da de en dag kom kjørende hjem fra Ribe, kom...
En kone var så ilde plaget af lopper. Så klagede bun sig over det. Da sagde en snedkersvend, at det skulde ban kjende hende gode råd for, hun skulde tage nogle egesavspån og komme i en sort potte, pisse på dem og sætte dem ind uuder hendes seng i tre uger. flan stod netop den gang og savede et stykke egetømmer, så hun havde let ved at få spånerne. Da hun...
En mand, der hed Morten Kirk i Kollerup, havde frisnit. Nåren mand f. eks. havde hugget sig med en økse, gik de til ham med øksen, og så doktrede han ved den, patienten kunde mærke, hver gang han smurte den. Når man kom over til ham, havde han stadig båndkuive ogtælleknive og økser og hakkeknive hængt op på væggene, og dem gik han og havde tilsyn med hver...
I Grand/ør er en gård, de kalder Gammelgården, og derfra udstammer min familie. Min oldefader hed Jens Gammelgård, og han tjente Slante-Lavst for kusk. Så kommer der bud til dem en dag, de skulde være rede til at kjøre efter jordemoderen til en fattig kone der i byen, enten det så var nat eller dag. »Ja, det skal a nok,« siger min oldefader, »men a hover...
