Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Tjenestedrengene til gårdene her kom tit helt ude fra de vestlige egne af Jylland. De gik fra gård til gård om vinteren for at erhverve sig en tjeneste til foråret og helst strags. I løn forlangte de for hele sommeren (altså omtrent i 9 måneder) 1 2 rigsdaler, samt et par træsko læppet og krammet, et pund tov til strømper eller klæder og selvfølgelig...
De havde begyndt Bygningen af Lindknud Kirke en lille Fjerdingvej vesten for, hvor den nu ligger, og sønden Ulvhøj, men så måtte de flytte den til Lindknud By, for der var en Lindorm, der var så stor, at den næsten kunde omsno Bygningen, de havde begyndt. Simon Nielsen, Hovborg.
På herregården Ravnholt skal der have været en meget stræng herre, som de kaldte gehejmeråden. Hans fogeder var nogle rene bodler, ti som herren er, følger ham svende. På godset levede en mand, som havde ualmindelige legemskræfter, han var så stærk som fire andre, sagde man. En gang kom han for sildig til hove, og da kom ladefogden farende imod ham og...
Da de satte efter Kylliny-Søren for at fange ham, undgik han forfølgerne eu tid ved at stå i åen med en græstorv over hovedet. Folk trådte over på græstørven fra den ene bred til den anden, og dem kunde han godt bære, men endelig kom mølleren Holst fra Ry mølle. Han var en meget svum- mand, og da han nu gik over, sank Kvlling-Søren i knæ, og så blev han...
Her findes urhøns med deres kyllinger i moserne om sommeren. Om foråret, når urkokken skogrer, passer de, som har lyst at skyde ham, på. hvor deres skoggerplads er. at gjøre sig en hytte med nogle huller på. at lægge sig udi og have flinten ud af et af hullerne. Når nu kongen, som er den først mand, der kommer i dagbrækningen på skoggersted, falder, skal...
I Agersted havde de en Pige, der var forbyt. Hun skulde være kommen fra en Høj, der lå lige op ad Gården. Det var sådan en Fjolter og meget tunghør. Da hun var en 30 År, døde Manden, og Enken vilde så giftes igjen, ellers kunde hun ikke blive ved Stedet. Hun bejlede ad én, men han tykte ikke rigtig om det, for det var jo en grumme Tvang med den Pige,...
Når en bog vil fange en hare, vader den ud i vandet for at gjore sine fjer våde, vælter sig derpå i sandet og flyver op. Når den så slår ned på en hare, får denne øjuene fulde af sand, og så kan høgen magte den. En gammel mand har Bet en bog bære sig sådan ad. Marie Johansen.
Brudevielse. Så det hedder sig, ligesom hørfuglen haver en dejlig krone og opholder sig i skoven, så haver og påfuglen sine forgyldte fjer, men dertil sine skabede ben. Ligeså forekommer det mig i dag i denne vor pyntede og upyntede brud og brudgom, at elskovens glod brænder af kjærlighed til hende ligesom katten til den mægtige pølse eller mikkel ræv til...
I Nørre Bork var en Kone, der havde Ord for at kunne hegse. En Nabokone til hende blev så grov syg og kunde ikke en Gang trække i hendes egne Klæder. Så kom de i Tanker om at søge Råd oppe i Give. De kjørte hende i Sengeklæder derop, men hun sad i Agestolen hjem, så dygtig var hun bleven. Manden der sagde til hende: »Når du kommer nu hjem, så vil der...
I Fåborg var en heks, som gik ned til sundet, som er en ferskvandssø på den nordre side af byen, med sin kjærnestage, og dér kjærnede i det bare vand, indtil det begyndte at fråde ligesom fløde, hvorpå hun fik sig et godt stykke nykjærnet smør. »Og ingen skal le ad det«, sagde gamle mo'r Petersen, »der er så mænd mange mennesker, der selv har stået ved...
ITårs hede er der en lille mose, som hedder Fjermosen. Der var en husmand, der af ejeren havde fået lov til at skjære torv i mosen. Så en dag, som han var i færd med dette arbejde, stødte han med spaden imod noget hårdt, og ved at se nøjere efter fandt han, at det var en gammel kobberkjedel. "Nu", tænkte han, "her har jeg nok gjort min lykke"; men han...
En gammel mand, der hed Bærtel, tjente på en gård sammen med en anden karl. En efterårsaften kom de i tankerom at ville ud at bjærge sig nogne æbler, og da der var mange i degnens have, så fulgtes de ad derhen. Den anden karl skulde klyve op i træet og ryste dem ned, og Bærtel havde en pose, de skulde samle dem i. Som de nu var godt i træk med det og...
Ænder bar syv ulykkelige fjer under vingerne. Når disse kommer i sengklæder, kan man ikke sove rolig. Oksen vad. Mikkel Sørensen.
Mod gigt. Man skal skyde en skade, imens den flyver. Den skal så koges med fjer og samt, og så skal man drikke en kop af suppen og spise tre bid kjød af brystet, men alt skal foregå tiende. N. Lynderup.
Heretter følger nogle formularer, som man har brugt i julestuerne, og som er lutter forvrængelser, der ser ud som spot mod det hellige, men dog nærmest ma betragtes som udslag af kådhed og ungdomsovermod og -lystighed. Adskillige af disse formularer havde endog usømmelige eller platte afsnit. I forrige tider tog man det ikke så nøje hermed, og det var...
Der var en mand i Nørre-Harridslev, han gjorde hoveri til Åstrup vesten Hjørring og var da så rasende fattig. Han mist da sådan en masse hoveder, både heste og køer og får og svin og gjæs og ænder og høns, kort sagt alt, hvad han havde, og der måtte jo være onde folk med i spillet. Nu havde han fire heste, men de to var så magre og afkræftede, at de kunde...
I Serritslev så a en gang, storken hyt en unge ud af redeu. Den var så stor, at den allerede havde fået fjer. Så lå den på jorden og vrælte. Folkene bar den op i reden igjen, men den blev atter smidt ned. Sådan kom den op tre gange, og da storken til sidst mærkede, at han ikke kunde blive af med den, så hug han den i sig. Thomas Krat, Søheden.
Man må ikke blande rovfuglefjOT med andre fjer. fordi de forste opæder de sidste. Maren Bonde.
På den Tid, da Taterne kom her til Landet, var der et Par unge Folk i Stybbæk By, der skulde have Bryllup, og Dagen var bestemt, men det blev udsat på Grund af, at Fjenderne kom. Nu var Bruden så grov kjøn, og så bestemte Faderen og Brudgommen sig til at skjule hende for dem, for at de ikke skulde lægge hende øde. De gravede så 4 Pæle ned det gjorde...
Der var en Kone, som var så forfærdelig begjærlig, og så gik hun og skrabte en hel Del Penge sammen, som ingen vidste af, og gjemte dem på et hemmeligt Sted. Så gik hun hen og døde, og det blev ikke opklaret med Pengene, for hun havde ingen fortalt det til. Altså fik hun ingen Ro i Graven, og hver Nat kom hun farende ind gjennem Huset og gjorde en...
