Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Når fiskerne på Vænø om morgenen tidlig fik deres fangst på land, så de i reglen en måge, der fløj hen og snappede en af de bedste ål og forsvandt med den bag ved Fiirbjærg. Siden så man en kone, der ansåes for en heks, komme ud fra den anden side af bakken. En anden heks kunde skabe sig om til en hare. Når jægeren kom efter den, fik han intet den dag,...
Min Moders Fader Povl Fisker fra Vesterbølle og så en Svoger til ham de var i Nibe at hente et Læs Fisk. Da de så kjørte hjem ad, skulde de over en Bro, de kalder Halsmand Bro, en halvanden Mil syd for Nibe. Da hører de en Bøst, der siger: »Hilsen Atis, Watis er død.« De havde endnu fire Mil at kjøre og tænkte ikke mere på det. Da de så var komne hjem om...
Der var tre jomfruer, der boede på Kalbygård, og de sejlede derfra over Bjarup sø til Bjarup kirke, men der tabte den ene sin guldring, og så satte hun søen i band. Fra den tid sank den efterhånden og blev til en mose. Jomfruen skal have skyldt fiskeren for, at han skulde have taget ringen, og så lyste hun søen i band, for at han ikke skulde fiske mere....
Hannes Far kom en Aften gående gjennem Skovshoved. Da syntes han, han så nogen bære en Ligkiste ud af et Hus, og han kjendte de Fiskere, som bar. Næste Dag gik Datteren fra det Hus til Øresundshøj den Gang en høj Klint at hente Rødsand til at strø Lergulvet med, og da skred Klinten, og hun begravedes derunder. Louise Ottesen, Charlottenlund. (Efter...
Nogle fiskere var en nat ved at landdrage deres sildevad. Den ene gik ned i vandkanten og hæftede tovet på krogen i sit bælte. Sa slap den anden, som stod længere oppe, og vilde ga ned til ham for at hjælpe ham at trække de er nemlig altid to til det arbejde. Men strømmeri var så stærk, at den første blev trukken ud, da den anden slap, og da det ikke...
Når nedfiskeriet om efteråret ophørte, holdtes krejlegilde. Krejlerne bød fiskerne sammen, hvor der var lejlighed, og man vilde have dem, og der gav de dem skjodding, som bestod i en del drikkevarer. De sad og drak af en solvstob, der kunde tage en pægl, og den stak de ud så længe, til de trillede under bænken. Man siger her om den beskjænkede: Han har...
Fiskerne i Risgård-Bredning har folgende betegnelser for fangsten af ål. Når der kun er fanget 1, kaldes denne Niels til Kræns (o: en gammel mand i Vejlby på Harboøre). 2. Kristen Sand (ø: jordemodermanden på Harboøre). 3. Ham ved Søhale-enden eller: Ham med kalveskindet. 4. Frisk op! 5. Per Kiis. 6. Hør i Blår. 7. Klavs eller: Ham, da' tæk kowen i Tommes...
Jens Hårby, der i sin tid tjente på Hesthave, var et forfærdelig stærkt menneske. Der står en stor sten lige ved hjørnet af Rødding kirkegårdsdige, og den har ligget ved Albæk land. Mange fiskere snakkede om, hvem der kunde skaffe dem den derfra, for den var slemt i vejen for dem. Da var Jens Hårby der nede efter flynder, og han siger: Hvad vil I give...
Min fader så tit Parykmanden, når han gik med hans bøsse om aftenen. Han havde et forfærdelig langt hår, der nåede ned over hans øjne. En gang kom han til at følges med ham, og da de så kom til en korsvej, standsede Parykmanden. Så vilde min fader se tilbage efter ham, og da var han bleven så lang, at han snart ikke kunde se til ovret af ham, og så med én...
I stederne Gajhede i Ràbjærg og Storekarre i Skagens landsogn skal det til visse tider ikke være rigtig sikkert. Der for tælles, at det fornemmelig spøger i storstuerne, og at der ofte brænder lys ved disse steder. Det skal især have været i ondt vejr, idet folk såvel i Gajhedes som i Storekarres storstuer tydelig har hørt en grumme slæben og tumlen,...
En fisker fandt en gang ved stranden en meget stor og vid hose, hvilken han tog med sig ud på havet. Ud på natten mærkede han, at der var noget ved. roret, og da han gik hen at se efter, hvad dette kunde være, fik han oje på en havmand, der sad og kradsede ved roret. Fiskeren forholdt sig nu rolig en stund, men da havmanden blev ved at kradse, tog han og...
Torp Sø i Underup Sogn er ret mærkelig, da det er et stort tragtformet Hul med meget stejle Skrænter næsten til alle Sider. Den kan vel være en 5, 6 Tønder Land stor. Nogle Fiskere omme fra Mos Sø havde for få År siden af de tilstødende Lodsejere fået Lov til at komme derom og fiske og havde også fisket en Del, da samtlige Beboere af Vorbjærg, Underup og...
En Mand, der hed Thomas Fisker og boede i Lund, kom kjørende fra Jordbro Mølle, og som han nu kom om ad Ormedal ude sønder i Hald Hede, hørte han, det sagde: »Bi, bi!« Så holdt han, og da kom der nogen til ham og sagde: »Når du kommer hjem, skal du sige Atti, te Watti er død.« Da han kom hjem og kom ind i Kjøkkenet, stod Konen der og rørte Mel i noget...
Om efteråret hen i november holdt de sildegilde, det var, når sildefiskeriet hørte op. Det holdtes, hvor der var bedst plads. Gjæsterne fik stegte sild og brændevin til, og bagefter så dandsede de. Spillemanden fik lidt før 1820 70 daler for at spille til sådant et gilde. En gang blev han fornærmet og vilde ikke spille mere for den betaling. Men fiskerne...
Når to fiskere lå med deres pulsvåd pà lige side, så kunde den ene tage den anden sin fisk af sin kalve. Der var tre bestemte masker i garnet, der blev forandrede, og så kunde de gjøre det. Sådan skete det en gang ved Hvalpsund, en mand fra Himmerland var med til det. Da de andre mærkede, at deres fisk blev taget, tog de deres melmadsklæde med melmaden i...
Når fiskerne har været ude at fiske, og de har haft held med fangsten, så siger de: No kommer den velsignede suel. Men når de" intet har fået, så sætter de en bette dønvt på det og siger: No kommer'dywlen regier mæ æ suel.
Der var en stærk mand i Vorupør, de kaldte ham Bitte-Kræn. Han var fisker og roede på havet. En gang fandt han en vinamme på en 5, 600 potter, og den slæbte han op i bjærgene og gik og drak af. Det blev nogle andre kloge på, og de gik også derhen. Han kunde slage dem, og så tog han en dag et stykke reb med sig til havet og vilde bære ammen hjem i. Det...
På Bovbjærg har fiskerne den skik hver påskemorgen at gå ned til havet, for solen kommer; de mener da at kunne se, hvorledes det kan gå dem det år. For flere år siden gik nogle af fiskerne dér, og en anden, der også brugte havet, sagde, at de ikke måtte sætte der, hvor de hr.vde i sinde. De blev ved deres; men det væltede båden i landingen, og de...
Staby Ulfborg
Fruen på Herredshøj i Stepping hun stod en Gang oppe på Gården og kastede en Ring ned i Åen, som løber lige neden for (den kaldes Nordåen, senere Nips-Å), og sagde, at lige så umuligt t V s som det var for hende at få Ringen igjen, lige så umuligt var det for hende at blive fattig. Dagen efter kom en Fisker op på Gården med en Fisk, han havde fisket i Åen...
