Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der var en kone, hun holdt mere af karlen end af hendes mand, og så var det en dag, de skulde have fisk, da sagde hun, idet hun delte fisken ud: "Der er nu skalle blinkøje, den rare fisk! den skal min mand have med fedt til; men aborre krøkryg, den grimme fisk, skal min karl have med smør til." Sådan fik hun karlen givet det bedste. Jo, kvindfolkene er...
Det første jeg kom på landet, blev der brændt brændevin i hver eneste bondegård. En dag kom en mand løbende over til mig og råbte i stor hast: Nu kommer fis-kåålen, må a ent lægge mit brændevinstøj ind i Deres lo. Jeg havde ikke anelse om, hvad fis-kålene var for nogle, og hvad det var han egentlig vilde, indtil han sagde mig, at det var toldbetjente,...
Der skal have været en fjord her sydost for, som fiskerne har fisket i. Men den er knøgen til med sand, og det har Flyvholm navn af. kristian lancer, harboøre.
Ved den sydvestlige side af Lille-Sjørup sø vilde de i gamle dage have haft en kirke bygget ... En aften binde en kirkeklokke mellem to stude . . . Studene fandtes om morgenen der, hvor nu Flejsborg kirke blev bygget. Andre fortæller, at rådet lød på, at de skulde spænde to røde kvier for en halvvogn . . . Klokken, som var bestemt til kirken ved søen,...
Ejeren af Fårupgård, der hed Kirstein, han kom efter en Mand, der gik og fiskede i Søen, og jog ham væk. Manden blev fornærmet og lovede ham, at herefter skulde ingen Gj edder findes i Fårup Sø. Siden forsvandt de og. En senere Ejer har været her omme ved Daldover Sø for at fiske Gjedder at sætte ud i Fårup Sø. Jelling S., Tørrild H. Knud Schmidt,...
Min fader, Jens Larsen, smedede så mange stangjærn til at tage ål med. Der kunde være de nætter, han smedede 6, 7, 8 par. Samtidig fiskede han. Han var den første, der var på fjorden om morgenen, og den sidste, der var der om aftenen, og når han var kommen gjennemvåd hjem og havde fået hans nætter, sagde han til os børn: "Nå, børnlille, nu skal vi ud ad...
Der levede en mand nede ved Tårum, som var så uhyre ræd af sig. Derfor kom han tit galt af sted. Nu skal jeg fortælle et par af hans gjenvordigheder. Så var han da en vinterdag gået over til nabobyen og havde fået et par nye knæbugser på. Da han skulde hjem igjen, var det imidlertid blevet aften, og nu var han kun en lille karl. Da han kommer lidt udenfor...
Der var en kone i Elling, som forstod sig på at holde hus. Til davre fik folkene hver morgen en vindtørret (eller roget) sild, som de ikke måtte bryde benene itu på. Én af karlene fattede mistanke og stak forsigtig en knappenål ind i benene, hvorved han blev fuldt overbevist, da han vedblev at få den fisk med nålen i rygraden. En løverdag morgen brød han...
Min Kones Farbroder, Simon Plansen, var med til at drage Våd ovre i æ Hummelgårde, og der gik så mange Spøgerier der ovre, men der var nu så rigt med Fisk den Gang der i Hummelgårde, der var ingen Steder bedre. Den Odde, som Skyttehuset nu er bygget på, kaldes Huusodde, og vesten for den er Hummelgårde, men østen for den er Skiddenvig. De var jo to til at...
Der kom ofte natmandsfolk til mine forældres gård i Skygge, Kragelund sogn. Jeg husker bedst én, som hed Kristoffer Betzer. Han kom tit med kone og børn, og hun hed Else og var en gårdmandsdatter fra Salling, som kjæltringen havde fået overtalt til at følge med sig. Børnene bar hun i en sæk på ryggen. Min moder sagde altid, at det var synd at nægte dem...
En gang boede der en fisker ude på Vejro. Her var han ganske ene uden at komme til andre mennesker, og det var vist nok, fordi han i hjemmet havde begået en slem forbrydelse. Han levede af at fiske og skyde ude på havet, og tidlig og sent færdedes han omkring Vejrø i sin lille båd. En aften, da han således var på havet i smukt måneskinsvejr, så han en...
En forvalter pa Bustrup fik en hyrdedreng til at sidde oppe på en høj om natten og agere spøgelse. Han lå ved kræet om natten og havde ellers et markhus til at sidde i, og nu fik han et kalveskind om sig, og nogle fisk, der lyser i mørke, fik han bundet om hovedet. Så sad han nu der på højen. den ligger øst for gården, og slog ild med et fyrtøj, så det...
Bustrup
Bynavnet Sillestrup skrives på to måder, enten med "11" eller med "Id". Efter den sidste skrivemåde skulde man jo tro, at byen havde sit navn efter sild, som om her havde været drevet sildefiskeri i gamle dage. Dette synes dog ikke meget rimeligt. Byen ligger rigtignok nær ved Bøtø nor, ja, denne ende af noret har endog fået navn efter byen og hedder...
Der var en fisker fra Ty ude at fiske sig lidt, kan ske han dorrede (fiskede med enkelt krog), for han var alene. Nok er det, han fik da snart noget på krogen, og så ho1ede han jo til, men havde nær tabt snøren af forskrækkelse, ti det var et menneske, og det klagede sig ynkelig og bad, at han vilde skåne dets uskyldige liv. Så fik han jo snoren skåren...
Min bedstemoder var født 1743 eller 44. De var tjenere til Sebber-kloster, eller som de sagde: de trællede til Sebber-kloster. Min bedstefader boede i Sebbersund. Folkene der var fiskere, men havde også jord. De havde fiskestader i fæste, og disse gik i skifte, for de var ikke lige gode allesammen, og så skulde den ene have den bedste et år, en anden det...
En gang kongen kjørte gjennem Sorø og ud forbi søen, så han en præst stå barbenet og mede fisk. Kongen standsede og spurgte, hvor han var præst. »I Sorø,« var svaret. »Hvorfor står du her og meder fisk?* spurgte kongen igjen. »Jo, for mit kald er så lille, så jeg kan ikke få andet sulelidt.« Da lovede kongen ham, at han skulde nok forsørge ham, så dette...
En Mils Vej vesten Tønder og en Fjerdingvej vesten for Avntofi er der en Kule i Jorden, som der er ingen Bund at nå i, om en har aldrig så stor en Stage. Stedet kaldes Ringswarf, og nu ligger der et Hus ved Siden af, som har samme Navn. En Frue, som ejede Grunden der, hun boede på en stor Gård, som ligger imellem Ringswarf og Avntoft, og hun var meget...
Det er en almindelig tro, at Randers fjord (Guden å) hvert år kræver et menneske, og fiskere, som har været ude på fjorden at fiske om sommernætter, har hort stemmer fra dybet råbe : «Tiden er kommen, men" manden er endnu ikke kommen!» Laurits Thastuni.
Her på egnen og ned ad Tønder til siger man for et mundheld: Det er så rele med en pande duelse i æ nakke på æ søndag morgen. Det har sin oprindelse fra en hjulmager, som hed Iver Hjuler, i Kloster. Han tog sig gjærne en lille én over tørsten, og da han så en løverdag aften havde siddet og sviret med hans kammerater, var han jo dårlig tilpas om søndag...
Tidligere var der ikke ret mange Himmerlandsfolk, der fiskede her i fjorden. Det var Harbooreboere, der tog her over og lejede sig ind i fisketiden. Så havde de gjærne en pige med til at holde hus for dem. Men det var dog ikke altid tilfældet. Når de i så fald nødtes til at tage kosten hos den mand, de boede ved, vilde de have kogt ny malket mælk om...
