Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Baron Kosenkrantz på Villestrnp havde en person, der agerede tjener for ham, han hed Kornelius og kunde sådan omgåes sin herre. Når han fik lyst til en af baronens frakker, så sagde han: Den kan De ikke være bekjendt at gå med i selskab, den klæder Dem ikke. De er jo så pæn en herre, og den frakke vansyner Dem helt. Den må om6yes. Nej, jeg vil ikke...
Tæt ved Akkerup i Hårby sogn ligger gården Filstrup. Der skal i sin tid have været nisser. Om dem fortælles der, at de en nat var i færd med at flytte en kornhæs imellem Filstrupgård og Akkerup præstegård. Da Filstrupfolkene vågnede og kom ud, forstyrrede de dem i arbejdet, så hæssen blev stående. En anden gang traf det sig, at der tjente to små piger på...
En bondekarl kom til to bjærgmænd, der sloges, og han kunde jo ikke hjælpe dem begge. Den ene lovede at ville give barn tolv karles styrke, og den anden lovede ham mange penge. Han vilde så helst have styrken, og da præsten i det samme kom kjorende, sagde han, at det kunde han godt gå ind på. Men så måtte han ikke sige det til nogen, ellers skulde han...
En mand fra Tapdrup kom fil at gå med den spanske kappe en søndag oppe på kirkegården, for det han havde forset sig. Manden skulde være på kirkegården, inden folk kom, og gå og spasere der uden for kirken, mens folkene var inde. Da de kom så af kirke, blev kappen spændt af ham, og så siger han: "Så, nu har a da udstået den tribut!" Det udtryk grinte de jo...
Lidt nordost for Kongensgàrd i Narre-Nissum findes en lille dal, hvor der gror nogle tornebuske hist og her, men omtrent midt i dalen er der en hulning ind i bakkesiden, hvor der aldrig gror græs, og uden om står tornene ganske tæt. Dette sted kaldes Jomfrustuen. Der fortælles, at en jornfru på Kongensgàrd en gang fødte et barn i dølgsmål og dræbte det og...
I ældre tider tog folk det ikke sa nøje med, hvad der groede i skoven; det var fælles for alle, mente de. Endogså i min ungdom plejede vi at rapse, i det mindste forkestager, ri vestager og mindre skafter, det var altid bedre, mente vi, når det var groet i en anden mands skov. Jeg skal nu meddele nogle tilfælde fra begyndelsen af dette århundrede....
Der boede en Mand på Almstok Mark, de kaldte æ LilleMand, han var meget overtroisk. Hans Kone kaldte de æ Store-Kone. De havde et Par store, brogede Bølstude, og de stod i et Jordhus med Spænder, der stod på Jorden, og så med nogle Sajer, der var gravet og lagt op over Lægterne til Tag. Det var jo ingen rigtig god Plads til dem, men Folkene var i Armod og...
Det var en vinteraften man i et bus længe havde siddet og drevet tiden bort med at spille kort, og i det mindste nogle af kortspillets følgesvende, banden, drikken og uenighed, var til stede, og på en frygtelig måde. Omsider holdt det dog op, Gjæsterne fjernede sig og gik enhver til sit, kortene blev lagt på hylden, og manden i huset gik fil sengs. Da han...
Der boede en Jordemoder her nede i Fruens Møllested, de kaldte Fru Biilow. Hun havde været gift med en halvfjollet én i Kjøbenhavn, der hed Biilow, og han rendte fra hende. Men forud havde hun været gift med Just i Fruens Møllested, og ham havde hun Børnene med. Allerede den Gang var hun Fostermoder, og hun var dygtig til sin Bestilling. Så døde han....
Frands Larsen, dei havde været tjeuer for kammerjunker Finecke, og derefter årlig erholdt 50 rdl. og en del bøger, nærmest kunstbøger, kjøbte en lille gård i Rostrup og var til hjælp som doktor, dyrlæge og andet. Han havde eu hingstplag, som stod tøjret på græs i hans mark. En knægt fik lyst til at skjære tøjret over en nat, for at den skulde lube op på...
Min Fader var oprindelig Smed, og da han blev gift med min Moder og fik Gården med hende, så lod han sig indrette en Smedje i Gården. Den Gang brugte de Søm til Ligkister, og de var med brede Hoveder af Hj ærteform eller Rudeform eller som et Kors. Dem lavede han mange af, og han havde en lille Skruestik inde i Stuen, som han sad og filede Hovederne på...
De lavede forhen store sorte gryder, der kunde tage en 2, 3 skjæpper, til at gjemme mel i. De låntes også ud til suppegryder, når der var bryllup eller barsel. Der var en karl i Gråskov, der hed Jens Madsen, han besov Ma' Grås datter. Han var så berygtet, og mandens navn blev sjælden nævnet. Men så giftede han sig med Mads Vores datter i Voregård. Den dag...
Kikkenborg kro ligger tæt ved Bramming station. I ældre tid var her kun et lille hus, og derfra holdtes udkik efter posten, som et par gange om måneden kom ad landevejen fra Ribe fil Varde. Herremanden på Bramminggård byggede huset og holdt en mand der for at kikke. Deraf kom så navnet. Forpagter G. Stampe Sørensen, Vilslev præstegård.
Der var en sysselkonge, som boede på Djønnces, en bitte halvø i Hjulso, der er så at kalde holt indflødt. Det er på Laven bymark og horer nu til Laven Hovgård. Så kom fjenderne fra Skanderborg, og da denne her konge mærkede det, tog han hans hest og red efter at ville til Silkeborg til ham der. Hau red nu gjennem en eng, der horer fil Hårup, og da han kom...
Der var to gårde i Jegum. Det lå som halvt qmflødt af Fil sø, ug det var lige så tit, de sejlede over fra Al sogn til Jegum, som de gik over. Så står karlen i den ene gård en dag og gjør korn rent i loen, da kommer der en til ladelugen for at se sig for, og om natten holder der en vogn ved den luge. Der var to eller tre personer på den, som gik ind og...
Svede er en meget velsmagende ret. Når lammet bliver stukket, så står én med eu skål og tager imod blodet, og for hvert lag blod strøes der boghvedegryn over, så det dækker blodet, og således bliver man ved, til der ikke kommer mere bind, så sættes det hen at størkne, og når det er sket, så koges det i vand. Når man så siden vil benytte det, så tager man...
Hans kone Maren Jensdatter er født i Spegebjærg i Avlum sogn den 2. september 1812. Hun var hjemme hos forældrene, til hun blev konfirmeret, kom så ud at tjene og havde forskjellige tjenester i Avlum, Sinding, Vildbjærg og Haderup, til hun blev gift. Da hun var let fil at lære og god til at huske, lærte hun både historier og viser, hvor hun kom. I 45 år...
da-etk-jat_06_0_00873
Der skal have stået et søslag ved Gjedsted åmunde, og fjorden har gået så højt, at de har kunnet sejle uæd skibe helt ind til Gjedsted. De har fundet skibsankere i den hale, der går op lige norden for Gjedsted by. Der er nogle enge til vester, der kaldes Skibbrows-enge, og det stykke, der går fra Nørre-kjær op i halen, kaldes Skibbrows-munde. Lige tæt...
A har hørt Tale om tre Kirker, der er blevne revne ned i Odder-Egnen. Den ene har ligget imellem Oldrup og Håderup. Vi kaldte Pladsen den øde Kirkegård, og a kan huske, der var Tegn til Grave, det var som store Muldskudder. Den anden lå på Fildrup Mark, og Kirkegårdsmuren ved den har a set så tit. Det har vist kun været en lille Kirke, da Kirkegården kun...
Den kommission, der var sendt ud for at sælge ryttergodset, rejste fra by til by for at holde auktion over det. Kegjeringcn gjorde alt. hvad den kunde, for at bønderne nu kunde blive selvejere, men de kunde jo ikke forbyde herremændene at byde med. Gehejmeråd Holstein på Langesø havde udset sig tre byer, som han vilde kjøbe, nemlig Korup, Trøjstrup og...
