Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I Koldt kirke var en skjøn dag salmerne blevet skrevne fejl, sådan at den sidste, der skulde synges, var bleven den første, og kirkesangeren begynder da med at istemme den salme: Så vil vi nu sige hverandre farvel. Da den var til ende, siger præsten til ham: Hvad var det dog for noget af Dem, at De sang den sidste salme forst? De må da kunne forstå, at...
Mens a var ung, kom a til at tjene præsten i Fjellerup. Der fortaltes af, at der var spøgeri der i gården, men a fornam ikke til noget i længere tid. Da træffer det en dag, at mig og en anden karl skulde til at sætte noget træ i favn, og så flyttede vi hundens fjælehus hen i en krog. Da vi stod der, sagde karlen: "Nu skal du huske det med mig, at vi får...
En Husmand her i Sognet kunde se alting, han hed Hans Krejlgård. En Gårdmand havde kjøbt en Gård, og der var en stor Aftægt på den til en gammel Kone. En Aften siger han til den gamle Husmand: »Det er fejlt, a har kjøbt den Gård, for det er slemt med den Aftægt.« Han svarer: »Å, det er en god Gård, og det varer ikke længe, bi nu til Kjørmis, så får vi at...
På Bildsø Mark ved Slagelse boede en Mand, der hed Lars Jensen, og han havde en Bytting. Den kunde ikke spise selv, de måtte tygge al Maden til den, og den kunde heller ikke tale, ja, ikke en Gang græde, men gav blot sådan en underlig Lyd fra sig. Den sad jo næsten altid på sin Moders Skjød, og til sidst blev den sådan, at det ene Ben var vogset så langt,...
Da Vorherre dannede besten, blev Fanden misundelig; han så, at det blev et kjout og ædelt dyr, der vilde blive mennesket til glæde og nytte; det tålte han ikke, og gik derfor hen til Vorherre, da denne var ved at danne ojnene, og sagde: «Det er et fejlt sted, ojnene kommer til at sidde, de burde sidde her,» og i det samme gjorde han et dybt mærke på...
Henne i Stagsted tog de kortene med i kirken og sad og spillede under prækenen. En dag blev deher kortspillere uenige, én af dem spillede et fejlt kort ud og sagde, at det var spader dame, og så var det spader konge. Han slog så ned i stolen, og nu kom de rigtig op at skjændes. Kjøbmand J. U. Funder, Hundborg.
Der var en Kone, hun havde en Søn, der gik hjemme ved hende og vilde ikke ud at tjene. Nu gik han jo og hittede på et og andet, og da der en Gang efter St.-Hans Aften var kommet noget til at sidde på deres Kjåldeport, de kalder for Hegsesmør, så tager han en Klat af det og lægger på Ilden. Det pråste jo svært, og en Times Tid efter kommer der en gammel,...
I Dalby Kirke ved Tureby hænger et gammelt Maleri, der forestiller en tidligere Præst der og hans Familie. Da Billedet just ikke er nogen Prydelse for Kirken, har flere Præster ønsket at få det bort, men det er ikke lykkedes. For et halvt hundrede År siden var her en Præst, som hed Mariussen. Han forlangte af nogle Arbejdsfolk, at de skulde bære det ud....
Jens Langkniv boede i Lalstrup i Harre. En mand fra Harre var kjort vild og kommen ind i en skov. Da så han et lys og kjørte efter det. Så kom han til et hus, og der gik han ind. Men der var Jens Langkniv, og han kunde nok skjønne, det var galt. Så sagde han: »A er nok kommen ind i et fejlt hus,« »Ja, det er a også,« sagde Jens. »A vilde ret gjærne...
Tommeret til de store svære lader på Bruninggård, Timgård og Voldbjærg, der er meget svært egetømmer, blev hugget til i Norge, så det var færdigt at rejse, når det kom til sit bestemmelsessted. Svenden, som havde hugget tommeret, måtte ikke komme med her ned for at samle det, da mesteren mente, at når det var numret, kunde han selv samle det; men for at...
Niels Pedersen i Gjedved fortæller følgende: Min bedstemoder var fra Kiel og blev som barn sendt over til Kjøbenhavn at besøge en moster, der var hofdame ved kong Kristian den 5tes hof. Da hun skulde tilbage, fulgte en pige hende ned til skibet, men fik hende på et fejlt, og så var der nogle tatere, som tog hende, klædte hende i pjalter og forte hende med...
Vi havde en præst her, der hed Hee, han var forst møller. Han kunde ikke meget latin. Mit latin, sagde han, det er Fanden ta mæ støvet bort i Holms mølle. En dag ved ofringen bar en sig galt ad, og da rækkede Hee tungen ud til siden ad ham der oppe for alteret. Så du det, sagde en mand nede i kirken, det var et fejlt træk. På en rejse kom ban til...
Der var et par kjæmper, den ene i Bomm-Eshøj og den anden i Hasle høj, og de var blevne uklar. Så skulde de slå efter hinanden med køller. Han på Borum Eshøj slog det første slag, men det gik så meget fejlt for ham, at han slog det hul ved Bratrand, der kaldes Brabrand sø. Så skulde han slå om, men da havde han ikke flere kræfter, og køllen kom ikke...
En død Sømand kom sejlende i Land fra Havet. Så var der en Strandfoged, det var ham, der var forved Anders Koldtoft, han vilde lige gå en Vending ned til Havet, og der finder han Sømanden. »Å,« tænker han ved sig selv, »lad den Person ligge,« og han vilde da gå igjen, men han kunde ikke komme fra ham. Han forsøgte det 3 Gange, og så kom han endelig i...
I Buur i Dronninglund havde de mange køer, og så blev mælken sådan, at den løb sammen og blev sur, og de havde ikke en gang flode tilderes kaffe. De var altså noget forlegne med det, og de havde det sådan i tre år, for de troede ikke på hekseri og vilde ikke søge råd derfor. En gang kom nogle sypiger dertil, og de snakkede om det og fortalte, at de havde...
Folkene i den Gård, der ligger norden for Lars Duns i Sønderholm, lå i deres Senge en Aften sent, og da kom der to Fruentimmer til Døren, den ene gik ind med et Barn, og den anden blev stående uden til for at tage imod det Barn, der skulde forbyttes. Det var nu om Foråret, og Karlen var gået i Byen. Da han nu i det samme kommer tilbage, så render den...
Min Moder, Karen Enemark fra Gårdkrog, hun kom over at tjene hos P. Bruun i Ollesbøt som Barnepige, da hun var en 13, 11 År. Så kom der en Dag en Nordmand dertil, og som han sad der, kom hun og gik igjennem Stuen. Så siger han: »Den lille Pige skal ikke have det så fejlt i Verden, men hun skal dog have Besvær, og hun skal få Tvillinger.« Det gav min Moder...
