Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Fra jul til august kunde vi i gammel tid ikke spise slagtede får. Gassum.
Før der blev møller her på egnen, kom de deres byg i en rugkværn og fik enderne stødt af og fik det malet så fint, som de kunde, med skallen om, for de havde jo ingen bygkværne den gang. Så havde de et småsold at sælde melet igjennem, for temse havde de heller ingen af, og så brugte de melet til pandekager og vælling og grød. Konen stod og skummede...
Bonden og bjærgmanden satte svin til halvs med hinanden på skoven. Da disse var fedede, og delingen skulde gå for sig, spurgte bonden den anden, om han havde mærket sine. Trolden havde forsømt det og spurgte om bondens mærke. "A slog en krølle på halen af mine,* svarte han og fik nu alle de fede. Men bjærgmanden måtte lade sig nøje med en gammel mager so,...
Her nede i Tørring blev der for flere År siden stjålet en hel Del både Får og Gjæs og alting. Men aldrig det kunde blive opdaget, hvem der var Tyven. Så er der en Gård, der hedder Lykkesgård, der havde de en So, der var given på, og så skulde den slagtes. Men nu er det en gammel Skik her på Egnen, te den skulde ud at løbe Dagen før den Skik kan a huske...
En mand pløjede ved en høj. Da kom en lille mand med en rød hue ud af den og bad ham meget venlig om at vælte den sidste fure tilbage igjen, da der ellers faldt jord ned i hans middagsgryde. Mandeu føjede ham straks, og fra den dag lykkedes alt for ham, hans heste blev fede, der kom nyt jærn i ploven af sig selv, og han blev fra en fattig til en rig mand....
Det betyder andet vejr. når den fede sod fra skorstenen og ildstedet giver sig til at løbe.
Der var en Nisse hos Gårdmand Niels Holse i Flintinge. Den bar Æde fra Køerne om til Hestene, og det var tydeligt nok, for Hestene var altid fede, men Køerne var så magre, at de ikke kunde rejse dem. Jørgen Jørgensen Vognsvend, Flintinge.
Der var en mand her i sognet, der kunde stjæle naboernes korn. når de gik og såede. Han holdt nemlig sin lådne lue ud, og så faldt alt kornet i den. Når han kom et sted, hvor der var flere heste forsamlede, t. ex. ved begravelser uden for kirkegården, holut han meget af at gå og stryge på dem, og så kunde han stjæle fedtet af dem. Derfor gik vedkommende...
I Ajstrup, Vindblces sogn, var der i gamle dage mange hekse (det er knap n;k, de er helt uddøde endnu). Byen ligger nær ved fjorden, og beboerne bar derfor levet meget af fiskeri. Så var der en karl, der tjente et sted i byen, og hans madmoder gav ham så mange store fede sild at spise, og endda blev han magrere og magrere. Men det kom af, at kjællingen...
Oppe i bakkerne nordvest for ålekisten ligger en hel del udflyttere, der kaldes Mekkelsborg. Der boede en gammel kone, som gjærne vilde have sig en ret ål en gang imellem af de fede Glenstrup ål, og en nat gik hun så ned i ålekisten, trak alle klæderne af og tog en pose med sig der ned i kisten for at hente sig en fangst. Da hun havde fået ålene i posen,...
Når harerne er fede om efteråret, er dot tegn til stræng vinter. Ovstrup.
Da Niels Kjelst foer (til søs), havde hans fader to fede får, der lige var vaskede og skulde slagtes, men så blev de stjålne. Han skriver da til sønn3n om det, denne går ind til en klog mand i Hamborg, der kunde vise tyven igjen i et spejl, og han så manden trække med fårene og kunde kjende ham, detvar netop en mand i Børsmose, de kaldte Niels Fok. Så...
Der var én i Dronninglund, der hed Brigaderen, han havde været fangen i Tyrkiet, og der spiser de jo mennesker. Han var en tidlang spændt for ploven sammen med en Nordmand. De gav på nogle fanger og vilde have dem fedede, og en dansk pige gik og fodrede dem. Så sagde hun til dem, at de skulde nu se at flygte. De var to fanger og sad oppe på anden etage....
Der var to Håndværkskarle, der rejste sammen, og de havde lovet, at de skulde tjene hverandre på deres Bryllupsdag. Nu skulde den ene have Bryllup, men den anden var død. Så gik den levende op på Kirkegården og bød den døde til Bryllup. Den døde kom også til Bryllup; og de gik ind og sagde til Brudgommen, at der var én uden for, som vilde tale med ham....
Man spurgte eu klokker: Nå, hvordan går det med forretningerne? Han svarede: Jo tak, ret godt, vi har i den sidste tid haft nogle fede lig. En klokker opsøger fødselsdage i kirkebogen og går omkring og gratulerer. Han glæder sig øjensynlig både ved de døde og de levende, når det er i hans kreds. Når han med vigtig mine ordner et brudetog og stiller...
Der var en mand, der pløjede med fire skårne heste på hans mark hver dag. Så var der en høj, og hver gang, han kom der, så siger manden til drengen, der kjorte for ham: "Gjen på æ gildinger, dreng!" Så kommer bjærgmanden ud, da han hører det nogle gange, og siger: "Er det de stærkeste, gildingerne ?" - "Ja," siger han manden. "Vil du så ikke gilde mig?"...
For mange år siden levede en præst i Dybbøl, han var klog og kunde så mange slags. Eu gang blev hans gjæs borte om natten. »Hvor er dog jeres gjæs, har I ikke set dem siden?« spurgte folk. »Nej, de er ikke fede nok,« svarede præsten. Men en dag sagde han til karlen: »Gå ud og luk porten op,« og se, da kom alle gjæssene og var rigtig fede og i god stand....
422.....Skoldkagen ved siden af højen..... De turde ikke selv æde den, men brækkede den i stykker og gav øgene den, og så blev de så stærke og så fede. Jakob Nielsen, Hestbæk.
I et sogn i Skanderborg-egnen stod det mådeligt til både med præst og degn. Præsten duede ikke til at præke, og degnen var fordrukken. Så havde bispen været der på visitats og ladet sig forstå med, at hvis de ønskede at blive i deres embeder, måtte der ske en forandring til det bedre. Men præst og degn trøstede sig med, at nu varede det vel atter syv år,...
En griseso, som man ikke mere vil benytte til avl, men fede og slagte, bliver undertiden brunstig, og dette virker forstyrrende på fedningen, idet den gjør dyret uroligt. Da man ikke altid ønsker at bøde den ud, hår man rådet til at lade en lille blykugle trille ind i børen gjennem skeden, hvor ved det fuldstændig hindres, at soen mere bliver ornegal.
