Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Min Fætter Niels Ingversen i Tjæreborg gik en Løverdag Aften med sin Kjæreste og vilde skrå ind over Kirkegården. Inden de kom derind, hørte de en Ugle sidde og tude på Stetten. Så siger hun: »Hvem mon den Ugle nu sidder og tuder for?« »Det er nok for mig,« siger han. Det var nu en Løverdag Aften i April Måned, og om Mandagen efter blev begge Benene...
Uden for Jandrup kirke findes på kirkegården i alt elleve ligstene foruden nogle trærammer og andre monumenter, men ej af nogen mærkværdighed undtagen en ligsten, som tindes på den nørre side af kirken osten for den vesterste gang over en mand af Jandrup ved Navn Hans Jensen (hvis sønnesøns søn ved navn Kristen Hansen sin old-oldfaders fradøde sted bebuer...
Mænd og koner i Lime har vejrdag. Når de holder keer, har de også lov til at lave vejr. Det går ned i østsiden af byen og op i vest, så gaden gjør skjellet. Den første gård er Bundgården, og den sidste er da selvfølgelig den, der ligger lige overfor på den anden side af gaden. Konernes vejr er fra 1ste februar, og mændenes fra 1ste marts. Er det godt...
Ellen Kirstine Kristensen Bech er født den 3. februar 1831 i Nørre-Stenderup, Øster-Lindet sogn. Da hendes fader døde, var hun i sit fjerde år, og moderen sad nu der med 7 små børn. Det kneb svært for hende, men hun fik dem da født op. Nu er alle hendes søskende døde så nær som en broder. Hun sidder og spinder for folk og hjælper sig tålelig igjennem. At...
I 1887 var det tovejr den 16. februar, og da slog en flok stære sig ned på vor mødding. Så blev det igjen stræng vinter, og de forsvandt. En 14 dage efter blev vor gamle stærkasse slået i stykker, og der lå to stære i, tilsyneladende dode. Tomrerne stod længe med dem i hånden, men med ét tog de flugten. De må da have ligget i en slag^ dvale. Chr. Weiss.
Det træ. son faddes i februar og do to sidste fredage i marts, rådner aldrig, mon bliver fast som ben. Tb. .1.
Det er endnu skik her at gjøre vejr i februar. Konerne gjør det, men mændene ikke. Er det godt vejr en dag, kommer de med deres solhatte på. Her i Stokbro har de vejr for dem selv, det kommer ikke Gjerild ved. Den søndre ende af byen for vesten begynder, og så går det med solen, ender altså ved søndre ende for osten. Dersom det er ondt vejr en dag,...
De havde også vejr i Kåre. Den første februar var det Jens Nygårds kones vejr, så var det Niels Nygårds kones, og så gik det ned gjennem byen. Som vejret var, blev konerne året om. Den dag de havde vejr, skulde de give pandekager og sødsuppe. I Kåre havde huskonerne aldrig vejr. J.Kornerup.E.
Præst-Jenses Cyprianus. .... hed 1 i alle usiede mælk, som malkes tiende og med venstre hånd indgives før solens opgang eller [in]den dens nedgang, men ingen spise få derpå i to timer, og torster den syge, da gives ham ej andet end usiede mælk at drikke. Skulde de deraf brække sig, det hindre ikke, men den syge skal være vel tildækt, enten1) det er så...
Det er gammel skik i Kalundborg-egnen at have vejr. Mændene havde vejr fra 1ste marts, konerne fra 1ste februar. Den, som ikke havde godt vejr, blev sat i hønsehuset. Jeg har selv set, at en pige blev sat i hønsehuset, fordi hun havde snevejr, og jeg kjender flere gårdmænd, som har været der. Hvor længe de skulde stå der, afhang vist af, om vejret var...
Pers nat skal alle fugle mages. Derfor må det ikke fryse den nat. Imellem 21. og 22. februar skal en tage gjæssene fra gasen og drage fra ænderno og kokken fra hønsene, ellers vil do ikke drække uden én i fremtiden. Fabjærg.
Landpost Niels Pedersens Moder i Vejen fortæller følgende: Det var i Vimtrup i Sønderjylland, dér boede vi lige overfor min Søster. Så solgte min Svoger sit Sted, og i den Anledning gjorde de et Afskedsgilde. Vi var samlede en 1214 Folk hos min Svogers, og vi havde en lille Søn, som var 9 År gammel, men de havde en lille Pige på samme Alder. De 2 Børn...
Hvællbojel er det bojel, de holder, når de skal have æ skibe hvæld op på æ banke. Det er i den døde måned, de hvæler det, nemlig fra Povlsdag (25. januar) til Persdag (22. februar), for da er der intet fiskeri. Mændene samles så bag efter og får nogle meldmader og drikker sig fulde. Bojelet går på omgang i skibslaget. Skibojel er 2den eller 3dje eller...
I februar og marts bruger Samsingerne endnu at gjøre vejr. Hver gårdmand har en dag i februar, og hans kone har den samme dato i marts at gjøre vejr i. Vedkommende bliver da af venner og naboer trakterede med gode sager for at kunne være i godt humor og gjøre godt vejr. Denne skik skal være fra gammel tid, da Samsingerne var fiskere og ved denne årstid...
Februar (guu) og måest, de mødtes i østerild klit. Da siger måest til guu: Håd a majt som du, skuld a frys kal i ku å mand te lu i en par læppet træsku. Mors.
Til vinterfornøjeiserne her på Helnæs hørte sælhundefangst og skruttehugning, samt ålestangning. Alle tre idrætter dreves på is. Man søgte efter sælhundenes åndehuller, og når den kom frem, så stak man den med en harpun, hvortil der var fæstet en lang line. Nu er sælhundenes antal aftaget, og kun er. enkelt af de nulevende gamle har været med til en sådan...
Når myggene sværmer i februar, har landmanden intet godt at vente.
I Karsten Mathisens Hus i Daler har de tit (i de sidste 10 År) hørt, når de sad inde i Stuen om Aftenen, og i de sidste 2 År ofte ved højlys Dag, at der kom en Vogn kj ørende om ved den østre Husende, og Hestene så rask slog Hovederne i Vejret, hvorved Kobbellænkerne gav en stærk raslende Lyd. Flere andre end Husets Folk har også hørt det, når de var der....
Før den 22de februar måtte gåsen ikke blive drækket. Den kone, som gjorde vejr den dag, hun satte pek ved gassien, for før den dag havde den ingen pek og kunde ikke drække. Med den kone havde de megen spøg om det. Her i byen begyndte de ved en gård, do kaldte Bys-ende, den ligger midt i byen ved vestre side. Så gik det nord på, og der efter sprang det...
