Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Om Foråret, når Kjarrabberne (o: Frøerne) høres første Gang, siges for at blive fri for Feberen det År: Kjarrabber, Kjarrejler, det blomstrer, det dej ler, jeg horer vel dig, du ser ikke mig, i År skal du bære den Kåle (Kolde, Feberen) for mig. Marstal. Lærer Larsen.
Min Moder har fortalt, at den Karl, der myrdede Pigen nede i Vorret, han var Kjæreste med hende og vilde have haft hende, men måtte ikke for hans Moder, og hun fik ham overtalt til at slå hende ihjel. Det skete en Søndag Morgen, og så gik han i Kirke i Tem, og der lagde Kirkefolkene Mærke til, at der var Blodpletter på hans Klæder, for han gik endnu i de...
Et andet brudstykke af en Cyprianus. At læse for tyve. Læs disse ord en Torsdagmorgen i din dør eller i din gårdsled før solens opgang: Jesusgik eengaug ud påen heede. Der mødteham en mand. flvor vil du gå hen? sagde Jesus Christus. Jegskal gåe hen og stjæle fra N.N. og giøre ild. Jesus sagde: Nej, det skal du ikke giøre. Jeg mauer dig i dine been, dine...
For koldfeber tigger man et nygjort æg i Guds navn, pikker hul på det, lægger 13 peberkjærner og 13 af sine egne hår deri og graver så ægget ned i jorden. Eftersom det opløses, svinder feberen. j. m.
Den første rug, som nogen om sommeren seer stå i dræ, deraf skal han tiende afstryge dræen af et eller to aks op ad, så er han det år fri for adskillig slags feber. Den samme kraft siges og jordbær at have, om han tiende æder tre af de første, han seer på jorden. J. Bircherod.
En gang var jeg så plaget af koldfeber, og da jeg vidste, at Jens Bennetsen i Tved, Igeslcov sogn ved Frederits, kunde belbrede for den, gik jeg til ham og fik også råd. Han skrev nemlig noget på et stykke papir, der blev sammenlagt og syet ind i en vadmelsklud. Denne skulde jeg bære, hængende på struben i en uldtråd om halsen i syv dage, hvorpå jeg...
Når en ko har kjælvet, får den brød og salt eller brød og brændevin, det skal være godt for feber og anden sygdom, der folger med kjælvningen. A. E. Jakobsen.
Min moder måtte som voksen ud at tjene, og så kom hun til at tjene i en gård i Guldager. Der havde de tre sønner, som hver aften gik ad by, det bød sig selv. Mange gange kom de ikke hjem før midnat. Hvor mange er klokken? sagde så moderen, når de kom. Den er ni, svarte de hver aften. Konen var gjerrig og vilde have noget bestilt, og hun og min moder...
Når én har haft feberen tre gange, skal han dagen før den fjerde sætte et råt æg i et glas rødvin, der tilbindes med et papir. Når den fjerde tur mælder sig, drikkes vinen, og ægget begraves, begge dele stiltiende og før solens opgang eller efter dens nedgang. Middelet slår aldrig fejl. Jørg. H.
For at blive fri for feber, skal man spisede første fioler man finder om foråret, og vogte sig for at spise påskeæg første påskedag. Ligeså skal man også kaste sildesjælen op på bjælken. Th. L.
Feber. Tag bøgetræ af skoven, men ikke det, som er groet i haver, brænd det på et rent sted, så det bliver fri for al anden aske og jord. Når det er brændt, tag så asken og pulveriser gjennem en fin sigte, at den bliver så fin som en alkohol. Tag deraf store knivsodde, del dem i tre parter, så at der kommer tre knivsodde i hver part. Giv den syge en sådan...
Mens jeg tjente på Løvenholm som avlskarl, var jeg meget plaget af koldfeber. Jeg blev plejet godt og kom op at ligge på selve gården, men det var lige nær. Så var der en gammel smed på gården, som de kaldte Mads Smed, hna kjendte mig godt, og ban sagde en dag til mig: »A skal give dig et råd, der kan hjælpe, hvis du bruger det nøjagtig og har tro til...
Når man på Påskemorgen spiser Æbler på fastende Hjærte, får man ikke Feberen det År. F. Wennerwald, Maribo.
Man tager fra kirkedøren under tærskelen tre gange med to fingre sand i navn G. F. o. s. v. og bærer hjem til den syge, der så skal drikke det i øl, så fordrives feberen. Det har Søren Sørensen ofte brugt. Jørg. H.
Værslev ved Kalundborg
Feber. Tag et dødning-ben af kirkegården, stoddet små, sigt det gjennem en fin sigte, kom det i en god slurk brændevin og tag det ind. Af et gi. manuskript. Oberstløjtnaut OfFeuhusen til Lundergård.
En gammel Kone her i Byen, Mose-Else, hun fortalte, at der var en hellig Kilde i Tirsted, som Folk kunde blive helbredede ved. Det var til bestemte Tider, Nymåne eller Fuldmåne (jeg kan ikke huske hvilket), og man skulde vende sig imod Solens Opgang og bøje sig tre Gange i Øst, lige idet Solen stod op. De søgte særlig dertil for Feber. Samme gamle Kone...
Jeg var så dårlig af Nervefeber og søgte Doktor, men blev jo længere jo dårligere. Vi boede den Gang i et Hus der ved Sorø, hvor der sjælden kom nogen. Så kom der en Dag en Kone og vilde spørge Vej, og vi kjendte hende ikke. Da hun så mig, sagde hun: »Du har nok stærk Feber.« Jeg sagde ja. »Den kan du sagtens slippe,« sagde hun, »det er ikke mere, end at...
I Sneslev, tæt ved kirken, boede i begyndelsen af dette hundredår en klokker, der var så nærig. Som andre påholdende folk samlede han også kreaturben for at sælge dem i bismervægt; det kunde endda være, men det værste var, at han, da kirkegården en gang var renset, og alt slags rivsammen var kastet ud over muren i en bunke, samlede alle de ben, der var i...
I min Ungdom led jeg en Gang så meget af Natild. Jeg var oppe ved Sjællændernes i Skovby at hjælpe dem at vaske. Lige med et blev jeg så syg og så svimmel, at det ikke var mig muligt at hjælpe dem færdig med Vaskningen, men jeg måtte gå hjem. Om Natten havde jeg sådan Feber, og næste Morgen havde jeg en hel Del vandklare Blærer på Benene, især det ene, og...
Overtro om påsken. 1. Sildig påske god grøde. H. Brøchner. 2. Påskeregn huer kreaturerne ikke, ti den giver fodertrang. Th. Jensen. 3. Påskeaften, når skorstensilden gjemmes, nedgraves i asken en håndfuld spansk salt, som natten over skal brændes og om morgenen efter optages og gjemmes til den dag, fæet forst lades ud, da hvert kreatur får lidt af samme...
