Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der var så mange jule krybskytter her i fordums tid. Skovrideren boede oppe på Låsled efter Rødding, og ban havde en karl, der var så god til at snakke for den gamle, så han troede ham så godt. Men han var en rigtig krybskytte, den samme karl. En morgen skod han et dyr, og da skoven går lige ind til gården, så slæbte han dyret helt derind og lagde noget...
Det var en 3 År, før jeg kom til Lengsholm i Vendsyssel, at der passerede noget meget sørgeligt der på Gården. En Husjomfru der, som var en Gårdmandsdatter fra Omegnen, var bleven Kjæreste med Forvalteren på Gården, og han besvangrede hende. Men så vilde han ikke have mere med hende at gjøre, og da han havde fået det af Lønnen udbetalt, han havde til...
Der var en mand her i Vejlby, de kaldte Bitte-Fatter, han var så slem til at stjæle, men kom altid snildt fra det, så man kunde aldrig overbevise ham om hans tyverier. Så var der også en anden mand, der kaldtes .... Han var ligeså slem til ' at stjæle, men kom altid dårligt fra det. De to tyve mødtes en dag, og så siger Bitte-Fatter: Steel å seel de gier...
Det var i begyndelsen af dette århundrede, dabegvndte en gammel præst i Sundeved at præke rationalismen. Alle de gi. bonder var noget fortrydelige derover. Så nokkedes de allesammen en sondag morgen udenfor kirkegården, træder ham i mode og siger: »Hvad vil I præke i dag, fatter, den gi. lære eller den ny lære?« Præsten siger: »Ja, jeg har tænkt, ligesom...
Sotrup
Dæ war en Goorman i Såltom, som di kålt Nils Juensen, han hå en stuer Går, mæn ålteng jik tebåg få ham, få han hå alitier såent en stuer Wånnhæld. Han war fææsted te Longår, å så trak han i hans pææn Klæer jæn Da å wild go dæråp å sæj sæ Gårren frå. Lissom han sto å wa farre, kam dær en Fenlap en, han wild ha Låw te å leg dær om Nætten. Så seer han te mæ:...
Det var i 1808, de havde Spaniolere og Franskmænd i Indkvartering i Tyrslcd. De kaldtes for Resten de belgiske Husarer fra Frankrig. Beboerne var tilsagt at møde ved Kirken for at modtage dem, de skulde have, men Værterne var ikke alle heldige med at finde dem, da de ikke kunde forstå hinanden. Sådan var der også en Gårdmand, der hed Peder Bæk, han kunde...
Der var en tid, de skulde bære deres skatter fra Lyne til Ringkjøbing. Så var der en stor, svær, stærk karl, de kaldte Store-Mikkel, han havde fået den bestilling. Der var jo bare hede den gang, og Mikkel bliver vild. Han måtte da til at spørge om vej, og han træffer at komme ind til Jesper Skraldhede. Ja, Jesper var naturligvis flink, og han tilbyder at...
Gamle-Søren, der boede her vester i byen, var ude på marken en dag i hostens tid, og da han så kommer hjem, havde der været nogle kjæltringer og stjålet 6 rigsdaler fra ham og ransaget i andre ting også. Han får et par mænd med sig, og de får at vide, hvad vej kjæltringerne er tagne, og sætter af. Da lå de i SUstrupgård. Så kommer de jo ind i laden til...
I de dage, da hekseri varmeget i brug, var det en gang, at præsten i Olier up var ude at kjøre tillige med sin frue. Han siger da til hende: »Nu er pigerne i færd med afbage pandekage, som vi ikke må vide, men nu skal det dog kjendes, til vi kommer hjem.« »Å, det er ikke værd at bryde sig om, fatter,« svarer hun. »Jo, blot fordi vi ikke må vide det.» Da...
Her i Vandel boede for en Del År siden en Mand, der hed Erik Hansen, og han var Sognefoged. Så var her en Kromand oppe i Rygbjærg, som hed Erik Nielsen, og han rejste meget på Handel. Han var en rig Mand, der havde mange Penge liggende i Kister og Skabe, og hans Kone hed Ane Marie. En Gang havde Erik Hansen hert, at han ikke var hjemme, og så var han...
Anders Nissen i Hjortlund skulde kjore med degnen hen til Tornum, og så syntes han, at hans egen vogn var for simpel, og heller ikke havde han nogen agestol, men sad på et sædeknippe. Han gik da hen og lånte præstens vogn. Da gik der en stelde (o: hjularm, akselstok) i stykker. Den gang han leverede præsten vognen igjen, sagde han: En wa sku rødden, hr....
En pige her i den gård i Lindeballe, hvor sognefogden nu boer, hun var ude ved noget, de kalder Skummelbakken, der neden for gården. De havde vasket, og hun var nede og skulde danne ved tojet. Så hører hun noget, og ved hun kommer til at se sig om, så ser hun, der kommer en ulv. Lige strags fatter hun den tanke at putte sig under baljen, og der sad hun så...
Der kom en Finlapper ind hos en svær gårdmand i Saltum, der hed Niels Jonsen, han var fæster til Lundegård. I samme øjeblik stod han i hans pæne klæder og vilde hen øg sige sig gården fra. Finlappen vilde have lov at ligge der om natten. Så siger han: »A, lille fatter, hvor skal I hen?« Ja, det var så galt, han var så fattig og vilde hen og sige sig...
Denher gård lå først oppe ved byen, men så blev den flyt et stykke længere ud her til rester. På det sted havde folkene ondt ved at være for skarnsfolk. En gang kom der tre personer ind om uatten og spurgte efter vej til Vorbasse. Manden stod også op og fulgte med dem ud og var med her henne ved bankerne. Der fatter de ham, og så tumler de barn da så...
Min Fader var fra Erslev, og han kom en sen Aften gående gjennem Galtrup. Han hed nu Kristen Dissing. Ved den Vej, som han gik, ligger der en Bondegård, og i Nærheden af den er der en Smedje. Et Stykke derfra på den anden Side af Vejen ligger Kirken. Da min Fader nu kom lige ud for Smedjen, hører han Smedjedøren gå op og dreje sig på de rustne Hængsler....
Det var en Gang, Pastor H. G. Clausen i Sæby og Fruen var til Selskab. Så siger han lige med et: »Nå Mutter, nu er det bedst, vi kommer hjem, for nu er der dækket Bord.« Men om det var Andesteg eller Hønsesteg, det véd jeg ikke, som Pigerne havde rettet an og dækket Bord med til deres Kjærester. De tager jo ossenså hjem, og meget rigtig, Maden havde...
I Hellevad boede en præst, kaldet hr. Lovens. Haner især kjendt for sin uhyre styrke og sin dygtighed til at mane. Til denne præst kom en sildig aftenstund i stærk frost og sne en mand, og sveden trillede ham uagtet den stærke kulde i store dråber fra panden. »Hvad vil du her så silde, og hvordan er du tilredt?« sagde hr. Lorens (Højer). »Ja, det må I nok...
En hjort med store takker havde forvildet sig ud til Grindsted, ret ud i den bare egn. Så kom der en bitte hund efter den, og den drev den ud i en engmose. Der var den så uheldig, da den sank ned, at vride sin ene forhov af led, og så sprang den med 3 ben, og det gjorde forfærdelig ondt for den at gå. Manden, der havde ejendommen, fik den at se, og han...
Han siddder å gratter mæ et: tager bagvendt nå det. Stanlingsknægt: ikke helt udvokset. Han ser sa snærkend ud: indfalden, mager. Aggerboerne kalder alle landbofolk kampere. Dæ wa stå; ater denim kjæitrenger o: leden efter dem. Han war i æ kjøvsterå i manne or: i byrådet, I ållengodi: i midlergodtid. Du er et wakker te å eed di mællmad: ikke rar. På...
