Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Ved Mårholm var et høl, der kaldes Mårholmshøllet, åen løber ind ved det, og der skal nogle have smidt en kiste ned en gang i ufredstider. Nogle vilde så til at fiske den op, da de havde set et lys brænde over den. De var komne så vidt, at de havde fået den op i vandskjellet. Så sagde den ene: "Nu skal den holde". I det samme galte der en kok, og så sut...
I en gård i Åby, der hedder Voldbro, havde de mærket noget, der gik i storstuen. Da manden nu havde hørt det flere aftener, tændte han lyset og gik derind. Da stod der en hvid skikkelse for ved dragkisten, og det var hans egen afdøde kone. Så spurgte han hende, hvad hun vilde. Hun sagde, at der var nogle penge under dragkisten i gulvet, og så forsvandt...
Min Farbroder, der boede i Tyregod, havde et Forår et Får, der fik et sort Lam, og da det var det første, der blev født der i Stedet, tog han det for et Varsel for, at der skulde ske et Dødsfald der det År. Da han så havde gået et Par Dage og grublet over det, blev han selv syg, og nogle få Dage efter døde han. A mente nu, det var Angesten, der gjorde ham...
Der var en Skomager i Hjørring, der blev tungsindig og indesluttet. Det var ellers en stille rar Mand, og han sad i gode Vilkår. Hans gamle Moder var endnu levende og boede hos dem. Så en Dag sagde han, at han vilde gå ud en Fodtur, men der går flere Dage, og han lader ikke hore fra sig. Der bliver nu ledt efter ham, og omsider finder de ham hængende i et...
I 1864 var min Bedstemoder rejst bort for at besøge en Søn, som boede i Idum, hun opholdt sig ellers hos en Søn i Tvis, og det var altså min Fader. Så hen på Aftenen hørte min Moder, der sad inde i Stuen tillige med Karlen og Pigen, ligesom nogle Jærnlænker blive smidt op mod Stuehusets Mur der uden for Vinduerne, og kort efter hørte de alle tre én komme...
Osten for Søby var en lille flad høj med en stor sten i. Den øverste sten kaldes ce Dværgesten, og den var synt, men de andre var gravede ned i jorden. Mølleren fik Dværgestenen til mølleværk. Min morbroders fader lagde sig til hvile der ved højen, og da han vågnede, lå han nede ved mølledammen. Han mente jo, det var bjærgfolkene, der havde flyttet ham....
Det var ude på noget hede, der hørte til Skals sogn, der boede et par folk, som levede så meget ussel sammen. Hun var enkekone og var 40 år, og han var 20. De kunde ikke forliges mere end hund og kat. Så kom miu faders farbroder, Bærtel Smed, der over og skulde tale dem til. Da han kommer ind, står den ene ved den ene ende af bordet med en stor sten, og...
En mand fra Ålborg rejste tit til Nørholm og på tilbagerejsen kom han om ad Svenihtrup mølle, hvor kroen ligger tæt ved siden af. Han var nu ikke ræd af sig eg red tit ved nattetid. Så siger kromanden en gang til ham, det er netop min farbroder Mads: Hvad ligger du og rakker der i Norholm for, a var tilfreds, Fanden kom efter dig en gang. Det svarte han...
A var i Lære i Nibe ved en Farbroder, a havde der, og så var det lige en tre Dage før Juleaften, da siger a til ham, den Gang a gik af Værkstedet om Aftenen, og vi skulde gå hen og spise vor Nætter: »A troer, a vil hjem i Aften og se til mine Forældre i Sønderholm.« Nu var det sådan Ruskregnvejr, og lidt mørkt var det. »Det er ikke værd,« siger han, »for...
Anton Jensen fra Snejbjærg fortæller, at da han som Dreng var ved en Farbroder, der havde taget ham til sig det var nede i Barde ; da så han en Dag en Rytter holde ved en Høj, der lå et lille Stykke fra Gården. Han så ham i flere Minutter, og så gik han ind og sagde det til Farbroderen. »Sikke Sludder, Dreng,« sagde han, men fulgte dog med ud. Men da...
Min Farbroder Hans Kristensen, der var født i Ørtoft, han tjente nede i 0gsenhe.de for Hyrdedreng, og der så han i Middagsstunden noget langt noget komme skridende sindig gjennem Luften over ham. Det var en gloende Stang som en Læssestang, og den glimrede som poleret Kobber. Så kommer han ind og fortæller hans Madmoder det. »Å, har du ikke set Dragen,«...
A gik fra mit hjem i Hylling skov og vilde til Veigels eng at hente min farbroder, han skulde hen at spille, og der rendte a for en kone, der sad og spandt på en rok. Hun var sort og havde hvide ojne og spandt sorte tæjer. A tænkte ingen ting på og rendte lige så tæt på hende, men så vendte a lige straks og rendte tilbage, så a kom ingen farbroder til.
En søn og to døtre af slægten Juel blev fortrængt fra Mejlgård af en slægtning (farbroder?) Da de skulde rejse og tog afsked med hinanden, plantede drengen en cg og søstrene hver en bøg og satte hinanden stævne der, når de kom tilbage igjen. Men det skete ikke. Egen holder sig frisk endnu, og den ene bøg, men den anden er ved at rådne væk. De kaldes de...
En pintsemorgen 1864 skulde a gå ned til en sig lige her vesten for huset, hvor a tjente, og hente vand. Da ser a to blå husarer komme ridende, og a render ind til konen og siger: Nu er Tyskerne her. Så kommer de, og nu skulde vi altså have indkvartering. Vi skulde have 6, og vi skulde lav* ærter til dem. Men folkene, a var ved, de var så umådelig fat...
Hinnerup Brogårds stuehus var usædvanlig flot udstyret og i dagligstuen og overstuen forsiret med kostbare, udskårne paneler på væggene samt dekorerede bjælkelofter, hvilket måtte være udfort samtidig med husets opforelse, medens en hvælving i loftet i overstuen var udført senere. Da jeg som 10-års dreng var med min fader i gården, spurgte jeg min faders...
Min farbroder, som jeg er opkaldt efter, boede ovre i Revsing nær ved Revsing sø. Her i søen, fortælles der, skal en prinsesse være sunken ned med sin karm og rned meget guldstads. Flere har fisket efter skatten, men kun fundet en kobbergrubekjedel, der nok er bleven nedsænket i krigens tid. Tæt ved søen ligger en lille høj, hvori man også mener, at der...
Min farbroder i Hvejsel havde en stud, som var bleven forhekset Så gik han over til den livide smed og sagde, at han havde forhekset ham den stud, og han kom til at gjore det godt igjen. Det gjorde han også, så at den kom sig. Det havde naturligvis været hans mening at gjore det, men den slags mennesker skal jo gjore ondt en gang hvert år. Gjedved. Særslev.
Der boede én her ude i Dalsgård ved Bystrup, han hed Randrup og kunde sige al ting forud. Han kunde sige bestemt, hvad føl der var i et og, enten heste- eller mårføl o. s. v. Han kurerede en gang min fader. Så forbød han ham at gå ud eller komme på marken, inden tre solemærker var forbi, for han var forhekset. Han kom sig også, men det med de tr9...
A var en Dreng på 10 År og gik der hjemme i Barde og passede Får. Der var en Høj på Marken, vi kaldte Siorehøj, og en Eftermiddag, det småregnede, da så a, lav a nu gik ved Fårene og så mig lidt omkring, te der stod en Hest henne ved Siden af Højen med sådan et sært højt Saddeltøj på, og ved Siden af stod Rytteren med et Tornister på Ryggen og i mørkeblåt...
Der var en gang blevet en vædder henne for min farbroder i Elling. Hau skulde så ud og lede efter den, men fandt ingen vædder, og det blev aften for ham. Da han nu går på vejen fra Ovsted kirke af og ind efter Elling, kom det ham for, som vædderen gik ved siden af vejen på marken. Så springer han over groften og vil have hold i den, men da han kommer der...
