Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Barsel- og Bryllupsindbydelser. 1. A sku hælisen fræ mi mowes maste, gammel Marren Skrammelkjær, om I vel væssegowe o toosde å kom om å fo en svengom i wå fooste. E. T. K. 2. A sku hælsen fræ mi mowes Maren å mi ålldmors Karen, om I vild et kom nejed te wås o toosde å fo en spring-om i æ fooste, øl hår vi et, brø å brændvin for I et, pever å ålldhåånd å...
I Aldrup Skovhus boede en gammel mand, der havde nogle af de gamle indfriede papirspenge liggende. Hver morgen tog han en seddel frem, holdt den op og læste: På valuta . . . vexles denne seddel mod sølvmønt. Når det var læst, føjede han arrig til: Den konge, som vi nu har, det er Fanden far i mig en generalkjæltring, det siger a rent ud, og i det...
En mand, som har boet i Skjold sogn i mange år og var kjendt for en troværdig mand, men nu er død, har fortalt mig, hvad der hændte ham på et længero besøg i Tistcd-egnen: »En aften, som jeg havde lagt mig i sengen og lå lysvågen, kom der en sortklædt kvinde ind til mig og hen imod sengen. Jeg vidste godt, at det var Djævelen i kvindeskikkelse, og derfor...
Man ma ikke slukke lyset i en andens hånd, ti da far man ikke den, man vil have. J. K. Nielsen, Grindsted.
Den tro på et fatum hørte jeg og en kone nævne, der talte om en besvangret pige og sagde: Sådan en sælle lykke er somme født til. Sligt et fald kan de og befordre ved, at gjogen gjækker dem. Sådan kaldes det, når de hører den fastende. En pige, der ej er vis på sig selv, tager derfor, inden hun vover sig uden for døren, en mundfuld brød, ti da er faren...
Hannes Far kom en Aften gående gjennem Skovshoved. Da syntes han, han så nogen bære en Ligkiste ud af et Hus, og han kjendte de Fiskere, som bar. Næste Dag gik Datteren fra det Hus til Øresundshøj den Gang en høj Klint at hente Rødsand til at strø Lergulvet med, og da skred Klinten, og hun begravedes derunder. Louise Ottesen, Charlottenlund. (Efter...
En kone var bleven enke, og så havde hun en del børn og havde ondt ved at ernære dem. Så gik hun til præsten og klagede hendes nod. og nu gik han der inde i hans kammer og røgte af hans pibe og borte på det. Da hun var færdig, forelagde han hende flere bestillinger, som hun kunde tage fa: på'og ernære sig ved; hun kunde blive vaske),I-, ellr sypig.....g...
I Floos var i gamle dage mange pile, og op i dem groede rønnetræer, som var førte der til af fugle, og derfor kaldtes flyvorøn. Voldborg aften skulde man have flyveron i lommen, for ellers kom pulverheksene og red på én til Trøns kirke. En gang vilde en pulverheks og hendes datter ride til Troudhjem juleaften for at holde nadver, den ene skulde ride på...
Man ma ikke om søndagen tage en knappenål op, der falder på gulvet, da man så far fortræd hele ugen igjennem. Efter K. Dam, Selsinggfirde. N. P. O.
En mand her fra byen, der hed Jesper Larsen, vilde gjærne hedde Larsen, men de kaldte ham til daglig blot Jesper. Så gav han sjoverne i Nykjobing en tønde brændevin, hver gang han kom der, for at de skulde kalde ham Larsen. En gang han sejlede hjem, havde de skrevet på agterenden af hans fartøi, der havde en stor, bred flade: Og hør du, Jesper Larsen, du...
Da Molboerne havde deres jord i fællesskab, blev der ikke holdt anden deling, når cle skulde have deres korn hostet, end at den mand fik mest, der kunde få det meste hostet, og den, der kun kunde overkomme lidt, måtte nojes med det. Så var der en gårdmand, han havde altid måttet hjælpe sig med en lille part, for han havde hidtil været ene om det, og han...
En gårdmand havde en eng, som blev slået en gang hver sommer; og hver gang den skulde slåes, kom nissen og hjalp gårdmandens karl dermed. Men nissen var nu karlen helt overlegen i kræfter, og han gik så rask, at karlen havde ondt ved at følge med, så at, når de var færdige med at slå engen, duede karlen ikke rigtig til arbejde mere, sådan havde nissen...
Vi havde en præst her, der hed Hee, han var forst møller. Han kunde ikke meget latin. Mit latin, sagde han, det er Fanden ta mæ støvet bort i Holms mølle. En dag ved ofringen bar en sig galt ad, og da rækkede Hee tungen ud til siden ad ham der oppe for alteret. Så du det, sagde en mand nede i kirken, det var et fejlt træk. På en rejse kom ban til...
Manden skjælder ud på sin kone, idet hun kommer hjem: Kommer du no 1, hur hår du væt hænn 2 ? Du løver iruæld 3 å 4 beste/er et 5 får æ foe 6. Guj naà mæ 7, om a 8 ret læring 9 skal beballd dæ 10, men bi du te i mån 11, a ska sla dæ 12, te du ska skiid 13, te du ska kryyv fa mi fædder 14, a du vel fåbyy mæ 15 à go te krowers 16 æ drek 17, a du gor sjæl i...
Konen faren øring (o: lussing), fordi hun ler af en hest, som slår til en lille tyk dværg, da østerstuedøren og kjokkendøren springer op, og der både kom ridende og kjorende. Nik. Christensen.
Frue dag skal farene tage lammene ved sit tår og takke husbonden for et godt far. Mors. P. K. M.
