Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Kr gasens eller andens brystben mørk på den forreste ende, kommer der tidlig vinter. Er det mørkt på den bageste ende. far vi derimod bagvinter. N. K Pedersan, Gr.
Svangre må ikke gå over øksehug, så far barnet hareskår. A. E. Jakobsen.
Når solen stråler i vest, far vi i morgen blæst. Ole Bork Holm.
Der var en Gang en Greve, som havde en Tjener, som han vilde lade henrette for B. G. Kl. Da dette nu skulde ske, kunde Skarpretteren ikke få Hovedet af ham. Da Greven så dette, spurgte han om, hvorledes dette kunde gå til, at ingen Sværd kunde beskadige ham. Derpå viste Tjeneren ham dette Brev med følgende Bogstaver: L. I. F. K. H. B. K. R. H. Efter at...
Min moder tjente i præstegården henne i Bomme, og der var en nisse. Han var så god til at gå og hjælpe pigerne at bære torv ind og aske ud, og de havde sådan farlig lige af ham. Så satte pigerne grød og mælk op på loftet til ham, når de fik spist nætter, men det havde avlskarlen meget imod, og så havde nissen også hørt det. Nu var det skik der, te de trak...
Bjærgmanden i Fovlura han havde en pige, der tjente ham i 12 år. De trak køerne tidlig ud om morgenen, og tre morgener i træk så pigen en stadse blommeret broget hare, der kom og satte sig ved eu ko. Så kommer pigen hjem og fortæller dether om den hare. »Naja«, siger Bjærgmanden, »a skal Dæwlen far i mæ fiy den noget andet at tænke på.« Så borer han et...
Det var i 1848, der var barsel her nede i Ghrydsted, og folkene her i gården var til gilde undtagen min moder og en sypige og mig. A var den gang en stor knægt. Så i mørkningen de tykte, at det var for tidlig at tænde lys og de sidder og dålmer og sover, og min moder giver barnet patte, da er det for dem så underligste sypigens saks falder ned på...
Svinet skal slagtes på ny og gåsen på næjj, far og fa*, når det er til stejj. Svinet er da lettere at gjøre rent, navnlig er hårene lettere at fa af. P. Kr. Pedersen, Gr.
Vesten for Hostrup og Sønderby på deres Mark ligger mange Høje, hvilke Bønderne tør ikke af sted flytte eller blænde Mog deraf og føre på Agrene af Årsag, de, som sådant haver forsøgt, er faren ilde deraf, somme haver mist Øjnen, somme er bleven afsindige etc. (Indber. til Ole Worm 1638.) Olluf Jacobsen, Hundstrup og Østerild.
Harboøre hørte i sin tid under Byssensten. Så var der en birkedommer der oppe, a véd ikke, hvor han boede, men han gik på jagt og skød en svane på Ferring fjord, som også kaldtes Lillefjorden. Men isen kunde ikke bære, og svanen blev på fjorden. Så frøs det så hårdt om natten, at min fader og hans broder bjærgede svanen om morgenen efter, knap efter at de...
Dæ war tow kåål, dæ gik fkbi æ kjærk, di håd hoer, te falk håd så, dæ gik spøgeri, de wild di så hæn å bi. Så gik di dæm'er om aen daws savten. Så besvimmed dæn jænn aw ræssel, ve de han so delw'er spøøgels. Så gik di hjæm dænd awten. Mæn dæn-åån Mel wild si, hvva de war, å så gik han dæm'er om aen daws arøten mæ en stwer knepel, å il&w æ spøøgels...
De wa jæw gå^ far mane or siin, da æ hæremæn rajj øwer a bener, da bowed dær en hærema" àp i Wajjsttir i g i Ty, å do war sø'en en faskrækelig ugudele menisk. Han wil rå øwer all falk. De war yæn gå^, da kam en faårtoj sæjjlen, á dæn fæk han åse å s', å så stræbt han å fæk nower falk samelt sawel, å så rowed di ud te-en. a de war jæne heddneqer, dær war...
Den gamle smedekone i Avning faret også til Troms kirke. En sønnesøn, der var med, han fortalte om den fart, og ban sagde, at hun drak af en nedrekjæbe af et hestehoved, men han måtte ikke få, for han var for ung. Den ene red på deres visk, og den anden på rågen, og så sagde de: »Far ud og far ind og far ingen stedspå.« Hun lagde også et rughalmnegi...
En præst i Sjørring sad en aften ved hans folk og snakkede om de døde, der kan gå igjen og sådan. Så siger præsten: Ja, om det skulde passere, at de mødte dem, og de var i deres hvide dragt, så skulde de ikke være bange for at tale med dem, for så var det meningen, at de var faret vel, men var de i deres hverdagsdragt, var det galt, og den uret, som de...
Vesten for Skjærbæk boede i gammel tid en skrædder, der hver dag bar en kurvfuld jord ud på et sted, hvor havet i flod kunde gå over. Han blev ved dermed, og endelig lagde gavet til ligesom skrædderen, og derved vandt han et stykke land, hvorpå kunde græsses fire far. Nu er det blevet til et stykke land så stort, at vel hundrede får kan græsses der. Men...
At årelade en hest på st. Birgitte dag bindrer. at Den ikke løber løbsk eller far kuller. j. b.
St.-Hans aften brændte man blus, og når man var kjed af det, legede man enkemand eller kjørte den lange rejse, til klokken var hen ved 12. så gik man i seng. Den følgende dag holdtes hellig. Mikkelsdag holdes den store hostfest, som varer i 2 dage. Alle hostfolkene med deres koner og bøm er på det sted, hvor de har hostet. Til middag far man suppe o. s....
da-etk-jah_04_0_00051
i maj måned skal man ej lade fårene komme i marken, forend duggen er afgfien, ti da falder en dug, kables binimelsdllg, hvilke far. som deraf bekommer, da fordærves deres lunge, og de bliver syge. Borge Pedersen.
Min Kones Broder Jens fortalte, al han en Gang var om Bord i en Skonnert et halvt Års Tid, men del var ikke til at være der, og så gik han fra den i Kjøbenhavn, det var nemlig et dansk Fartøj. De var 6 om Bord, og undertiden, når de om Natten var oppe at rebe Sejlene, så var de 7. Når de gik Ankervagt, og så gik ned i Lukafet, så var det, ligesom der blev...
