Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Icelandic Keywords

There are no Icelandic Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
206 datasets found
Danish Keywords: far
I Hodde var en mand, der kunde ingen kalve dræje (drage op). Han kunde nok få dem til at leve en tid, men når de kom så vidt, at de skulde ud på græs, blev de helt desperate og rendte omkring, til de blev løse, og stak så af ned ad Hodde by til og så ud i åen. Det tog jo alt opdræt i gården for dem. Så søgte de råd hos én, der bildte sig ind, at han var...
Tirstrup ved Varde
Går regnormen dybt i jorden, far vi stræng vinter.
Gangsted ved Horsens
Den bekjendte degn Stæhr i Sale var oprindelig på latinskolen i Viborg, men af hvad grund han kom der fra, vides ikke. I den tid gik han i den sorte skole og havde der en læremester, som hed Klokker. Der var nogle få af latinskolens elever, som søgte denne Klokker og blev oplært i de sorte kunster. Eu aften efter endt skoletid vilde mesteren traktere...
I Svenskekrigens tid boede et par folk i Ågård ved Farstrup, Vigerslev sogn, som friede hele Farstrup by for plyndringen. De tog deres dyner og bar dem ud på vejen og sprættede dem op, aftenen før de vidste Svenskerne vilde komme. Fyldene fløj så rundt omkring på vejen, og da Svenskerne kom og så det, troede de, at byen var bleven efterset for nylig, og...
Manden i garden Nedre ¦ Skræborg gik en julenat ud med sin bosse for at skyde på nogle ulve. De var otte i tallet og arbejdede ivrigt på, drevne af sulten, at bane sig vej ind til farene, der fandtes i en umiddelbart ved garden af store kampesten opfort fårefold i siden af en bakke. Efter at have løsnet et skud mod de glubende dyr blev han angreben af dem...
Tislum Hørmested Vendsyssel
En Mand fra Ræbild-Husene var bleven en halv Tønde Korn skyldig til Mølleren i Tingbæks Mølle. Men så gik han fra det, og Mølleren måtte da lade ham stævne. Han fik så Lov til at gjøre Ed på, at han skyldte ham ikke noget. Men så sagde Mølleren: »Det skal a aldrig give dig til.« Da Manden var død, var Mølleren en Aften kjørt fra By, og som han nu kjørte...
Manden sidder ved et godt gilde og et slag trekort. Hans dreng kommer ind: "Faer, vor moer har fået en datter." — "Er det godt med hende?" — "Ja." — Hils hende fra mig og ønsk hende til lykke." Drengen kom snart igjen. -Faer, vor moer har fået en datter til." — "Jøsses død, hvordan er det med hende?- -- "Godt." — "Sip: hende, at jeg kommer, så snart vi...
Gangsted ved Horsens
Det almindelige firben kaldes her en snære og betragtes med stor afsky. Man siger, at den vil krybe ned igjennem munden på sovende mennesker. De siges at høre ti| de dyr, som Fanden fik lov til at skabe, hvorfor man gjor Vorherre en stor tjeneste ved at ombringe dem og far til belønning syv synder afkvittede. Deres slægtning, den store skruptusse, er...
Da Frederik Kjær blev manet, skulde præstens kusk holde nede ved smedien og vente på ham. Studepasseren lå oppe på staldloftet og hørte på det Så siger den Lede til præsten: »Der er én, der hører på os.« — »Far i ham,« siger præsten. »Det kan jeg ikke, for Sante-Legem er i ham.« Han var nemlig gået til alters samme dag. Så listede røgteren sig væk. Da...
Når der er mange rønnebær OU efteråret, far vi en god rughøst næste ar. Qvstrup.
da-etk-jat_01_0_00301
Skjærtorsdag skulde man altid have kàl til middag, lavet af ni slags. Aftenen før tløj alle skaderne til Bloksbjærg, hvor troldhegsene brugte dem til drikkebægere. Når man gik i seng den aften, skulde man altid vende bunden i vejret på sine træsko, for ellers tog en troldhegs dem og red på til Bloksbjærg. Langfredag spiste mau rugmelsgrod til middag. Den...
Nar farene æder iilgræs (iglegra^s), får de igler i leveren og dør af drejesyge. A. E. Jakobsen.
Ørritslev Fyen
Der var bjærgfolk i Sandalsbjærg, og de slog kister i låse. Der er en stenbro, som kaldes Dværgebroen over Ry å, et stykke nord for den bro, der er lige ud for Toftgård. Men den ligger så lavt i vandet, at man går i til knæerne, når man triner over på den. Det er dog farligt, da stenene er så glatte, og der er et forfærdeligt høl sonden for. En dreng, som...
Kvorup Jetsmark sogn
Til slutning sætter jeg en opskrift af en ældre bondevise, hvis indhold nok kan passe her. 1. O, vi arme bønder, vores stand er sorrigfuld, vi har tomme tønder, lidet selv og mindre guld, ej dukater ejer vi, skillinger og få er di, vi da skrusser som skruptusser, skjægget pudser og for gjerrighed er fri. 2. Ringe er vor spise, sup' og steg vi aldrig får,...
Rostrup Gadbjærg Jelling
Har man forst Kjørmis på bag, da far man godt en gang om dag. V. Jølby.
Vester-Assels Mors
En Gårdmandskone fra Søndermarken her i Jærnved var meget syg. Så drømte hun en Nat, at dersom de red efter Doktor til hende, så vilde hun dø. Da hun den næste Dag var meget dårlig, fortalte hun sin Mand, hvad hun havde drømt. Det blev endnu ringere med hende, og Manden vilde så sende Karlen ridende af Sted efter Doktor. Men da hun hørte det, bad hun ham...
Omtr. 1680 eller noget senere levede en præst i Ensted v. Åbenrå ved navn Lohmann. Det var en meget begavet, men hidsig mand. Han havde 3 sønner, nogle rette galninger, og en datter, der var lige det modsatte. Sønnerne red ryggen itu på faderen, fyldte deres faders studerelampe med urin og gjorde alt det onde, de kunde finde på. En gang var forældrene...
Døstrup Sønderjylland
Kjørmis dag er vandet giftigt både for folk og dyr, og det både i brønde og vandsteder. Alt det vand, der skulde bruges, blev hentet ind dagen før, men senere blev det brug at hælde den første spand vand af brønden ud i gården, for i den var alle de giftige brådde. Dette var i brug på Hjarnø, den gang jeg tjente der. Man troede, at den nævnte dag far alle...
Skjolde ved Horsens
Der var en bisanger i Vorbasse en gang, han tog fejl i den salme: “Far verden farvel”. Da han kom ud af kirken, sagde han: “Da kom a endda sær skidt fra det i dag, te a skulde tage sådan fejl af denher rævvise” (rævvisen går som bekjendt efter samme tone som salmen). Det star præsten og hører i skrivehusdøren, og så vilde han ikke have ham til at synge...
Yderik Torstrup
N&r en væsel bider en ko, bliver den ligesom helt oppustet og fuld al vabler og vil snart du, hvis man ikke far nogle bar af en hvid væsel og putter den i munden. M. F., B.
da-etk-jat_01_0_01224