Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Vestergård i Elling lå den gang ved den nordre side af vejen; nu ligger den ved den søndre side, og der tjente en pige, som var kjæreste med en karl, hans fader var hjorde. Så var der en Polak, som også vilde have hende, og da slog karlen ham ihjel og begrov ham under Polakkerstenen. Så var der en heks i Satrup, ham søgte Polakkerne til for at få at vide,...
En Guldsmedsvend skulde gå fra Vejle ud til Tirsbæk med nogle Guldsager, og han havde en stor Hund med sig. Ude i Skoven kom en Person til ham, der gik med en stor Øgse i Hånden, og han spurgte ham, hvor han skulde hen. Ja, han var en Blikkenslåersvend, der skulde til Tirsbæk med Blikkenslåer-Arbejde. Så slog Banditten Hunden i Panden med Øgsen, så...
Ved andendags bryllup, når det var ved den tid, de skulde have bordene ind og have dem dækkede, for det maden var færdig, skulde de dandsende jo ud på gaden. Musikanterne spillede op og gik foran, til de kom ud på en jævn grøn plads, der stilledes folkene så an i en lang række, og så fik de en rundenom (der ikke varede længe), dernæst en monnevet, og...
Den første fisk, der fanges om våren, skal opskjæres, og den hvide del af hjærtet gjemmes, men den røde i vandet udkastes, deraf lykke til fiskeri. J. B.
Når viben om foråret nærmer sig husene, får vi mere vinter. Der er mange, der mener, at den ligger i dvale et eller andet sted. Den skjælder alle folk ud, både ven og uven, ti den råber bestandig: Tywi, tywi! Den kan ikke fanges i snøre, den er alt for kLg; sætter man snøren i dens rede, forlader den enten reden eller skubber snøren til side. Man kan...
Den gamle provst Krarup her han var så slem til at stjæle kål i andres haver. En gang var han gaet op i den gamle Maren Bødkers have for at stjæle; men sa kommer Maren ud at lade hendes vand, og da springer han hen og putter sig ved en bedetørvstak. Men hun satte sig lige ved siden af, hun var just ikke ude for at fange provster. Da siger han: Du pisser...
Det var i Svenskekrigen, da skal Præsten i Åle være bleven slagen ihjel af dem. De havde først været hjemme i Præstegården og taget, hvad der var. Nu vidste de, at han kom kj ørende fra Annexet i Tørring, og så passede de ham op og slog ham ihjel ved en Bro, der var ikke ret langt fra Sogneskjellet. Vejen er rigtignok siden bleven flyttet, og Broen er nu...
På Nedre-Gramstrup mark er en roverstue. En aften kom nogle rovere bevæbnede med bøsser ind i gården. Folkene fik en karl op til Vestervig kloster efter hjælp, og så kom kerremanden med hans folk. Da man hørte, at han kom, gjorde konen i huset deres bøsser ubrugelige ved at slå en kande øl over låsene, der lå på bordet. Så blev de fangede. Man siger f....
En Dreng tjente ved en Herremand og skulde passe hans Svin, men så blev de væk for ham i Skoven. Da han nu gik og ledte om dem, kom han til to Mænd, og dem spurgte han, om de kunde ikke sige ham, hvor hans Svin var. Jo, det kunde de godt, og så tog de ham med ned i Røverkulen i Busbjærg, for det var netop nogle af de Røvere, der havde fået fat i Svinene...
Der er en høj lidt vesten for Kratgården i Ugilt, der kaldes Daniels høj. Her i den skal have boet en røver, som hed Daniel. Linderumgårds karle gik op og havde lidt selskab med ham, og så fandt de på en aften for løjer at bagbinde hverandre, og hvem der selv kunde rejse dem, når de var bundne, de var de villeste og de kraftigste. Karlene lod dem først...
Sydøst for Elmelunde Kirke ligger Ellemosen. I den var der forhen mange Ellefolk, og de tog Folks Heste og red på en Gang imellem. Så hørte man dem rasle med de Jærnlænker, de fangede Hestene i. Gamle nulevende ældre Mænd siger, at de var bange for disse Ellemænd, den Gang de var Drenge. Theodor Jensen, Elmelunde.
I Begyndelsen af det syttende Århundrede drog to Brødre fra Før til Søs, den enes Navn huskes endnu, og han hed Tade Harkens. Føringerne kommer sjælden i Berøring med Rømøerne, men da de sejler meget på begge Øerne, skete det, at den ene af disse Brødre blev bekjendt med en Pige fra Røm og giftede sig med hende. Harkens byggede nu et prægtigt Hus i Toftum...
Min moders bedstefader var ved at kjore mog, og da kom de og tog ham, han skulde ben i kongens tjeneste. De bandt hestene for vognen, sil kunde de tage dem der hjemme, om de vilde, og han måtte folge med dem lige så beskidt, som han var, han blev hverken vasket eller fik rent linned på. Der var ufred i landet den gang, og han var henne i krig en tid. Så...
I Ålbæk levede for en 50 år siden den største pulverheks. Når hun havde taget enten hønselykke eller brændevinslykke fra bendes naboer, og disse gjorde hende bebrejdelser, var vedkommende altid vis på en meget større skade, mange gange måtte de ligge i sengen i flere år og visne hen. Der var kun to mænd i hele Ålbæk, der rigtig turde sige hende, hvem hun...
Da de satte efter Kylliny-Søren for at fange ham, undgik han forfølgerne eu tid ved at stå i åen med en græstorv over hovedet. Folk trådte over på græstørven fra den ene bred til den anden, og dem kunde han godt bære, men endelig kom mølleren Holst fra Ry mølle. Han var en meget svum- mand, og da han nu gik over, sank Kvlling-Søren i knæ, og så blev han...
I Stege nor lever en stor gjedde, som ingen tor fange. De véd, at så snart de hugger efter den, går de ud af båden, og derfor tor aldrig nogen prøve det mere. Alle folk kjender den. Et sted kan man helt tydelig se, at der nede på bunden af vandet ligger et nøgent kvindemenneske, j. Jensen, Gjedved.
Et sted på Sundeved havde man gravet en temmelig dyb kule, som man havde i sinde at fange ulve i. De havde nu sat en gås på en geb, og når ulven så kom for at tage gåsen, skulde den falde ned i kulen. En kone, som vidste dette, syntes, at det kunde da være dejligt at have denne gås, og mente, at hvis hun var ret forsigtig, gik det nok med at tage den....
I ældre tid fiskede de her en masse sild, så de solgte en ol for en skilling og ikke engang kunde blive af med det, de fangede. Tårupgård havde også fiskegarn, og så tykte fruen der, at når hun kunde ikke få den betaling fer fiskene, skulde hun fur kjøre dem ud under hendes stude i folden. Siden den tid har de aldrig fisket sild her, som de fiskede før,...
Notatu dignissima om heste. Når man vil skjære en hest ud, da skal man forvare, at der er ingen svin hos, til så længe han er lægt. Hvis noget svin kommer udi stalden, som hesten står, eller på marken lugter på samme hest. eller rører hannem, da døer han; dersom han er skåren, svæller samme skade op af samme natur, at svinene haver været hannem sa nær, at...
I en gård i Dømmcstrup lob der en trebenet hare, som de havde meget travlt med at fange, men det vilde ikke lykkes, selv om de havde den inde i gården og stoppede alle udgange, den legede smut med dem, til de blev stoktrætte, og så blev den borte. De skød også, og ulden kunde falde af den i tottevis, men den var lige rask. Så tog de en sølvknap, og nu...
