Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Det var forhen meget almindeligt, når man gik fra Gilde om Natten, at tilbyde Lygtemanden en Treskilling (det skulde da i alt Fald være et ulige Antal) for at følge sig hjem. Gav de ham intet, så fulgte han dem ud i Mosen, og så kunde de gå der og tosse, til det blev Dag. Lærer P. Nielsen, Skuderløse.
Det er historisk bekjendt, at der har ligget et slot i Elmelunde ved »den hvide kirke,« og at blandt andre Korfits Ulfeldt har boet der. Det kau endnu sees på somme steder, hvor voldene har været. 1 slotshaven lå tre riskeparker, der nu bærer navn af Hundesoen, Smedesøen og Abraliamsøen. Den høje banke, der findes på kirkegården, kaldes Slotsbanken, og...
Vejen fra Ty bjærg til Or up går først mod Nord og svinger så siden mod Vest. Der i Svinget står en Hjørnesten i Stengjærdet, og herpå er indhugget Navnet Frederik v. der Måse. Han var Ejer af Tybjærg og døde 1728 som Følge af et Fald med Hesten i den nuværende Kildemark. Der har været en hellig Kilde en 600 Alen nordvest for Stenen, og der var også...
Søren Jakobsen i Store-Lime var en stærk mand og en vovehals. Så var han nede til hove på gården, og der skulde han skyvle og gjøre rent i vandgarden, det var et springvand lige uden for nodset, og så var der en kumme uden om, som de vandede kreaturerne i. I det samme kom justitsråden ned og vilde egse ham også, men Søren vilde ikke hore på det, og så...
Tidligere var der ikke ret mange Himmerlandsfolk, der fiskede her i fjorden. Det var Harbooreboere, der tog her over og lejede sig ind i fisketiden. Så havde de gjærne en pige med til at holde hus for dem. Men det var dog ikke altid tilfældet. Når de i så fald nødtes til at tage kosten hos den mand, de boede ved, vilde de have kogt ny malket mælk om...
Havde en bonde i gammel tid vanstyrt, så en hest eller et hoved døde, måtte han sende bud efter rakkeren. Han skulde flå skindet af og begrave dyret, og skindet tilhørte så ham. Bonden måtte ikke en gang selv slæbe det døde dyr ud af stalden. I Båagcr sogn sendte de bud efter rakkeren i Ribe, og for rigelig 50 år siden var det endnu skik, at han hentede...
Brandholm har en Gang været beboet af en Sysselkonge. Om Brandholm Gård er en Tradition, at den i gamle Dage har været beboet af Kong Vrold, hvilken skal være begraven i en Høj syd for Gården; som endnu kaldes Vroldhøj. Samme fortælles at have i et Feltslag på Sandfuldbjærg overvundet en anden Konge Mizar, hvilken skal være begraven i en Høj på bemældte...
En her i nærheden boende pålidelig mand har fortalt mig følgende: Medens jeg som ungt menneske opholdt mig hjemme hos min fader, havde vi en tjenestekarl, som var synsk. Tit, når jeg om aftenen eller om natten var i følge med ham, kunde det ske, at han pludselig trak mig til side ud imod vejkanten, og når jeg da spurgte om, hvorfor han gjorde det, så...
En gammel Præst i Våbensted han var nede til Selskab hos Godsejeren på Nielslrup. De kjørte så hj em om Natten, men da de kom lidt ud på Vejen, kunde Hestene ikke slæbe Vognen; Kusken piskede på dem, men det var lige nær. Så siger Præsten: »Du skal tage det højre Baghjul af og binde op bag på Kareten.« »Så kan vi jo ikke kjøre,« siger Karlen. »Joo,...
da-etk-dsnr_05_0_01123
Man siger, at Hjortels kirketårn blev brækket ned i den første engelske krig 180107. Men klokken hængte dog ikke i tårnet før den tid, den hængte imellem nogle piller ved den østre ende af kirken. Klokkehuset, som den nu hænger i, og som står osten for kirken, er lavet 1802. Et stykke sydvest for Hjortels kirkes tårn, hvoraf det nederste endnu står,...
Jeg kom til at tjene i Lønborg Præstegård, hvor min Morbroder var Forpagter. Det varede ikke længe, inden jeg så mig om oppe på Kirkegården, og det første, mit Øje faldt på, var en Grav, der vendte ikke således som de andre, men i Syd og Nord. Ved Kirken boede en gammel Mand, som gik på Dagleje i Præstegården, og ham spurgte jeg ud om det. Han fortalte...
På en tid, da man på Bogø var slemt plaget af rotter, kom en fremmed mand dertil og tilbød sig for en vis betaling at ville fordrive dem fra øen, især hvis der ingen lindorme skulde opholde sig der. Det, mente man, var ikke tilfældet, og da man var bleven enig om betalingen, bestemte den fremmede en vis dag til at udføre sin gjeruing. Der blev antændt et...
Der var en pige inde i Hads herred, hun havde fået et barn, og da hun nu ikke havde de bedste udsigter til at blive gift, kastede hun sine øjne på en søn af en skolelærer Helt, en rigtig døgenigt, og tilbød at holde ham på seminariet, når han så vilde gifte sig med hende. Han blev nu seminarist og fik siden Kolind embede. I den første præstes tid kunde...
Lille-Ane på Alderdomshjemmet i Nykjøbing (Falster) fortæller følgende: Det hed sig, at Anders Bom havde slået en Kniplingskræmmer ihjel, og der var da også så meget forkert på Gården, da han var død. Hverken Sønnen eller Datteren kunde være i deres Seng om Natten, og Datteren døde da også ung. Sønnen, Hans Bom, fik Gården og blev gift, men hans Børn...
Der kom en Gang en tysk General herned med en svensk Armé. På samme Tid var der en Enke efter en Admiral Lykke på Overgård. Så blev Generalen kjendt med hende og tvang hende til at tage sig. Men han var en slem én og var en hel Hegs, og de sagde, at han kunde være på flere Steder på én Gang. Da han var død, gik han igjen, og der blev Uro på Gården. Man...
Der var en, de kaldte Mikkel Eldal, han boede på Tiilst mark og var sådan en forfærdelig stærk mand. Han var slem til at drille ritmester Friis på Lyngbygård, som han gjorde hove til, men det var nu heller ingen behagelig mand at stå under. De havde jo sådan deres mål, de skulde plove og harve og hoste, og nu vilde han jo ikke plove ned i jorden, det...
Der er noget eng vesten for Borum. Det kaldes for resten søen og har også været sø, da man kan stikke en lægte langt ned i mudderet. Der ude midt i det bløde er en fast grund, aldeles hård og fast og med en stor kreds af forskjellige rækker af egepæle uden for, der er nedrammede uden nogen rigtig orden, men med visse mellemrum, som om det kunde have været...
Imellem Stolum og Troelstrup ligger Kamhøj, og der var noget, der råbte om hjemlys dag. Min bedstefader og bedstemoder blev rædde for det. "A tror, a vil svare det", sagde han og vilde gå ud imod det. "Nej, det skal du ikke," siger hun. Jo, han vilde alligevel. Så går han ud på en brink tæt ved gården og vil lytte efter det for at høre nærmere om det. Men...
Min fader rejste meget omkring, og så kom han nede i Silkeborg-egnen til at ligge ved et par gamle mollerfolk, mens han var på den kant. Så skulde han en gang, han atter kommer der, med dem omkring og se, hvordan de havde formeret deres gods, siden han sidst var hos dem. Så kommer de også op på loftet, og der står en hel mængde hvide ligkister. Han...
Bregnefrø er der for resten aldrig nogen der har fundet eller fået, og det er den største heksekunst, der er, at få dem. Der var en karl, som havde været henre at se til sin kjæreste, og så kom han på hjemvejen tværs over en hede. Det var en løverdag alten, og om søndag morgen vilde han til kirke tillige med hans kone. Den gang de kom hjem igjen fra...
