Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I Fjaltring var der en præst, hvis søn havde studeret sig fra forstanden og ikke blev ret klog igjen siden. En måneklar aften løb han fra Nørre-Nissum, og da han kom ud på landevejen, så han til sin forskrækkelse sin skygge lige bag efter sig, men han troede, at det var Djævelen, og løb så alt hvad han kunde. Af og til skottede han over skuldrene efter...
Amtoft er en lille by, som ligger en halv mil fra Feagesund og tæt ved fjorden. På en gård der havde de en nisse, som passede køerne fortræffelig, så de havde de bedste køer, som fandtes i hele Amtoft by. Det eneste, nissen forlangte til Ion derfor, var, at han vilde have grød med smor i hver aften, og det fik ban også redelig. Men en aften fandt en af...
Al verdens skaber med god besked, Hør det, som vi bede. du haver al ting vel bered. Vær os alle nådig Gud med glæde. Den vinters trang du drevst af land, du lover os majmåneds sang. Lad sommeren os gå til hånd Vi pløjer i vort ansigts sved, og såer god korn i jorden ned. Vi kornet ind i laden fik til brød og øl i laderne. Lad hønen gjøre æg på fad til...
Har man vorter, går man ud i måneskin og toer vorterne i et fad, man bolder lige mod månen, idet man siger tre gange: »A toer mine vorter i måneskin 1 < Letbæk mølle.
I Knud Ravns gård i Oaverslund er det passeret, siden a blev gift, te der blev en hel del hekseri. Det var ejsen sådan rare folk, men der var da nogen bleven vrede på dem, og det var dem, der stilte det an. Der kom noget om middagen, lav de sad og spiste, der slog til skeerne, som de sad med i hånden, og hvad der var i dem det fløj til alle siderne, og...
Der fortælles om de Tise trolde, at når folk om foråret drev køerne i marken, så stod troldkvinderne ved en smedje, hvor kreaturerne skulde forbi, og sagde, idet de pegte på hver ko: »Eu skefuld af deu, en skefuld af den! Dette her står smeden og lurer dem af, og han siger så, idet han også peger på de forbigående køer: »Et fadfuld af den, et fadfuld af...
Der smededes i den store Høj på Holtet Mark i Serritslev. Når Manden i Holtet vilde have hans Plov gjort i Stand, eller noget andet Smedearbejde gjort, satte han det hen ved Højen tillige med et Fad Sødgrød med Smør i eller og en Finmeldmad med Flæsk til. Når han så kom igjen, var Ploven gjort i Stand. Men satte han ikke Belønningen, blev der intet gjort...
tjelkinge bakkes skrænterer udskiftede mellem byens forskjellige gårdejere, og om et af disse »skiften* en ager, der, så vidt jeg mindes, kaldes Onnelykkekrogen tindes det sagn, at i ældre tider, når kornet på denne ager var modnet til at hoste, bragte bonden, som ejede den, et stort fad risengrød og et anker 61 ud på ageren lidt for solnedgang,...
Der har en Gang været en forfærdelig Ståhøj der nede i Kjærbølling, og det skal a fortælle om. Der boede en Mand dernede, som havde sådan et forfærdeligt Uheld og kunde ikke holde Balans. Nu havde han jo hørt, der var Nisser til, men han kjendte ikke videre til den Slags Folk, han vidste blot, det var nøjsomme Folk, der var tilfreds, når de blot fik Smør...
Kræn Lindes Fader var Doktor i Ribe. Så kom der Pest i Byen, og han ofrede sig helt for de syge, blev smittet og døde. Kort efter døde også hans Kone, og så stod Kræn ene i Verden, tillige med uden Midler, da hans Fader havde givet næsten alt, hvad han ejede, til de fattige. Han gav sig så på Vandring som Bissekræmmer. Hvordan det nu kunde gå til, han...
En ældre mand fortæller saledes: Min bedstefader, hos hvem jeg blev opfødt, sagde, at der blev tudet på gaden hvert øjeblik, snart om noget og snart om ingen verdens ting. Når der var tudet, så fik alle stodderne (et kjælenavn til mændene i byen) sa travlt, som der var ild i hoserne, fik fat på knarken (tobakspiben) og tobakspungen, for de skulde da ryge,...
Min Moder tjente på Åstrup der vesten for Hjørring, og hun fortalte, at hun så, Bjærgfolkene havde deres Fade og Tallerkener ude at soles midt om Dagen der i Bakkerne nord for Hjørring. Frøken Thomsen, Sinddal.
Alle de sager, vi laver her på egnen, regnes efter sæt, når vi skal have vor betaling for det af pottehandlerne, og beregningen er da sådan for det altsammen: Tre af de største fade er to sæt. Lidt mindre fade er tre til et sæt. Vaskeskåler regner vi tre til to sæt. Mindre vaskeskåler er tre til et sæt. Tallerkener regnes tre til et sæt. Af de store...
Hores viben om foråret skrige, før den sees, skal vedkommende blive slem til at slå kopper, fade og tallerkener i stykker eller også græde hele året igjennem. N. Kr. P., Gr.
En mand fra StuLbergård blev begravet i Viborg domkirke. En nat kom to præster kjørende efter at skulle mane ham. De havde før været der og talt minde med ham, men det hjalp ikke, han gik nu og grasserede der på gården, så ingen mennesker kunde være der om natten. Så da de nu skal dertil igjen, kjører de så tidlig, at de kan være der inden aften. Da de...
Det første kaffen kom på gang, var der en kone i Skjern, der havde fået et fjerdingspund kaffesager, men vidste ikke, hvordan de skulde anvendes. Så kom hun rendende om til min oldemoder og bad hende, om hun vilde ikke hjælpe at stege kaffebønnerne. I Vorgod var det til et bryllup, de fik kaffe, og imens var en kone gået hjem. Da hun kom tilbage, sagde de...
Hvællbojel er det bojel, de holder, når de skal have æ skibe hvæld op på æ banke. Det er i den døde måned, de hvæler det, nemlig fra Povlsdag (25. januar) til Persdag (22. februar), for da er der intet fiskeri. Mændene samles så bag efter og får nogle meldmader og drikker sig fulde. Bojelet går på omgang i skibslaget. Skibojel er 2den eller 3dje eller...
Det er ikke uden en 5, 6 år siden det passeiede i en gård her i nærheden, hvad jeg nu vil fortælle. De skulde have skårgrod en aften, og det skulde jo vane lidt festligt. Da alle folkene nu var komne til bords, og konen kom og satte grødfadet på bordet, vilde hun komme en klat smør i grøden, det plejede de ellers ikke at få. Men da så sønnen, der var en...
Gammelmadsfad er et fad. hvorpå ved påske- og juletid, især om julen, man fremsatte kjødmad (det var af porcollæn eller ler). Derpå var saltet og røget kjød, flæsk, pølse. Maden kaldtes gammolmad. Lodderup. K. .1. Lyngbys sand.
Der var en Gårdbo i Stempegård i Børglum Sogn det var da i den ene af de to Gårde af det Navn, og han havde en rød Ko at passe, og den skaffede han Foder til. Nu var det en Bestemmelse, at han hver Aften skulde have søde Grød og Smør i Grøden, og det fik han jo i flere År. Men så var det en Aften, Konen vilde have ham lidt til Bedste, og så kom hun Smør...
