Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Icelandic Keywords

There are no Icelandic Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
211 datasets found
Danish Keywords: fad
Der var en mand, der boede i Teglgården, en bitte herregård imellem Buderup og Skjørping, og han havde givet sig Fanden i vold. Men Fanden var gået ind på den akkord, at han nok skulde vise ham et tegn, før han kom og tog ham, sådan at han kunde være noget belavet på rejsen. Så var det en søndag morgen, hans pige skulde hen og hente hans søndagsklæder til...
I et lille hus vesten for Storholmgårdene i Ràsted boede for en 50 år siden en kone ved navn Met Lasses, som var en forvorpen heks. En gang var hun bleven fornærmet på konen i det gamle Tranested, der nu er ødelagt af flyvesand, fordi denne havde nægtet at give hende mælk i sin kande, og efter den dag blev mælken af Tranestedets køer så sej og blåplettet,...
Folketro orn juletiden. 1. Man må ikke klæde træer d. e. hænge vasketøj til tørring i julen, ti så kommer man til at klæde lig i fastelavn. Fra Ribe-egnen. Kr. Jensen, V.-Vedsted. 2. Man må ikke hænge tøj ud juledage og helligdage, ellers bliver man forfulgt af sladder og bagtalelse. H. Th. Nybo, V.-Jølby. 3. Husmodre forbyder deres piger at spinde de 13...
I Tønder var en præst, som forstod den kunst at mane, og den kunst lærte han også sonnen, i.i, denne blev endogså dygtigere end faderen. Da faderen døde, blev sonnen præst efter ham, men den gamle gik igjen, og sonnen skulde så til at mane ham ned en aften oppe ved præstegården. Han var iført sin præstedragt og gik med bibelen i hånden, som han bestandig...
Bøffelkobbel Sønderjylland
Norden for Heslekjærs Gårde ligger en liden Høj, kaldes Tittekuld. Der haver for 40 År siden forleden en Pige været indtagen, og det Selskab, som der var inde, haver frembæret Mad og 01 for hende udi hendes egne Forældres Fad og Drikkekar, hvilke hun kjende, som hende tyktes, dog vilde hun intet fortære deraf. Da forlode de hende, at hun kom ud igjen. Men...
På Højbjærggården boede en gang en gammel bonde, som havde en ung hustru. I den tid var det skik at koge melgrød til nadver; melet havde de stående i en kiste på loftet. En aften gik hun op for at hente mel til nadvergrøden. Da hun kom op oven for loftslemmen, så hun en hvid skikkelse som et menneske lige for sig, men det veg tilbage for hende ganske...
Tingerup ved Hvalsø
I Hårmark var der tidligere to gårde, som hver havde sin nisse. Nisserne blev godt beværtede, i det der ofte blev sat et fad mælk op på stænget til dem, og på hojtidsaftener fik de grød med en god klat smor i. Nisserne var derfor også meget tjenstvillige og sogte på alle måder at gavne deres husbond. Således var det meget almindeligt, at de kastede neg og...
Selsinggårde Samsø
Rådhuset i Vejle er bygget på det Sted, hvor der har stået et gammelt Kloster. Derfra gik efter Sagnet en Løngang, som skulde udmunde i Tidseltoft, der findes imellem Vinding Hule og Fjorden. I Tidseltoft skal også ligge en stor Skat begravet. Min Bedstefader og hans Broder, den ene var Skipper, og den anden Lods, de skulde en Morgenstund ro ind til Byen...
Der var en mand der ude fra hede-egnen, Skarrild eller Felding, der kom ind til en kjøbmand i Kingkjobing. “Hvad koster kjødet på torvet i dag?” siger kjøbmanden. “Kjød, det véd a sku ikke, vi har ikke kjød. Om søndagen har vi nogle kjødben, vi sidder og knupper på, og om søgnedagene kan vi ikke få stunder”. Lærer Alkærsig, Mellerup.
Juleaften kunde de ugifte karle og piger få at se, hvem der skulde foist giftes. Dar blev lagt en klat grød og fisk for hver person i huset på et fad. Derefter blev lænkehunden hentet ind og fadet sat ned til den. Den klat grød og fisk, han så tog forst, dens ejermand skulde først giftes. P. K. Jensen.
En gang boede der på gården Hjortnæs en gårdbo, som pigerne på gården en aften fik i sinde at drive lojer med. Nu skulde han have smor i sin julegrød, men det skulde skjules på bunden af fadet. Da gårdboen nu kom for at spise sin grød, der var sat ud i loen, og ikke så noget til suiorret, der jo var skjult på bunden af fadet, blev han vred, og i sin...