Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Hjemme hos min fader i Hornum (Hvirring) har de et uderstuebord, som bliver lånt ud til gilder, og det kan t;t mærkes, når det skal lånes ud til en begravelse. En gang vi sad inde, hørte vi, der kom en mand hen ad stenbroen og kom ind i uderstuen, hvor han begyndte at rydde af bordet, og det var, ligesom der gik et fad eller en tallerken i stykker. Så gik...
Skaffertale. Gode venner og velkomne gjæster! Nu lader denne velagtede N. N. så vel som hans hustru og demæste dette vores nærværende brudepar eder alle pá det venligste og kjærligste takke for den ære, som I haver bevist i dag, idet I haver ladet eder indfinde her i huset og fulgt dem til kirke, hvor I har hørt en kristelig og gudelig brudevielse, ofret...
En gi. afskediget lærer Moller i Homå boede i Brunmose og havde et lille sted med en hedelod til. Lærer Steen i Pindstrup havde en biskole i Stenbjærgholdt. På vejen dertil kom han forbi Møllers sted og kom gjærue ind og passiarede med ham. En dag han kommer ind, sad Mollerved bordet, ogdettevar overfyldt med papirer, overskrevne med tal. Møller ser op og...
I Mellerup siges: Kom rå ijæn, kjænii. I Rugsø: Kom snået ijæn, kien, øen (o: vogn), fad, fååd, bååg. I OsterTørslev. Kjån, vraj, brøj, dø;, be;'. I Støvring: Fad, fåd, båg.
Niels Kristian Kåstrup i Villerslev var et fattigt Barn, og han kom tidlig ud at tjene. Hen på Efterårstiden kom Høvederne til at gå løse, og en Dag, da Folkene kom ind til Meldmad, så siger Husbonden til Drengen: »Har du fået Høvederne samlet ind?« Da giver Drengen sig til at vræle og siger, han kunde ikke finde dem. »Ingen Tuden, Knægt, og ingen...
Der var strandet en døbefont af guld, som var bestemt til Rusland. Den blev så solgt ved auktion ved havet for ingen ting, og de folk, der kjøbte den, brugte den til andetrug. Så kom Christen Linde, der gik omkring som kræmmer, ind i det sted og vilde sælge tøj. Konen vilde nok have sirts til en kjole, men hun havde ingen penge. Ja, han kunde også godt...
Under sidste krig var min fader, der den gang stod ved sjette dragon-regiment, en gang indkvarteret i en gård mellem Silkeborg og Viborg, hvis navn han des værre ikke mere husker, eller han måske slet ikke en gang vidste det. Han fik anvist nattelogi i en stue, der vendte ud mod gården, og foran stuen var der en lille forstue, ud til gårddøren. Da der...
Smårim om kjæresteri og ægteskabet 1. Smukke piger går i dans med guldbånd om håret, silketøfler har de på, men ingen særk om låret. 2. Mand og kone i fingerring de skal stævnes op til ting, to tusser i hvert ét fad Kristen Nielsen, Egsgàrd. det skal mand og kone ha'. Sigurd Jens Kristensen. Mikkel Sørensen. E. T. K. Bruges til at drille kjærestefolk med....
I min barndom havde vi ikke andre lærere end en gammel en, der hed Lavst Vognsen, og var såret i krigen. Han havde ikke lært andet, end at han havde gået til en præst en 14 dages tid. Han kunde slet ikke regne, men havde en chifferbog, som han tit besøgte, og det blev vi jo let kloge af, så vi besøgte den også, når han var ude at passe hans køer. Hans...
Om den samme frue på Bidstrup de kaldte hende til daglig brug: Døww-Såffi fortælles en anden lille morsom historie. En dag var hun kommen ned til mejersken i mælkekjælderen, og der slæbte hun skjorterne af ét fad mælk og i et andet og skjældte ud i en syndig tid. Så nikkede mejersken ad hende og skjældte ud igjen og kaldte hende Døve-Sofie og et svin,...
I en af Sædov-gårdene ved Mellerup havde de en nisse, men så var det en juleaften, at pigen sådan for nar havde lagt srnorret på bunden af fadet, hvori hun hældte nissens grod. Da han nu kom og skulde spise, blev han grumme vred. Slog en god ko ihjel i nodset. Gik tilbage til grødfadet. Slæbte den døde ko op til Hald, hvor der var en mand, han var vred...
Når ungdommen var til leg, så gik der forst en tallerken om til spillemandspenge, og siden en til brændevin. Hver lagde en lybsker. Flere husmænd var til leg blot for at få det brændevin, og for den lybsker fik de alt det brændevin, de vilde have. Der gik et fad rundt med brændevin og en ske og tort rugbrød, og så tog hver et stykke brød og én, to eller...
I Vcerum var der fire smonere ved bryllupper, de vartede der op, og så var der fire forgangskoner. Desforuden var der en skaffer, som tillige var bydemand; han havde opsyn med brød og brændevin o. s. v. Bydemanden sagde sådan: Jeg skulde hilse fra N. N. og N. N., om I vil komme og spise frokost hos dem på [fredag] klokken 10 og følge med dem til kirke og...
Fårup
Så snart et barn er født, skal man slå en bog op og holde hen for det, så skal det blive godt til at lære.
Min broder fik 1839 plads i Boller molle som førstekarl og skulde have fjorten rigsdaler i løn. En karl, der havde været i tjenesten og ingen plads havde, kom der som andenkarl og skulde have otte rigsdaler. Jokum Kristensen, Sæsiug.
Sæsing Vendsyssel
En aften kom en Nordmand med en pose på nakken til en gård, som hedder Stokholm og ligger i det nordligste af Sindal sogn, for at bede om husly. Han blev der også. Om morgenen så han et hul på sin pose, lånte et fyrfad med ild på og kaldte musene sammen. De løb omkring fyrfadet og fjernede sig igjen så nær som én, den blev ved at løbe omkring fadet. Da...
Der var en grov rig kone, og hun havde en søn, men do var blevne tratte, så hun vilde ikke lade ham få nogle af hendes penge. Så en dag sagde hun til pigen, dede hun skulde give hende en ske, for hun vildesobe dem isig iet fad mælk, så kuude sønneu da ikke få dem, og så skulde pigen love heude, at hun ikke vilde sige det til ham. Det lovede hun også højt...
En mand i Tofthøj havde en husmand at tjene, som de kaldte Gale-Pejer. Så fik de grød til davre. Da manden havde fået nogle skefulde, lagde han hans ske, og så sagde han: "Da Gud ske lov og tak, nu er a bade mæt og sæt, og gid nu hvert fattigt barn var så godt forsynet, som a er." Men Gale-Pejer vilde ikke lægge hans ske, og da mælken var gået af fadet,...
Oppe ved Søren Jørgensens kunde de ikke få smør. Fløden blev så besk, te de kunde ikke have det. Så fik de bud efter Sander fra Lunde, og han kom. Han gik op og ned ad kohuset og skottede til køerne, kom så ind og fik fat i et fad mælk, som han stod og pladrede i. »Kan vi nu få smør af det?« siger de. »Nej, hvor der ikke er, kan der heller ikke blive.« Så...
Der var ellefolk i Hbvstrup i Tårs. De havde deres handel nede under folkenes kølle, og der var en gang ned til dem. Konen der var jordemoder, og så en aften, det var morkt, kom der én til hende og sagde: <?Kom med mig, kom med mig?" -"Hvor skal a komme hen?" - "Ned til min kone," siger han, "hun skal gjore barsel." - "Ja, hvor er hun ?" Det sagde han...
