Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Få en snes oer siin gik lanndwæ/en fræ Grønno å te Oorhus Hig nueren om Oelse kjærk end gjænnom be/en å toiv dæn nej lanndwæj let wæsten få. Mæn ded war omm, hwodan dænd kjærk æ blewen te, at te a wild fåreel. Dæ Wa i mand, som hied sant- Lawws, som wil beg en kjærk i Oelse, mæn åldt hwa han begged om dawen, ded blevv rewwen n/er om natten. Som han no gek...
Der er en stor jordvold ude i Nørbegs hede sydvest for byen og lige efter Hvidding, og på den jordvold, som nu kaldes Dosset, skal have boet en konge, der hed kong Have. Han skulde have haft hans tryggeste havn under Kragebjærg i Lejsten, hvor der nu er helt tort land. Der er al sandsynlighed for, at her har været sejlads, for en gammel mand, der gik og...
Der var en bonde, som var så forfalden lil at snuse, at hait tog en pris for hver omkjøring, han gjorde på stykket, når de pløjede. Hvis nu stykket var kort. blev det til den evige snusen. Selv kunde han ikke bære det snus med sig. han skulde bruge, og konen måtte gjøre snus til ham lige så fuldt, som hun lavede mad. og have med i marken, og når hun kom...
Da de norske småbåde lå her og handlede for kysten, skal der en gang være begået noget underslæb med Nordmændene af manden i Store-Borup. Så spåede de ham, da de opdagede det, at der aldrig skulde blive barn i den gård, og det er også truffen ind, at der ikke har været børn de sidste 100 år. Kristen Kristensen, Vandborg.
Anders Hak- bed-teforaldre kom en aften kjorende fra Ålborg og så et blus på Sortehøj og en hel del smapu-linger, der lob fra ilden og ned på ag. fen og tilbage igjen. Mandfolkene vilde haft konen til at holde hestene, mens de undersøgte, hvad det var, men dertil var hun ikke at bevæge. Kl. Gj.
De wa jæw gå^ far mane or siin, da æ hæremæn rajj øwer a bener, da bowed dær en hærema" àp i Wajjsttir i g i Ty, å do war sø'en en faskrækelig ugudele menisk. Han wil rå øwer all falk. De war yæn gå^, da kam en faårtoj sæjjlen, á dæn fæk han åse å s', å så stræbt han å fæk nower falk samelt sawel, å så rowed di ud te-en. a de war jæne heddneqer, dær war...
Der var en husmand i Åsted ved Frederikshavn, han hed Niels Peter Nielsen, men kaldtes ellers til daglig vejmanden. En gang havde han en ko, der skulde kælve, og det gik han jo og var noget altereret over. Da koen har kælvet, kom der i det samme en fremmed ind i kohuset til ham: Den er sort, den kalv, siger han. Men dertil svarer Niels Peter: Satan ede...
Da vi i begyndelsen af århundredet lå i krig med England, blev det befalet, at bønderne skulde stå strandvagt langs landets kyster for at passe på, at Englænderne ikke gjorde landgang. Det huede bønderne mange steder ikke, for de syntes, det var narreri at stå der og kukkelure efter Engelskmændene, som slet ikke kom og kom de, så mente bønderne heller...
Når vi kommer fra Fen/p by og går ud mod Norvang, kommer vi over en bæk, som lober ned til Nebel å. Her ved bækken til hojre for vejen inde på engen kan ældre folk endnu huske, at der groede en del ellebuske, og under en kroget el, som stod her, har man for set en ellepige stå og banke bog (vask) op. Ellebuskene er nu fjærnede, og bækken rettet. Engen...
Imellem Hillerup og Farup ligger nogle indgrøftede jordlodder, som kaldes Stokbro-fenner, der alle grændser til en bred grøft, som danner skjellet mellem byerne. Over denne grøft ligger en planke til gangbro, ti kirkestien går tværs over disse fenner, for således bliver vejen kortere. For en menneskealder siden mente folk på egnen, at det var farligt at...
Vicepastør br. Peder Råe havde fen- været missionær p;t Grenland. Dersom jeg skulde fortælle alle de latterligheder, jeg har bort om ham, vilde det fylde det meste af denne bog. De drejer sig næsten alle om hans til vanvid grændsende pengehegjærlighed. Han var en rig mand, men ingen fik at vide, hvor rig. Han lod sig ikke forlyde dermed, da han blev sat i...
Min broder var murer, og en dag han var på arbejde ved Bovbjærg kirke, vilde han gå over en bro, der er i dalen lige osten for kirken. Der kom han over noget skånneri, som var lagt for en auden, og så blev han så sorgen og elendig og lå hjemme en måned, ja to. En dag min moder var ved at bryggo, sagde hun: »A tykker, du er så urolig, Peder.« Nej, det...
Det er gammel tale, at folkene her skal nedstamme fra Hollænderne. Talen er også anderledes end længere vest på. Vi siger : Mawd-in, stu-in, hurød in, kål-in, kat-in. (Dette er da hankjøn). Fremdeles: Hæjst-en, klåk-en, gry-en, .^æng-en. (Dette er da hunkjøn). Fremdeles: Bårør-ed, låm-ed, glas-ed. (Dette er da intetkjøn). Der siges: I mawd, i huwd, i...
Min mand var opfødt på Svallinggård i As fen/. Han var deres plejeson, og han fortalte, at datteren en aiten var ude at færdes med nogle andre, og da så de en skiveise komme forbi dem på vejen til kirken, en stor hvid én. Så siger datteren: «Det er mig, der skal dø.» «Nej,» siger de andre, «den er for stor til at være dig.» Så blev det kurien i gården,...
