Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Da de to engelske skibe strandede, vilde man ikke redde folkene, fordi det var fjender. Ligene kjørte de i læssevis hjem i gårdene og plyndrede dem der, for det kunde de ikke så godt gjøre nede ved stranden. Sådan gik det nu her ud for. Der kom 11 (8?) levende i land, og de toges til fange og førtes til Ringkjøbing, hvor de forvaredes i det røde hus...
En gang boede der en fisker ude på Vejro. Her var han ganske ene uden at komme til andre mennesker, og det var vist nok, fordi han i hjemmet havde begået en slem forbrydelse. Han levede af at fiske og skyde ude på havet, og tidlig og sent færdedes han omkring Vejrø i sin lille båd. En aften, da han således var på havet i smukt måneskinsvejr, så han en...
I Vind sogn er tvende fattige, som burde billig indsættes i et hospital, den ene, Dorte Gosmar, er ikke ret klog og ved forstanden, ja, i mange år ikke har været til Guds bord, føres omkring i sognet og har mange steder slet pleje og tilsyn. Desårsage hun mangfoldige gange haver været nær af med livet og ofte været borte om natten i moser og kjær under...
Nim kirke har ligget nede ved Bræstenbro, og da chansseen førtes der igjennem, tog de grus på den plads og fandt en mængde ben samt en døbefunt, der blev gravet ud af grushoben Og ført til Føvling. johan mejer, trebjærg.
I Norre-Nissum kirke, fortælles der, levede en gang en lindorm, der grov ligene op på kirkegården, og ingen kunde komme op til kirken for den. Folkene der i omegnen blev da kjendt det råd, at en tyrekalv med en vis kulor og visse mærker skulde opfostres med nymalket mælk i tre år, hvilkat en pige skulde give den, og den måtte ingen andre folk få at se;...
En fjerdingvej fra Sorø ligger Pedersborg, der efter sagnet har sit navn efter Peder Torstensen, og hvor Pedersborg kirke nu ligger, skal hans slot have ligget. På dette slot skal tidligere have boet en jomfru, som var umådelig rig, men huu vilde aldrig hjælpe den fattige med noget af sin rigdom, hvorfor ingen kunde lide hende. I de dage var der til at...
Speitzer var så slem til at banke hans hovfolk. Så havde han en dag banket en stor dreng. Det var broder til Kræn Gatten. Kram Hornum fra Vester-Hornum har fortalt, at han så det. Dagen efter, da Kræn Gatten var til hove, og de havde ophøstet og gik og rev, holdt han sig noget tilbage, for det Speitzer skulde komme hen til ham. Det var sådan i en lavning....
For få år siden hændte der på Sejrø et mærkeligt tilfælde, om hvilket jeg har øst efterretninger både af hvad sagnet fortæller og af dokumenter, som er skrevne til mig om denne sag. Iden sidste krig imellem Svenskerne og vore trængte svenske sørøvere forskjellige gange ind på øen og ødelagde, hvad de fandt, såvel ved ildebrand som ved plyndring. Endelig i...
da-etk-ds_03_0_00508
Frimurerne har ikke noget godt for, ti ellers kunde det da tåle lyset. Den, der går ind til frimurerne, 9kal sværge en forfærdelig ed på, at han aldrig på nogen som helst måde må røbe det mindste af de hemmeligheder, han bliver indviet i. Man har heller aldrig hørt, at en frimurer har brudt sit løfte, medens man tit har hørt, at folk har brudt alle andre...
Min bedstemoder var født 1743 eller 44. De var tjenere til Sebber-kloster, eller som de sagde: de trællede til Sebber-kloster. Min bedstefader boede i Sebbersund. Folkene der var fiskere, men havde også jord. De havde fiskestader i fæste, og disse gik i skifte, for de var ikke lige gode allesammen, og så skulde den ene have den bedste et år, en anden det...
Beboerne langs vesterhavskysten af Vendsyssel anså i gamle dage det for en ærlig sag, at gå ned til stranden og tage det, havet havde skyllet i land. De bar det op i klitbakkerne og forvarede det i marehalmen, for senere, når lejlighed gaves dertil, at føre det hjem. De vidste godt, at kongen og landets lov havde forbudt det; men det hjalp ikke; de kaldte...
Ørritslev Fyen
Peder Kjeldsen havde været hjordedreng i hans barndom og så tidlig ude om morgenen, at han havde gået, når det var rimet, og varmet hans bare fødder i noget ogegjode. Da han blev et bitte korn villere, kom han i tanker om at ville handle, men han havde kun så meget, at han kunde kjøbe en vædder for. Så handlede han med væddere og beder, til han kunde...
Søren Jakobsen i Store-Lime var en stærk mand og en vovehals. Så var han nede til hove på gården, og der skulde han skyvle og gjøre rent i vandgarden, det var et springvand lige uden for nodset, og så var der en kumme uden om, som de vandede kreaturerne i. I det samme kom justitsråden ned og vilde egse ham også, men Søren vilde ikke hore på det, og så...
Ellers haver man den Tradition, som vides og fortælles næsten af enhver i Sognet, at udi Bjærget, hvor Kirken står på, boede da en så kaldet Bjærgmand. Han vilde ikke lide Gudshus i Nærværelsen hos sig, hvorfore han om Natten flyttede alt det over på Gejbjærg, som var opført af Kirken om Dagen. Bygningsfolkene bar det atter over på Bårbjærg om Dagen, men...
Portiere hundrede år siden boede på Damsgård en frue, hendes mand var død, men hun havde en datter, der skulde giftes. Hvordan det nu egentlig hængte sammen, videsikke, men det var bestemt, at brudesmykket skulde komme fra Frøslevgård, hvorfra en pige blev udsendt samme dag, brylluppet skulde være, så vel med smykker som med andre kostbare foræringer. Nu...
På en stor gård i Tyland gik om natten et så forskrækkeligt spøgeri i laden, at ingen af gårdens folk tnrde gå derind efter solens nedgang. I Hove ved Lemvig boede en degn, som havde ord for at kunne mere end sit fadervor, og ham bentede man over til gården, det var lige i skumringen, da han kom dertil. Folkene gik allesammen ind for at spise nætter, mens...
I Asmild Sogn er der et Steds Spor af en Høj opdynget af Sten, hvoraf der endnu findes mange. Om denne Høj fortæller man, at Bønderne førte Sten derfra mest til Viborg, hvor de solgte dem, indtil en Aften, da de vilde føre flere bort, viste sig en Træklods med et Hestehoved, hvilket afholdt dem fra senere lignende Forsøg. Resen VI 129.
På Brejninggård levede der en herremand, som ejede kirken i Brejning. Samme mand var meget gjerrig, og en aften, han kjørte lige forbi kirken, så han to lys brænde der inde på alteret. Da de ikke var helt opbrændte, steg han af vognen, gik ind i kirken og op til alteret for at slukke dem. Han slukkede dem i Gud-faders navn, men da han kom i kordoren, var...
Sagnene om jorbrand kan antages [at hidrøre fra, at man i gråvejr kan have set en eller anden bygning, stærkt belyst af solen, som fra en skybar plet har skinnet på den. Den 9. november 1894 gik jeg i middagstiden fra Tingerup til Scderup. Det var aldeles gråt i luften, hvor jeg var, men stille. Pludselig så jeg mig hændelsesvis omkring, og det forekom...
En meget stærk mand har en gang boet i en gård i Blendstrup. Han hed Kristen og blev almindelig kaldt Kristen Kjæmpe, allerede som en stor dreng. Da nemlig en del vogsue karle, der morede sig med at prøve kræfter, forsøgte at tage en læssestang alleryderst i den smalle ende og med udstrakte arme hæve den lige i vejret, og ingen af karlene kunde det,...
