Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En horseham er den hinde, som føllet er omgivet af ved fodselen. Man havde den tro over alt på Sjælland og har ikke helt mistet den endnu, at når en kvinde i sit første svangerskab krøb igjennem sådan en ham i Fandens navn, vilde hun undgå fodselssmærter, og det er aldeles vist, at det har været prøvet. Hvis det første barn var en dreng, blev han en...
Tingerup ved Hvalsø
Ulvene var så slemme på den hede, der var imellem Jebjærg og Roslev. Navnlig var der en mand i Snabe, dei var så forbitret på dem. De havde ødelagt en hoppe for ham, og føllet havde de revet ihjel. Så tog han et stort kar og gik ud i heden med og satte sig under karret og gav sig til at tude som en ulv. Så kom der snart en hel flok ulve omkring ham, og de...
I en bondegård på Sjællands odde var det for en 40 år siden så slemt til at spøge. En gang havde folkene der en følhoppe, som gik inde i en lille lade, og det var netop der, hvor det spøgede allerværst. De lagde nu mærke til, at der i laden var en krog, hvilken både hoppen og føllet nøjagtig undgik at komme til, og det var heller ikke mulig for nogen at...
En mand i Ferritslev havde en gang et føl, som ikke vilde patte. Så søgte han om råd herfor hos en klog mand i landsbyen Bogense ved Nyborg. Og da de havde talt noget om føllet, sagde den kloge mand: »Ja nu patter det nok.« Da manden kom hjem til Ferritslev igjen, fortalte folkene i gården, hvornår føllet først pattede, og det var ved samme klokkeslæt,...
Lige når et og har folet, må man ikke se efter, hyad kjøn føllet har.
da-etk-jat_01_0_01218
Min moder, der var født pa Skodde i Egtved sogn, fortalte, at ulvene grasserede der så meget grov. En mand havde en følhoppe, som stod på græs ude på marken, og så vilde ulven tage føllet. De brugte i fortiden at hilde forbenene på hestene, og der tumlede øget sådan omkring, at det tik hilden over halsen af ulven, og nu var det så kraftigt, at det kunde...
Et føløg fra Vindum-Overgård gik ude på marken og havde vræjer på forbenene. Så kom ulvene og vilde angribe foliet, men øget kvalte en 6, 7 stykker. Om morgenen stod den og havde arresteret den sidste, idet den havde fået hilden over halsen af den. Ulven var ikke død, da de kom til, men havde gnavet øget ind i fældingerne. Men det havde alligevel ikke...
I Begyndelsen af dette Århundrede boede en Præst her i Byen, og han havde Avling som andre Præster. Så havde de et Føl, som Præsten holdt meget af, og hans Karl gjorde også. Men til alt Uheld hængte Føllet sig i sin Bås, og da det fandtes dødt, sagde Præsten til Karlen, at han var Skyld i det. Denne blev derover så ærgerlig, at han gik hen og hængte sig i...
Østerby Samsø
Her har været mange ulve. Når der kom et stort tordenskyl, gik de hen og.næjjt eller tyrret dem i sandet. Mens nu regnen skyllede ned, var føllene gået hen under halsen af øgene og stod der og skurrede dem. Så kom ulven hen og rystede sandet af sig. Når så i det samme øget rejste hovedet op, tog ulven føllet imens. Den gang lå byerne samlede, og...
I Frørup ved Nyborg var der i gamle en præst, som gik igjen. Han viste sig i et fols skikkelse; hver aften, når det blev morkt, stod dette fol bag kjøkkendoren, og alle var bange for det. Gjengangerens son, som var bleven præst i Frorup efter faderen, havde en pålidelig karl, som han gav følgende hverv. En aften ved midnatstide vilde præsten give karlen...
Der boede én her ude i Dalsgård ved Bystrup, han hed Randrup og kunde sige al ting forud. Han kunde sige bestemt, hvad føl der var i et og, enten heste- eller mårføl o. s. v. Han kurerede en gang min fader. Så forbød han ham at gå ud eller komme på marken, inden tre solemærker var forbi, for han var forhekset. Han kom sig også, men det med de tr9...
Når en kvinde første gang er frugtsommelig og går i angst for fodselssmærterne, kan hun slippe for dem, når hun selv vil. Hun skal da for dag gå hen, hvor der ligger en horserad (hestebenrad) eller en horseham (hammen, som omslutter føllet for fødslen) og stille den op. Når hun så kryber nøgen der igjennem tre gange i Djævelens navn, får hun aldrig nogen...
Der er en lang dal på vejen mellem Svingelbjærg og Ullits, der kaldes Svinedal. Der sagde de, at der gik en hovedløs hest, og når de kom i følge med den, kunde de ikke gå fra den. Så var der nogle unge mennesker, der vilde følge hinanden fra den ene by til den anden, den ene af dem siger: Der går den, og nu turde de ingensteds gå længere. Jo mere de så...
Der var en Præst her i Vallekilde, der gik igjen. Hvordan han nu var, eller han ikke var, så var han da vel så slem, at han skulde manes ned. Så skulde den nye Præst da mane ham. Føllet og Hesten skulde mødes oppe ved Stakkehavegjærdet. Han blev slæbt derud, og til Slutning blev han manet ned i Manemose, der endnu er på Præstens Mark her i Vallekilde,...
Nålebjærg er en Bakke, der ligger vest for Almind, og på den er der flere Gange set Lys. Et Par Steder i Kanten af den er der fundet Smedesinder. En gammel Mand har fortalt mig, at Folk, der gik forbi den om Aftenen, har hort et Føl hvinje der inde; og de sagde, at det var Holger Danskes Føl. Det løb inde i Bakken fra den ene Ende til den anden, og når...
Det var i 1850, da skulde vi have tre læs brændevin og sprit over åen her omme vesten for Hjortlund. A havde et folog for, der var tyk af føllet, og skulde have fire ankere sprit, og de andre to vogne skulde have hver seks ankere brændevin, for at prisen kunde blive omtrent ens, og assarten også ens. Den ene vilde ikke kjøre æbag, og den anden heller...
Den sidste ulv. der var i Salling, så min fader norden for Ejstrup smedje, en dag han var til smedje, og den satte nordvest, men så vidste han ikke, hvor den blev af. Den havde taget et fol fra Estvadgård, som gik ved sin moder. Den snap ved føllet og snurrede det lige om bag ved sig, så den havde gode kræfter. Elven fik det ikke helt med sig den første...
Vi havde et øg, der fik fol, men blev vel forfangen og kunde ikke rejse sig efter det. Hun åd og drak godt nok og vænnede sig til at strække benene tilbage, når føllet skulde have patte, men vi skulde jo af og til have det op og skulde da være en halv snes mennesker om det. Til sidst vilde a have det skudt, for det blev ikke bedre, og vi søgte både...
Pen ham, som føllet fødes i, må ikke fjærnes fra følbøvlen, men skal forvares i et bjørne derinde og rådne der.
I Agerskov stod en følhoppe hildet ude på ageren, og da kom der en ulv om natten og vilde tage føllet. Men øget fik kilden om halsen på den og holdt den så fast til om morgenen. Da blev den slået ihjel af folkene, men den havde helt gnavet kjodet af koden på øget. Laurits Top, Agerskov.
