Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Tjenestedrengene til gårdene her kom tit helt ude fra de vestlige egne af Jylland. De gik fra gård til gård om vinteren for at erhverve sig en tjeneste til foråret og helst strags. I løn forlangte de for hele sommeren (altså omtrent i 9 måneder) 1 2 rigsdaler, samt et par træsko læppet og krammet, et pund tov til strømper eller klæder og selvfølgelig...
Det var meget bøndernes skik i Skjern, at når de fæstede dem en pige, så de efter at få en, der holdt en god vægt og trippede småt, for når de skulde til Lundenæs at slå og bjærge engen, kunde sådanne piger træde mere ned i engen, end de kunde bære op, og derfor holdt man mest af dem. Det var sådan blød eng, og hoet skulde bæres op på fast land. Niels...
Maren Musikanter fortalte mig en gang følgende. Vi blev nu urimelig godt lærte ved gamle Jakobsen, (han var degn i Lyndelse), ja, det var nu ham, der var farbroder til den sidste. Yi måtte sådan læse på landkortet, så den gang vidste jeg, hvor det lå alt sammen. Nej, å Herre Gud, det var ikke som nu om stunder, hvor de jo ikke lærer noget, hverken i...
En præst havde en avlskarl, og hver morgen, når han vågnede, var han så træt og havde så ondt i lænderne, det værkede i hans ledemod, som om han havde haft det sværeste arbejde. Så søgte han råd hos en klog mand, der sagde ham årsagen til sygdommen. Det var nemlig præstens kone, som kastede søvne på ham, og ved at lægge et heksebidsel på ham skabte ham om...
I Sjælland har man om fastelavn øvet den leg at bide til bollen. En fastelavnsbolle blev hængt op i en snor, så at en mand kunde nå den med munden, når han hoppede. Hænderne blev bundne på ryggen, og han skulde på den måde forli. T. Kristensen: Det jyske almueliv. Tillægsb. IV. 8. tære bollen. Imens skulde en anden mand samle en snes æg, der var lagt...
Der var en gang en præst, som fæstede sig en avlskarl, for han forstod sig ikke selv på markarbejdet, og det lod karlen til at have så meget god forstand på. Men somme tider gik præsten dog ud i marken og så på, hvad karlen fik udrettet. I hvor dum han nu var på avlsvæsenet, tykte han dog undertiden, det ikke gik, som det skulde, og når han så spurgte om...
Vi havde en gammel Røgter i Hagenstrup Mølle, der hed Jens Snejbjærg. Så vilde vi fæste ham for det kommende År, men det vilde han ikke, »det er ingen Nytte til,« siger han, »for De bliver her ikke til næste År.« Den Gang var der slet ikke Tanke om Handel eller Flytning. Det var i Påske, men den 9de Maj flyttede vi. Så spurgte vi ham efter, hvordan han...
Den gale Kallager gjente folk fra deres gårde, som de havde i fæste, og satte dem til andre gårde. Han drev dem også i soldatertjenesten, når han fandt for godt. Til sidst gik han fra forstauden, og de folk, han havde været så slem ved, vilde nu råde over ham. Hans kone frygtede for, at han skulde komme i fangetårnet, og sagde da til ham: Og herre, skal...
Pastor Gad havde først været i Karup, inden han kom her til. En gang skulde han holde en brudevielse i Skjærtm kirke, men den gik i stykker for ham, så han standsede og måtte tage fat på ritualet. Han var med til bryllup, og da nu bryllupsgjæsterne sad til bords, og den tid var kommen, rejste han sig for at holde en tale. I véd jo nok, kjære brudepar, at...
Lavst Nielsen (almindelig kaldet Lavst Klem) er født den 5. marts 1807 i Gliddikus i Møborg, Han blev gift med Karen Marie Christensdatter i Over-Klem i Ulfborg, der var enke efter Jens Villadsen Risum. Med hende havde han ingen børn, men der var forud 6, som ban altså blev stiffader til. Des værre fik han en svær benskade, så han blev krobling, og såret...
Min oldefader i Liingård (o: Lidengård, gården ved liden) blev syg en tid før jul, og så en aften siger han til sin kone: "Pas endelig på at være forsigtig med ilden, for a har drømt i nat, at Ilderis brændte. Hun lovede ham det, hun var jo altid forsigtig med ild og lys. Kort efter dode han, og så varede det ikke længe, inden Ilderis brændte. Fæsteren i...
Min bedstemoder var født 1743 eller 44. De var tjenere til Sebber-kloster, eller som de sagde: de trællede til Sebber-kloster. Min bedstefader boede i Sebbersund. Folkene der var fiskere, men havde også jord. De havde fiskestader i fæste, og disse gik i skifte, for de var ikke lige gode allesammen, og så skulde den ene have den bedste et år, en anden det...
Der var en gal præst i Røgind en gang, de kaldte ham den gale Jessen. Han havde kun én vest, og den gik han kun i, når han var til bryllup. Når ban havde konfirmanter, gik han med bugseselerne oven over alt tojet. Han havde fæstet sig en karl på det vilkår, at han skulde gjøre alt, hvad han bad ham. En dag i host siger præsten, at han skulde gå ud og se,...
Lidt vesten for Hagenstrup mølle i nærheden af Busbjærg er en lavning, som kaldes Hjordesølen. Der havde en fæhjorde Kræn Bråd sit tilholdssted. De gamle snakkede meget om ham. Han havde hans tællehest dernede og sad og lavede mange ting: Halmkurve, riskurve, sædeløbe, melløbe, bikuber og fældinger. Disse sidste brugtes til et kreatur, der skulde have en...
Når man klæder lig, må man ikke sy ligtøjet på, men fæste det med nåle; ti lige så mange sting som bliver tyet på ligtøjet, lige så megen pine skal den dode (eller den levende, som syede) lide. Møen. Kr. Østergård,
Her omme i et hus i Lime boede i min første tid en skrædder, de kaldte æ Bækkeskrædder, han hed nH ellers Per Bække, og ham troede enhver om i byen, te han kunde hekse. Kom der én ind til ham, så sagde han altid: Du skulde vel ikke have lyst til en varm kartoffel eller et stykke kalmusrod. Det brugte do jo til at skrå i gammel tid. Når han kom til byen,...
Jens Jensen Talund er født den 27. august 1819 i Sønderbjærg, Gjellerup sogn. Faderen hed Jens Jensen, og moderen Maren Povlsdatter. Hun var en søster til den udmærkede visesanger Frands Povlsen, og ligesom denne indehaver af en stor mængde fortrinlige viser. Jens Jensen den yngre er altså af en udmærket familie, han er broder til Ane Johanne Jensdatter i...
Der kom en karl til Bækmark og vilde have tjeneste. Nej, manden vilde ikke ham, for sidst han var der, var han lidt doven. Ja, han snakkede så længe, indtil han blev fæstet dertil. Så lagde han mærke til, at hundene faldt slemt an hver aften mellem ni og ti, og det blev ved det meste af vinteren. En aften, det var klart vejr, og de andre vilde hen og i...
I Dybdalsbakke hørte a tit som dreng, det gav dump, og vi sagde, at det var bjærgmanden, der slog hans pengekiste i låse. I den eng der neden for kunde aldrig nogen bæster stå fæstet om natten. Det var jo i den tid, for marken blev udskiftet. Odsgård, Vinkel.
Kvindernes klædedragt var mørkeblåt vadmels liv, nedskåret som sædvanlig, femsels mørkeblå eller sorte skjorter og høje, sorte karlhatte. Indenfor livet havde de et rødt kejserindetørklæde med gule eller hvide blomster. Livet var kantet med fløjl. Til daglig gik ærmerne blot til albuen; og når det var koldt, tog de sorte, strikkede ærmer på det nederste...
