Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Da den store lade på Gram skulde bygges, gjorde grevinden de kaldte hende den gale grevinde på Gram slot - akkord med tømmermesteren, da han skulde til at hugge nagler, at hvis han ikke traf tallet, så det bestemt passede, så fik han intet for hans bygning. Så stjal hun ham en nagle fra ved en lejlighed. Da de så var ved at rejse huset, mærkede han...
En fattig kone fra Smidstrup kom forbi Langebakken på vejen til Rungsted, og da kom et kvindemenneske og spurgte, om huu vilde spinde for hende. Hun sagde ja og fik siden år ud og år ind lige så meget spiud, som hun ønskede, fra bakken, hvorpå hun lagde garnet igjen, når det var færdigt. Hun fik fodevarer til gjengjæld. C. Brockdorff.
Min Bedstefader boede i Skjellet. Så brændte Stedet lige 6 Uger før Jul, og det var ikke så farlig meget, der blev reddet. Lige oven på al den Forstyrrelse siger han: »Er mit bitte Skab kommet ud?« Ja, det var. »Ja, så kan vi nok få Huset bygget op igjen.« De fik det også færdigt, så de kunde spise deres Juleaftens-Nadver i det nye Hus. Bedstemoder kom...
Når et nyt hus skulde bygges, gik en 3, 4 mænd sammen og hjalp hinanden. De havde et hugjærn, en øgså og en knippel, og så hug de huset gulv for gulv. Det blev da også rejst efterhånden, som det blev færdigt, gulv efter gulv, og når ét var sat op, begyndte man med et andet. Så skulde der tækkes. Hver mand kunde tække. Der skulde være 4 om det ligesom nu:...
De gamle degne havde et meget misundelsesværdigt levebrod, idet de ikke havde andet at bestille end at synge i kirken, trække præsten i messeklæderne og ringe klokken. De fleste af dem havde derfor en indtægt, der var meget bedre end de nuværende læreres. Det var da intet under, at disse embeder blev søgte af forulykkede studenter, som de fleste af dem...
I Gilleleje boede en fiskerkone, som havde bestemt, hvem der skulde gjøre hendes gravkors, og hvem male det, og at de skulde sørge for at sætte det på hendes grav til første pintsedag. Da det var færdigt fra snedkeren, blev det sat op i den øverste stue, og man tænkte ikke på at få det færdigt til tiden. I samme stue stod en seng, hvori der lå to drenge...
I Hårslev ved Bogense boede et par folk, som bestandig lå i strid med hinanden. Gamle Balslev, som da var præst, tog dem for sig, og det gjorde han flere gange, men det gik stadig til på samme måde. Forst sagde præsten til manden: Nu kan du tale først og sige, hvad du har på din kone at klage. Han gav sig nu til at rakke hende ned, og når han var...
Da Beboerne i Egvad havde dannet en egen Menighed, ønskede de også at bygge sig en Kirke. De fandt en Bygmester, der var villig til at tage sig Arbejdet på, og der blev fastsat en Dag, da Kirken skulde være færdig, og den Bestemmelse blev taget, at hvis den så ikke kunde være færdig, skulde Mesteren lade sit Liv. Værket skred også i Førstningen rask...
De dæmmede pladsen op, hvor gården Spøtrup skulde bygges. Et læs kostede en mark sølv, og de byggede så meget under jorden, at det varede syv år, inden det var færdigt. En ridder byggede det slot for at behage en jomfru, som kastede sin ring ud i moradset og der befalede ham at opføre en borg. Breinholt har revet store stykker af voldene ned, og da de...
Pastor Bruun i Roesholm lånte 2000 Rigsdaler af Stiftsmidlerne til derfor at opføre et eneste Værelse i Præstegården. For de mange Penge, der blev tilovers, kjøbte han en holstensk Vogn og 2 brune Heste, på hvilke hans Døtre red til stor Forargelse for Menigheden. Da Byggearbejdet var færdigt, tog Præsten til Kjøbenhavn, fik Avdients hos Dronningen (Marie...
Der var en gammel præst i Farup, der hed Clausert, det var en rigtig særling. Han kjendte ikke en gang sin egen karl, når han kom til ham på marken. Han var god til at spille kort og spillede med de Farup bønder, og han var også anset for at være meget klog. Samtidig var der en provst Nebelrød i Vilslev. I disse præsters tid blev der bygget et hus lidt...
Pastor Ascanhis byggede sig et nyt fæhus, og så flyttede han en høj og fyldte under huset som fyld. Da det nu var færdigt, havde de altid en stud for mange. Så fik præsten det at vide, og han sagde da, at de skulde gå i seng den aften klokken 8, og så gik han der ud og trak kjole og krave på. Siden mærkede do aldrig noget. Ja, det var en klog præst. Kjeld...
Ane Troglborgs Svigerfader, Niels Kristian Hansen i Trøglborg, var henne at pløje for Jens Østergård i Båsllundhus. Da han havde gjort et Bed, vilde han hjem med Studene, men så siger Jens Østergård: »Kan du ikke blive og pløje et lille Bed mere, der er et lille Stykke, a vilde gjærne have pløjet færdigt. Vi kan tøjre Studene henne på Kalgurdiget, der er...
Nar en af de gamle mænd kunde finde en gammel hul bog i skoven, så brændte han sinder der. De lagde ild derind, og så hug de spalter af gamle stovne af halvrådne boge og lagde derind til ilden, og så lod de det brænde så lovn så længe, som de tykte. Når det havde ligget og brændt så længe som en dags tid eller sådan, te det løb i store stykker og blev...
Der var blevet strid imellem mølleren i Alling mølle og herremanden på Allinggård. Denne sidste vilde så hævne sig på mølleren ved at bygge et dige tværs over åen for derved at skaffe mølleren bagvande. Mølleren, som blev underrettet om sagen, forholdt sig helt rolig, og lod møllen stå, mens diget blev bygget. Efter 3 dages forløb var det færdigt, og så...
Et vildfarende kvindfolk vender sit forklæde, et mandfolk sin hue eller sin trøje. Chr. Weiss.
Der var en mand, der fæstede sig en stor plet øde hede, og han får jo et stort stykke brækket op og standet, men mangler til at så i det, og han var for fattig til at kjøbe noget sædekorn. Som han så går og er halv sorgmodig over det, for jorden var nu så godt standet, kommer der en lille mork mand til ham en aften, han går og grubelerer, og spørger ham...
Bjørnsholm og Voer og Kokkedal i Han herred ejedes af én herre, og han byggede borggårdene på én gang. De skulde også være færdige på én gang. Det, der kom til at mangle på nogen af dem, skulde være ubygget og ikke gjøres færdigt. Der kom da til at mangle tre sten i skorstenspiben på Kokkedal, og dem kan de ikke få til at ligge nogen tider. chr. sloth,...
Gjækkevers. 1. Rosenlund, den forglemte dato 1800 og hvidkål. Kjære veninde! Se her, veninde, hvad jeg har i sinde at tilsende dig. En lilje så herlig, en hilsen så kjærlig den bringer med sig. Se nu til, du kan gjætte mit navn med rette, men det er ikke så let. Jeg er skorstensfejer ved det kongelige slot og har det meget godt. Jeg kiger stjærner...
Tommeret til de store svære lader på Bruninggård, Timgård og Voldbjærg, der er meget svært egetømmer, blev hugget til i Norge, så det var færdigt at rejse, når det kom til sit bestemmelsessted. Svenden, som havde hugget tommeret, måtte ikke komme med her ned for at samle det, da mesteren mente, at når det var numret, kunde han selv samle det; men for at...
