Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En pjaltkræmmer oppe fra den anden side af Horsens kom til Hårby og gik byen igjennem. Aftenen stunder til, og han kan ikke få hus der. Så kommer han ind til Lavst Ladefogeds. A har så ringe anstalter til sådan nogle, siger han, der er somme, der har senge til slige folk, men det har a ikke. Nu kan du prøve ad i de andre gårde, og skulde det knibe, får...
Der ligger en stendysse (et gammelt gravkammer) tæt ved siden af vejen fra Dalbyovre til Tørslev, dens overligger vender sig hver gang, den kan lugte nysbagt brod. Der er også noget pusleri på færde ved den i mørke. Den gamle Niels Juls fader i Dalbyovre var en aften i hostens tid gået ud for at flytte øgene, som stod der i nærheden. Så syntes han, at han...
Fanden tog omsider Per Yivs. Flugten med ham gik over Holm, således kaldes den sydvestre del af Tyrrestrup mark, og der tabte han sin ene tøffel, videre ned mod Horsens fjord, her skjulte Fanden sig med den grove synder på en skibsmast, men da sank skibet, så vandet spillede på rællingen. »Hvad nu?« råbte skipperen og hørte stakkelen klynkende svare :...
Da vi boede i Flemming, lå a sådan i dagningen og hørte lige så tydelig vognen blive trukken ud. Vi havde en gammel mand, der tjente os for karl, og han var al tid tidlig på færde om morgenen. Så siger a til Anders, min mand: «Hvor skal vi kjøre hen i dag ? Knud er ved at trække vognen ud.» Ja, vi skulde ingen steder kjøre. «Llør nu, nu sætter han...
Jeg havde en god ven, der hed Kristen Jensen, og han lod sig en gang forbyre med et skib, der var drevet i land her på stranden, og, efter at være kjobt af et rhederi her i egnen, igjen sat ud om end med moje, ti det var så kontradi at komme af sted med, at ingen mand spåede sig noget godt af det skib. Herfra skulde det gå til bælterne og indtage en...
En gammel mand i Ugilt, Thomas Hatholt, havde altid vittige svar på rede hånd, og der er mange fortællinger om ham. En dag gik han tværs over en mands rug. Gårdmanden kjendte nu Thomas, og så råbte han ad ham: Hor, Thomas, hvordan kan det være, du går lige tværs over mit rug. Jo, te det bares jo endt, a kunde komme til at gå på langs. Thomas siger...
Det var i Sommeren 1890, mens vi boede i V ester-Lind et, at min Kone en Nat vågnede, kaldte på mig og sagde: »Hor, der kom én gående over Stenbroen og pikkede på Kjokkenvinduet.« I det samme sprang hun ud af Sengen og gik ud i Kjøkkenet for at se, hvem det var. Vi tænkte jo, at det var en af Naboerne, og at der var noget på Færde. Men skjøndt det var i...
Nogle Røvere, der boede i en af de store Bakker, der er i Mønsted, kom en Juleaften ind til en Gård, der kaldes æ Barn. De gik ind ad Bagdøren og fik en hel Del Lys tændt i Bagerovnen, 7 eller 9. Så kunde de kaste Søvne på Folkene, så de kunde ikke vågne. Folkene var allesammen komne i Seng så nær som en Pige, der endnu var oppe, og hende kunde de altså...
Min Mand tjente en Gang på Lindenborg som Staldkarl. Så en Nat vilde han gå ud og flytte Bæsterne, før de skulde på Arbejde, og han tager så et Dækken over sig og tager Bindhunden med sig. Da han så havde flyt Bæsterne, lagde han sig ned der ude, til de skulde flyttes igjen, for at de kunde få noget til Livs. Da gav Hunden sig til at mysle og pibe og stod...
En dreng, der tjente i Lundby-Vestergård, Lundby sogn, paste deres hoveder om sommeren nede i kjæret, og så kom han jo hjem hver aften. En aften var han noget sent på færde, og da han så kom i nærheden af gården, kom han i følge med en gråbroget hovedløs stud, der fulgte ham så omtrent hjem. Han tykte, han kjendte studen, men kunde ikke komme så langt til...
IDørup ligger en enstedgård, de kalder Krog, den skulde for en del have været omgroet med skov, og markerne kaldtes Østerskov og Vesterskov, skjøndt der nu aldrig er en busk. Deraf har den fået sit navn, at den lå inde i en skovkrog. Når der var noget på færde, så søgte rige folk derind for at være af vejen for fjenderne, og der er på marken fundet en del...
Jeg var Discipel i Ribe Latinskole og boede hos min Onkel Adjunkt Lindbæk. Jeg havde et Kvistværelse at bo i tillige med en Kammerat, og min Kommode stod uden for på Loftet. Så døde både min Onkel og hans Kone med et Års Mellemrum af Brystsyge, og Huset var nu opløst, og jeg skulde flytte derfra om et Par Måneder, men Børnene var der da endnu og en gammel...
I gamle dage plejede præsten og degnen i Besser at ride på én hest op til kirken om søndagen (kirken ligger et lille stykke fra byen). En julemorgen, da kirkegjængerne var forsamlede på kirkegården, ventende præst og degn, så de dem komme i en flyvende fart ridende op mod kirken, og begge klamrende sig fast til hestens ryg, denne løb nemlig løbsk med dem....
De sagde på Volstrup, at der gik en hvid hund over vindebroen op til dørene. I borggården stod der nogle meget store æbletræer og der iblandt et, vi kaldte klokketræet, for der havde været et klokketårn og en arrest neden under. Så var det en aften, det blæste stærkt, og a skulde gå og samle æbler op lige så stærkt, som de faldt ned. og a satte mig så der...
Landevejen til Århus gik forhen forbi Skårupgård. Når der var flere vogne i følge, havde de den skik, så snart de kom til en åben plads inde i skoven, at give holdt og få dem en styrkuing det var altså en sædvane. Så en aften kom der nogle vogne, og de standsede. Det var månelyst vejr, og så fik de noget stort hvidt noget at se inde i skoven ; når månen...
I den nordligste Gård i Underup lagde de en Aften Mærke til en fremmed And, der sad ude i Porten på noget Seletøj, og ingen af Folkene kjendte den. Så fangede de den og bar den ind i Stuen. Den forsvandt oppe under Sengen, som stod i Dagligstuen, og de så den ikke mere. Men så om Natten begyndte det at spøge der, og Spøgeriet blev ved i flere År. De havde...
Hjemme på Barkholdt i Bindslev var vi meget tidlig på færde st. stefansmorgen, ti rundt om i egnen var det ungkarlenes morskab at spærre stald- og karlekammerdør ved at kaste møddingen op foran. Man måtte derfor være på sin post, ti det var ikke noget fornøjeligt helligdagsarbejde at flytte en hel mødding for at komme ind (ud) til kreaturerne. Men det var...
Det var osten før Tåbdrvp i Stepping sogn, der var for mange år siden en mand, som gjærne vildesvire og bande og spille kørt. Hau brugte stadig det mundheld: A tror, Fandeu rider mig. En dag var han ude at more sig med nogle kammerater, og det blev ud på natten, inden han kom hjem. Han var ridende, og hesten kom til at snuble lidt. Så brugte han sit...
De brugte forhen ærtebrød, og det var stramt, for her kunde de ingen rug avle, fordi det her var lermarker; de skulde hen på sandmarkerne ved Torsager efter rug. Når der om morgenen blev kaldt til davre, og døren blev lukket op, kunde de lugte ærtebrødet ud i laden. Min bedstemoder fortalte fra hendes fader, at da fjenderne var her inde, vilde de være...
Maren Dragons i Marslcv hun kunde hekse. Blot ved at hun pegte på en gås, faldt den om og dode på stedet. Hun havde en datter, som gik i skole, og denne havde lært en del hekseri ved sin moder. En dag degnen var gået ud, fik de andre skolebørn hende til at vise dem noget af det, og så fik hun hendes ene træsko til at dandse om på gulvet. Den dandsede...
