Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Fra jul til august kunde vi i gammel tid ikke spise slagtede får. Gassum.
Et gammelt sagn fortæller, at Visborg forst hed Samborg, fordi flere vikinger samledes der for at gjøre tog i fællesskab, og deraf fik Samsø navn. Siden blev borgen omdøbt til Visborg af datidens kjøbmænd, fordi deres skibe var temmelig sikre på at blive plyndrede, når de passerede farvandet mellem Samsø og Fyen. På Fyenshoved lå nemlig en anden...
En karl fra Hornslet red til Vasken kro, der ligger imellem Hornslet og Segalt, for at hente en flaske brændevin. Da han rider tilbage og kommer om ved Hornshøj, som ligger omtrent midtvejs, står højen på fire pæle, og der er lys der inde og dands og lystighed. Han rider nu derhen og spørger om, hvad der var ved det. Ja, der var bryllup her i aften. Om...
Der ligger en stor Eng og Græsmark i Lysabild Sogn ud til Østersoen, og der fortælles, at Beboerne af Skovby og Lysabild kunde ikke enes om, hvem der skulde eje den. Så bød Herremanden på Kejnæsgård, at de i Fællesskab skulde sætte et højt og bredt Stengjærde om den, og han vilde da afsige Dommen, hvem Marken skulde tilhøre. Da de var færdige med...
Nar hovfolkene var samlede for at hoste, havde hver sit mal (sit stykke), og de matte ikke begynde, før ladefogden stak hans hat i vejret på hans kjæp. Nar han gjorde det, så begyndte det hele, som det var en maskine, for de stod jo parat til hobe til at tage fat, og så blev de ved at slide, til faldet var hostet, kornet sat sammen og talt, og stubberne...
De holdt bytyr her, og Mikkels-aften blev det bestemt, om den skulde bedække et år til). De mænd, der var uden for bylavet, betalte tyrepenge den aften, og så var der en del ) Skulde den ikke, skidde der jo kjøbes en ny. Det var ikke almindeligt at beholde en tyr i to àr. Så solgte de de gamle tyre for en 2030 daler, for de unge tyre ansåes altid for de...
Om hvordan bonderne i Stadil kjøbte hele Sonderraiig gods fortælles folgende: Den dag, da sognets Bkatteligning skulde lægges, A-ar herremanden samlet med nogle af sognets bedste mænd, og medens den enkelte af de tilstedeværende skulde sa-ttes i skat, matte han gá udenfor. Herremanden matte ogsl udenfor, og da han kom ind igjen. havde man sat hans ejendom...
Der var en præst i Kongens-Tisted, som havde forskjellige priser på sine ligtaler, og det er der vel flere, der har haft. Så var der to brødre, der ejede en gård i fællesskab og gik sammen, og de var begge ugifte, men den ene var en forrygendes tamp til at spille kort og svire, hvorimod den anden var så gruelig nøje. Så døer ham svirebroderen, og den...
da-etk-jah_06_0_00771
Der var en mand i Ejer, i den såkaldte Møllergård, der var så stærk, han slog Polakkerne ihjel, når han kunde få fat på en enkelt én, og så red han dem ned i Mos sø ved nattetid. Så fandtes ligene jo siden ude i søen, da Polakkerne var henne. Han gik jo igjen efter hans død, for han havde også gjort fer meget af det, og de gamle, der lå ved kreaturerne om...
Her gjorde fruentimmerne vejr i februar. Der var tyve gårdmænd i byen, og do stod altså for de tyve første dage i måneden. Men der var mange flere husmænd (53, der har lejejorder, og nogle uden jord) og de stod for de ovrige dage i fællesskab. Det begyndte oppe ved kirken og gik ned ad den østre gade helt ned forneden og gik op igjen ad den vestre gade....
På Skovby Østermark i Nærheden af Sønderskov findes en Del Løkker, som kaldes Horn. Dette Navn stammer fra de Høje, der er på disse Marker. Bemældte Marker henlå som så mange andre i gamle Dage længe uskiftede, og nogle Bønder i Skovby ejede dem i Fællesskab. Da det tit var Skyld i Uenighed mellem Ejerne, besluttede de omsider at skifte Markerne, og...
Da Molboerne havde deres jord i fællesskab, blev der ikke holdt anden deling, når cle skulde have deres korn hostet, end at den mand fik mest, der kunde få det meste hostet, og den, der kun kunde overkomme lidt, måtte nojes med det. Så var der en gårdmand, han havde altid måttet hjælpe sig med en lille part, for han havde hidtil været ene om det, og han...
I Hvidbjcerg kirke på Tyholm var der en gang en lindorm, og når den blev så stor, at den kunde nå rundt om kirken, troede man, at denne vilde blive væltet. Det gjaldt da om at få den slået ihjel. Men der var ingen, som turde binde sig ved den. Så kom de i tanker om at lægge en tyrekalv til, og opfostre den med nymalket mælk i tre år. Folkene i Hvidbjærg...
En mand i Svingélbjærg, han hed Kræn Hansen, men de kaldte ham Smeden, for det han var smed, han havde sat sig for, at han vilde ikke gjøre hove. Da de sa var blevne tilsagt at pløje, mødte han med en stor plov, som han selv havde lavet, og begyndte at pløje sådan, at han lagde én fure oven på to, og altså sprang han over de to tredjedele af jorden. Den...
Et gammelt sagn fortæller, at Visborg først hed Samborg, fordi flere vikinger der samledes for at gjøre tog i fællesskab, og deraf fik Samsø navn. Siden blev borgen omdøbt til Visborg og da særlig af datidens kjøbmænd, fordi deres skibe var temmelig sikre på at blive plyndrede, når de passerede farvandetmellem Samsø og Fyen. På Fyenshoved lå nemlig en...
Om præsten Berg i Hem ved Mariager har en anden meddeler fortalt omtrent sådan: Folk forundrede dem over, at der aldrig kom nogen tak for det, Hem præst havde samlet, og så var der nogle, der mente, at han selv havde beholdt det. De snakkede så stille om det, og der kom ikke noget ud af det, men folk kom da til at tro det. Da han var død, flyttede hans...
Linde
Man gik med ufarvede benklæder og ufarvet trøje, og kun kisteklæderne var farvede hos farveren. En mands højtidsdragt var mørkeblå. De såkaldte søndagsklæder var eu ringere slags blå. Man farvede uld i lødgryden, især i den suppe, der i Kibe-egnen kaldes spaj, og som blev til overs efter en farvning garn. Ulden, der kaldtes låd, blev ikke altid lige jævnt...
Den gang Kristian d. 2den indkaldte Hollændere, som blev bosatte på Amager og Hasselø, kom der også ti familier til at bo på Bøtø, som før den tid var ubeboet. De byggede dem en by omtrent midtvejs og dyrkede i fællesskab den jord, som den dag i dag horer til byen. Men så var der en af deres efterkom mere, han fik løfte pa så stor en strækning sonden for...
Holme og Gislev byer har før ligget så nær sammen, at der næsten intet skjei var på dem. Holme lå i to lange rækker huse. blot med en gade imellem, der så vendte enden til Gislev by. Her havde man da forhen jorden i fællesskab. Nar sa køerne undertiden bissede løse af deres tøjr. blev der tudet i byhornet til stævne, og så matte den, som var ejer af koen,...
Maden blev inddæmmet 1785 eller 86. Så længe herskabet benyttede den, kunde bonderne ikke få dæmningen opført, den vilde synke. Havet brod igjennem o. s. v. Men da herskabet overlod maen til mændene, så gik det som en røg. Herremandens pisk kunde ikke udrette al ting, men det kunde egennytten. Husmændene hk ingen part i maen, for gårdmændene narrede dem...
