Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Den gamle Ole Smed var smed for Holbæk og Kåre, og han fortalte følgende om sin fader: De war i dænd ti. da Bonnepartus han kriged så møj, å så da di had fåt si an ham ibjæl, så kam der båj, te me fåer han skuld mæj. Han lo ve di Håssens kyrassierer, å han ræj po præjsten i Hwålbæks de betto suet øeg Dænd vist no beskæjen, få nærensti me fåer kam om ve...
De hå hæt let mæ væ;'ret: er blevet lidt bedre; dær æ roskav ve et: rosomhed; mi fåer go båwwneng te Sofiendal (Vengegård): hovarbejde; dænd hå lø ui po marken: er bygget på marken; kchven hå ståndt åpo flir pælle: stået på fire søjler
Rakkerne lå en gang på den hullerede gade i Stistrup. Da kom Anders Bærteisen kjørende med et læs gjødning. Så siger han: A, I dovne hunde, I skulde bygge jer noget om sommeren, så havde I noget at bo i om vinteren. Så siger en af dem: A, sølle fåer, om vinteren så bygger vi, og om sommeren så ligger vi og sætter benene i vejret og siger, stolperne er...
Den kloge kone i Vindblæs vidste, hvad tid hun skulde dø. Noget før hun døde, var der en mand hos hende for at få råd for en sygdom, han havde, og til ham sagde hun, at hun kuude vel give ham noget, hvoraf han kunde blive rask, men de skulde dog dø begge to inden jul, hvilket også slog til. Hun var meget gammel, da hun døde, og folk der i egnen vilde...
I forrige århundrede var her i JeLjærg en præst, som hed Patberg, om hvem der fortælles meget. Da min bedstefader var dreng, hørte han med sine forældre til Astrup gods, som ejedes af etatsråd Lassen. Forældrene var i armod, og drengen måtte ud med tiggerposen. Han kom til en herregård på Himmerland, hvor manden sagde til ham: »Hvorfor går du store dreng...
Per Smed fortalte, at han i sin ungdom havde tjent en præst, der var så slem til at drikke og spille kort og sad og spillede om natten, så han i regelen kom meget sent hjem. Så var det da også en løverdag nat, han havde været ude i selskab og drukket og spillet, og så kjørte han hjem i morgenstunden. Nu sad han jo og småsov i agestolen eg nikkede, vågner...
Barsel- og Bryllupsindbydelser. 1. A sku hælisen fræ mi mowes maste, gammel Marren Skrammelkjær, om I vel væssegowe o toosde å kom om å fo en svengom i wå fooste. E. T. K. 2. A sku hælsen fræ mi mowes Maren å mi ålldmors Karen, om I vild et kom nejed te wås o toosde å fo en spring-om i æ fooste, øl hår vi et, brø å brændvin for I et, pever å ålldhåånd å...
En trold skal have bygget Hundslund kirke. Han havde den akkord med bygmesteren, at han skulde sige hans navn . . . Han lå oppe ved højen og hørte: "I morgen kommer fåer Find hjem med herremandens ywn opå en pind." Da han kommer hen til ham, var han ved at hvælve kirken og var næsten færdig. Så siger herremanden: "Nå, Find, sætter du mig den sidste sten...
Den bette Præjst. Manet ned over det andet Led. »De æ mæ, Fåer.« Kristen Mikkelsen.
Der var ellefolk i Kristen Skyttes have i Gassum, og de kom tit ind i kjøkkenet og sad og varmede sig ved ilden, når det var koldt. En aften, det var snevejr, sagde de til manden: «De hytterer, å de pytterer, bitte fåer.s Der kom de ellers godt ud af det med folkene, som lod dem gå i fred. I Mads Randrups gård i Over-Randrup derimod, hvor de også tit kom...
Ovre i Grindsted boede der en mand, som var så klog, at ban kunde sige folk der i egnen, hvor når de skulde så deres boghvede hvert år, for at det skulde blive godt kjærnesat. Det fik præsten da også at vide, og da han ikke kunde lide manden, spurgte han en dag, han mødte ham på vejen, hejt hånlig om, hvornår de skulde så deres boghvede i år. Å, det...
En mand var meget syg. Hans slægtninge, der mente, det var på det yderste, lod præsten hente, og han kommer og formanede den syge til at dø med hengivenhed. Men til alt hvad han sagde, svarede Jeppe blot: Nej, a gier mæ et. Præsten søgte at bekæmpe hans trods, men forgjæves. Endelig gik han, og endnu i døren hørte han Jeppe stønne: Nej, a gier mæ et....
Der var en præst, som gik meget udomaftenen, og det holdt madammen ikke af, hun kunde heller ikke forstå, hvad det skulde betyde. Så sagde en af karlene, at det skulde han nok vænne ham af med. Da de netop havde slagtet en kalv, tog han skindet om sig, så at hornene vendte lige op i panden på ham, og gik så ud i mod præsten. Denne råbte: »Er duet...
Der er en gård i Dronninglund, de kalder Holtet. Manden der gik på to krykker. Så døde han, og det var, mens min moder tjente der som Høvretøs. Hun lå indenfor døren i dagligstuen, og så kunde hun både høre og se, at manden kom hver nat på hans krykker. En dag de gik og hostede der nør fra gården, da kom han også på krykkerne og gik hen til gården. Hun...
En Furbo kom ind på herredskontoret i Skive. Fuldmægtigen kom busende imod ham: Hvad vil De? Han svarede: Hold hold, mi fåer, a kam sku et får no. Ja, hvad ærende har De her? De hår a sku et glemt. Har de nogle papirer at aflevere? Ja, dem hår a Fanden støde mæ i mi hat, mi fåer. Lauritsen, Strandby.
Strandby ved Løgstør
Det var, mens Pastor Buhmann var præst i Voldum og Rude, da tog han al tid ind til min bedstefaders ved Rude kirke og lagde hans tøj, og der kom så en dag en mand og en kone ind. Så siger konen der i stedet til den fremmede kone: "Hur vel du hæn i daw?" "Yi vel ha wå bette dræng i kjærk". "Hwæm ska så bæær ham?" "De vild a sjæl, lelle Dårret". ...
Det var midt i April 1889, at Ebbe Smed i Torstrup havde en ældre Datter, der døde, og da hun så skulde lægges i Kiste, vilde Faderen tage Ambolten og flytte den, for at der i Smedien, hvor Liget skulde stå, kunde blive bedre Plads. Ebbe Smed var på Aftægt den Gang, og i Lejligheden var der ikke Plads til Kisten. En Ambolt er jo ikke så let, og han var nu...
Hav a kan huske, har Taterne ikke gaet i så store drifter som tidligere, men de var lige godt bange for dem pa enstedsteder, og ingen vilde have dem i kvarter. Så var der en præst i Østbirk, han sagde: De skal da have en plads, og da der netop var en lejlighed ledig, sa kom 'de til at blive der, og de formerede dem, og der blev et helt slæng af dem i...
Vind det er sådant et ussel fattigt sogn, og de kunde ikke evne selv at bygge dem en kirke. Så blev præsten kjendt med en mand, der boede oppe i en høj, og gjorde den akkord med ham, at han skulde bygge kirken, og hvis han så kunde gjætte hans navn, inden den blev færdig, skulde trolden bygge den gratis, ellers skulde præsten betale kirken. Trolden havde...
Der var en bitte tøs, hendes fader tjente som røgter her oppe i præstegården. En dag hun var ude i laden ved folkene, siger hun: hvad de vilde give hende for at få fire skudtorv til at dandse hen ad langloen. Ja, det vilde de jo gjærne se, og de fik torvene stilt an, og så dandsede de med hverandre op og ned ad loen nok så pænt som dertil. Ja, sådan kunde...
