Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der var en degn ovre i Tømmerby i Sneum, der hed Madsen, han sagde altid: Herren tæjj mæ! og hans kone sagde: Søwren tæjj mæ. De var en gang til gilde, og da spiste hun så meget, at hun måtte ud at trimle sig. En anden gang sagde hun til et gilde: De ær Søwren tæjj mæ sueW hær, lille Madsen, de wa råer å kom i måån ijæn. Han svarte: Ti stell, Ann,...
Lige udenfor det sydøstre hjørne af Vejby kirkegård og tæt ved diget er en plet, som altid er grøn. Der er et levende menneske sat ned. En karl, som tjente i præstegården, vilde ræde præsten. Han råbte ad ham tre gange. Første gang sank han til knoglerne, anden gang til knæerne. Da råbte karlen: »Om forladelse, fåer, det er mig!« Så tog han ham til...
En kjæltringkvinde kom ind i kirken under tjenesten og sagde til præsten, der stod på stolen: Godaw alle dem, som er i dette hus, og godaw fåer, som i skabet står, der er wol ent rå å døøb mi klontå å kåst måld æpo skroget! Lærer Thomsen, Tindbæk.
Oland er en gård i Ty. Den skulde sælges med alt sit gods, og den dag auktionen skulde være, gik en tradbonde, som boede snært ind til gården, og pløjede på hans mark, og hans søn på en 18 år kjørte ploven for ham. Da kommer der så mange pæne vogne til gården, og sà siger den gamle til hans søn: "Men hvad er der ved det i dag, der kommer så mange fornemme...
Dæ bowed en ma" uud åpo Naheje hænn i Skalte so"m, di kalt ham dæn niooge Pe Tælen,, å dæ Avar åse ed sto?re swonera dær. Di hådd ed wånnhwål te kjæll, sku væær, som di brujjt te å ta vtkn å te h?<seds bruf å te å læg- i blød i, it å ed åårit soen småsåger, bånntø?r å bleer, hwa de no ku træf. Jæn gå^ da wa kouenen ve å temms, få di sku te å båg\ Så...
I gamle Dage betalte Fjandboerne Bropenge, hver Gang de skulde kjøre over den store Bro ind til Skive. Folkene i Salling og Fur betalte derimod med en fast Kj endelse i Byg. Bromandens Hus ligger der endnu østen for Skomager Eriksens. En Kjøbmand havde Monopol på Broafgiften. Så hændte det en Dag, der kom en Furbo kj ørende ned til Broen, og han kjørte...
En mand i Hvorslev, der hed Eskild, han kommer ind til præsten og vil have ham til at skrive ham et pas, for han vil rejse til Kjøbenhavn. Så siger præsten: Nå, så Eskild vil til Kjøbenhavn! Han svarer: Ja, med Guds hjælp, så vil a sæle Guj no te turen, fåer. Han havde nemlig familie der ovre og havde truet med det i mange år. Præsten siger så...
En herremand på Fyn gjorde årlig et stort middagsgilde for godsets pæne folk. Til det kom præsten da også; men han satte blot pris på god levemåde og tog derfor altid bort strags efter middagsbordet. Så en dag, da de lige havde spist, sender han bud efter Mads, om han vil spænde for, og da Mads holder for døren, og han kommer ud, er det temmelig mørkt....
Vester i vor mose fandt vi en gang et lig i en øghud. Siden vore folk fik det kastet op, og de kom hjem om aftenen, fortalte de min fader det. Så kom han til at tænke på nogle ord, han havde hørt, og som han den gang ikke gav videre agt på. Der stod en dag to piger inde i vor stue og varmede sig ved vor kakkelovn. Det var Rakker Frederiks døtre. De stod...
Grindsted Hammer Vendsyssel
Da men Fåer war en Knæjt å wa hjæmm i hans Føøbøj Tistrup, wa han en Gang mæ uud å graww i en Høw po Marken, å så støøt di te en Kiist mæ Spåjen, så di ku tyddele høør å si en. No had di lø øwer mæ hinåån, at di endt wil sæjj nued, får at den endt sku blyw wæk, mæn så kam dæ tåw stue røø Kåkker kyeren mæ ed stowe Læs Tuen å spuur, om di endt trowed, di...
For et halvt Århundrede siden var følgende Skik meget almindelig. Nå vi hå Has å bee Hawwre om Høøsting, så sku vi tesist ha skrawwe en lille Næj sammen te »Jøing Upsåls Hæst«. Så tow vi vore Riwwer, å så ree vi po dom, te vi fæk rewwe en lille Næj sammen, å så hå vi de væste Sjow. Nå vi så hå fåt så mææ, så vi ku bee en Næj, så bat vi e, á så Iàà vi...
Der boede to gamle folk inde i byen, manden hed Hans Peter Junker og kaldtes i daglig tale Juuke-Peter. En søndag var de til alters, og da de kom hjem igjen, fik han sig en omgang. Jeg sad lige overfor på den anden side af vejen hos madam Skov og syede og kom så til at se ud ad vinduet, Så sagde madam Skov til mig: Se nu, hvordan hun banker manden, og...
En præst gik hver aften op foran alteret og bad. Karlen kom og satte sig nede i kirken med et lagen over sig. Præsten så det og råbte: »Er du......ånd . . .« Men ban blevsiddeude. Der sank han ned. Så råbte ban: »Fåer.....» Da var ban nede over knæerne. Præsten læste nu over ham, til ban sank belt ned. Røddinp.
I byen Pjedsted var der for mange år siden en præst, der ikke for intet havde gået i den sorte skole, men kunde sin lærdom tilgavns. Folk kom langvejs fra for at få ham til at vise igjen. En gang var der en gavtyv, der vilde prøve, om præsten virkelig var så dygtig, som der sagdes; han krøb ind i præstens æblehave og tog sig en posefuld æbler, men næste...
Der var en præst i et sogn et sted, og han døde og blev begravet. Men så gik han igjen, og de kunde ingen rolighed have for ham i præstegården. De var helt ilde holdne, og så snakkede madammen med deres avlskarl, som hed Per, om han ikke kunde finde på råd, sådan at de kunde blive skilt ved det gjengangeri og få ro i husene. Per han svarede, at han vilde...
Niels! så æ kowen, no æ wå anker tårn ijæn. Skit mæ de, mi piig, wi dre&er et jo et sjæZ. Peer, så en ajen kowen, no hår wi et mejer brææwin ijæn. Skit mæ de, Kjæsten, a hår missel fåt mi påert. J. Gr. Pinholt, Trans.
Følgende skjæmtesagn er ret betegnende at sætte her. I gamle dage havde de lervægge, som de selv kunde slå op. Så boede der en mand og en kone ude på heden nede i Ringkjøbing-egnen, og så var hun bleven noget snavs og sølle et par dage. Så siger manden: "A skal alligevel ind til Piingkjøbing med nogle limer, så vil a gå ind til præsten og sige til ham, om...
Salig hr. Højeri Skyum havde en broder, som ejede Irup i Hørdum. En søndag efter sidstpræken var præsten henne at besøge herremanden, og om aftenen da de kjorte hjem, kom de over et kjær, der har navn efter en lille bæk, som hedder Arbæk. Da de kom der, holdt karlen, vender sig om og siger: »Faer! »Hvad er det, min søn?» »Fåer, æ troer et, vi kan...
En mand kom ofte hjem fra Agerskov kro med revnet skind og klæder. Så siger konen en dag: Hvor kommer det da, at du altid kommer reven hjem fra kroen, hvad bestiller I der? Ja, først får vi nogle punse, og bagefter synger vi, og så slås vi. Så en aften, da han igjen vil gå til kroen, siger konen: Kunde du nu ikke gå hjem, når de begynder at synge....
Pastor Birch i Viften var rar og godmodig, hvorimod riiurd i Gjern var ondsindet. Om vinteren ommede han sig ved at komme i kirken, og så skulde degnen læse prækenen. Når folk kom til ham og vilde have én begravet, sagde han: A, lille venner. I kommer så mænd til at sætte den op i våbenhuset, til det hliver lidt mildere i vejret, jeg kan ikke tåle at...
