Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
De wå jæ« muen, me fåer han trak i marken mæ hans kyer, så løew dær en håår æpo bagbienen får ve kyern å smække mæ fårbienen i lofteu. Me fåer vest gåt beskæ;en, han gek hjæm å tåw hans bøs å låå en søllknap får en å skøed te hååren, ret te to?c;et de røeg å en. Så gik han hjæw å såt hans bøs ijæn, å da han håd fåt hans dåwer, så gek han øwer te Jæns...
En kone i Nollund hendes mand var syg. Om søndagen, da kirketjenesten er til ende, og hun står i kirkedøren, og præsten går forbi, siger han: Hvordan er det med jer mand? Hun svarede: Han skal ha manne tak, fåer, no hår han fåt æ røw ræt gåt å wal o gang. Lavst Jensen, TJdtoft.
Min gamle bedstefader gik en dag sammen med deres præst (i Grundfor). Så mødte de en dreng. Så siger præsten: Hvor gammel er du, min dreng? Han svarer: A er født den dag, de slog i tyrengen, så kan fåer sjel regne det ud. De havde mange steder forhen en bytyr, og mændene skiftedes til at holde den. Den mand, der havde den, havde ret til brugen af en...
Der var en gal præst i Røgind en gang, de kaldte ham den gale Jessen. Han havde kun én vest, og den gik han kun i, når han var til bryllup. Når ban havde konfirmanter, gik han med bugseselerne oven over alt tojet. Han havde fæstet sig en karl på det vilkår, at han skulde gjøre alt, hvad han bad ham. En dag i host siger præsten, at han skulde gå ud og se,...
Der var for en del år siden en karl her af egnen, der vilde til Lendum for at tinge noget sædehavre. Så rejste han sig om morgenen, det var i Marts måned, noget før dag, og han gik fastende. Sådan gik han i hans egne tanker, og da kommer han om ved et sted, hvor der kommer en hund løbende hen til ham og ser ham ind i ansigtet og giver sådant et guf fra...
Niere po Kowster, dær vo Ånds Nekolajsen hå bowet, dæær hå i gamle Dawwe væt Nesser, å Ånds Nekolajsen hade dom åsse i sen Ti. Han vå gowe Vænner mæ dom, mæn somme Tier, nå han fæk ed i Sende, så lukte han dom leegåt enj i e Skaw all samen, å nåen seer, dæ vå tre. Så vå han inj Gang blewe Yvænner mæ inj aen Manj, HænningGael, het han, å de Tenawn hade han...
Præsten i Søby havde en karl, der var noget kræsen med kosten eller var, som vi vilde sige her på Mols: ed kræsen mogels. Han kunde således ikke spise flere slags mad. Som han nu en dag sad og vragede, spurgte præsten ham: Véd du, hvad der er den bedste urt på maden? Næjj, ja timian, fåer. Ja, det kan jo godt være, du hover timian, Jens, men jeg...
I Darum-Hunderup lader det ikke til, at man har kjendt rationalistiske Præster. P. K. har fortalt om en Pastor Jakobsen, der var en god Type på de gamle kraftige Præster, som både legemlig og åndelig svarede til Benævnelsen Wo Fåer. Han var stor og svær og så stærk, at det skulde nok mærkes, når han satte sin Hånd på et Kornlæs. Han var meget bestemt og...
Min oldefaders kone var så syg i hendes lår og hofte og skreg sådan. De boede ved Rude kirke, og præsten søgte dertil med bæsterne om søndagen, han hed ellers Buhmann. Så sagde min oldefader til ham: "A véd aldrig, hvad a skal gjøre, fåer, mon a skulde tage hen til en klog mand, for nogle har rådet mig til det, men a véd det ikke." "Jo, bitte Rasmus",...
På Husby klit boede en rig gårdmand, han havde en stor gjældfri gård og desuden 4000 rdl. i kisten. Nu var han noget ængstelig for, at pengene skulde bliva stjålne, og om natten lyttede han efter den mindste lyd. En nat syntes han, det puslede; han kaldte på sin kone, men ingen af dem kunde siden hore noget. Om morgenen så han efter pengene, men de var...
Lange-Margrete havde 11 sønner. Så kom hun en dag til en kræmmer, og da gik hun og røgte af hendes pibe. Så siger hun: Hør, lille fåer, kan du ikke slå mig ild til min pibe? Nu vidste han, det gjaldt hans liv, for det han var kræmmer, og hun myrdede jo så mange mennesker, så det var svært. Så råber han: Å, skal a slå ild til jer pibe, så skal det komme...
Der var en gammel Mand, han var så gudfrygtig og gik til Kirke hver Søndag. Men han havde så langt til Kirken, te han skulde gå om Løverdagen, for ellers kunde han ikke komme der tidlig nok om Søndagen. Men så blev han så gammel, te han kunde ikke orke at gå så langt, og så gik han ude på hans Mark en Dag og gik og sørgede over det. Så kom der en til ham...
Der var en kjæltring, der hed Isak, og kjællingen hed Juliane. De lå til Broens i Tise og havde gjedder at få stegt der. En hed Klapmand. Han havde faet det ene øje slået ud en gang og gik nu med en klap for det. Han havde en skindt med sig, der gik med en vugge pa ryggen. De var her omkring et år og havde også en bitte dreng med sig. Aret efter var den...
En præst i Harridslev, der hed Rafn, solgte korn til fattige folk, og han plejede altid at sige, når han målte den første skjæppe op: "Den regner vi ikke." Så kom der en mand og vilde have korn hos ham. Da han nu havde sagt det sædvanlige: "Den regner jeg ikke," svarede manden: "Det skal fåer rigtig have tak for," og så gik han med den. Da han senere kom...
En præst blev forflyttet til et nyt embede, hvor der ingen herregårde var, hvorimod der i det gamle var mange af dem, og med disse herremænd havde pæsten sin døje. Især var der en, som boede i en gård lige ved sognevejen, der gjorde ham mange fortrædeligbeder. Hans karl flyttede med ham, og da de nu kjorte til sogne om søndagen, lagde karlen mærke til, at...
Jeg skulde have en til at rense mine kakkelovne, og det var Jens Frederik god til. Nu vidste jeg, at han havde været straffet, og så sagde jeg til ham: Kan jeg nu stole på, at du ikke stjæler fra mig? Ja, svarede han, en skulde da vel ikke steel fra den, der gjør jen wal. Ja men vi skal jo aldrig stjæle fra nogen. Dertil svarede han: Ja, De...
Osten for landsbyen Bælum, ved siden af en grusgrav og syd for landevejen til Solbjærg, er der et sted, hvor der efter sagnet skal være en karl manet. Der var nemlig i sin tid en præst i Bælum, der bavde fået vane til jævnlig at gå til Solbjærg om aftenen, nogle mente for at spille kort, andre der imod, at det var for at besøge en kone. I alle tilfælde...
Pastor Rybsahm i Rubjærg var en lille bitte uanselig mand. Han var en dag kjørende til Mårup, og så siger kusken til ham: Da er fåer endda god til at holde en brudevielse. Ja, ja, åja. Og fåer er også dygtig til at holde en ligtale. Ja, ja, åjå. Og kan så slet ikke præke. Det sagde præsten ikke ja til. Lærer Hjortnæs, Vreusted.
Vrensted Vendsyssel
For en 70 år siden var der en præst i Sønder-Harritslev, der hed Weise. Han havde en avlskarl, der tillige var kusk for ham og var noget betroet. Når han så kom til Hjørring, skulde han jo forrette ærender for præsten. En gang gav han ham det bud med, at han skulde gå ind til Steffen Hattemager, det var den eneste hattemager der var i Hjørring i de tider,...
En præst lod tillyse sondag før november, at hvem der havde unge mennesker, der skulde gå til konfirmation, skulde snarest mælde sig. Så kommer den rigeste bonde i sognet, han havde en datter, som skulde gå, og det var præsten glad over, for der vilde nok vanke rige gaver. Alt hvad der sådan kom ind, det fik hans kone. Ja, lille mand, siger hun, da...
