Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der er nogle bakker oppe i Hallund sogn i Vendsyssel, de kaldes Roverstuerne, og her har i gamle dage været nogle rovere. Så ligger der en stor herregård i nærheden, der hedder Kjalske. Den gang var der skov på bakkerne, lige så vel som der er der endnu, og manden på Kjølske havde svin og hoveder ude i skoven. Der gik en vej tæt omkring roverkulen, og der...
Pastor Møller i Hjerk hans oldefader var så slem til at drikke. Det gik der nu ord af, og amtmand og biskop møder da en skjøn dag uden varsel. Præsten skal præke og har slet ikke tænkt over sin præken. Han får lejlighed til at hviske til degnen: »Syng en lang salme, degn!« og imens sidder han og mediterer. Så kom han på stolen og holdt en glimrende præken...
På Sinding Østergård tjente en karl, som havde den vane at sige: Panden ride mig, og så gik han og pralede af, at han ikke var bange for Fanden selv. Da traf det sig en aften, at han på vejen foran sig så en mand gå, og han råbte da til ham, at han skulde bie ham, de kunde følges ad. Men manden foran blev ved at gå. Karlen råbte flere gange, og til sidst...
Til fruentimmerdragt borte allerforst huen, der bestod af tre stykker, et bredt, der nåede fra panden ned i nakken, og to runde, der dækkede siderne af hovedet og begge oren. De rige bar huer af guldbrokade. I disse huer brugte man lidser eller trakkebånd, hvorved huen kunde sammentrækkes i nakken, og som, efter at van-e slagne omkring hovedet, blev...
Den gang A/sø kirke skulde bygges, havde bygmesteren forpligtet sig til at gjøre den færdig til en vis tid, ellers skulde han give en masse penge. Men ligesom han havde fået grunden sat og skulde til at mure, fandtes denne styrtet ned på vejen, som fører forbi pladsen og går efter Grenå. Han måtte til at begynde igjen, og tiden nærmede sig, da han skulde...
Min moder måtte som voksen ud at tjene, og så kom hun til at tjene i en gård i Guldager. Der havde de tre sønner, som hver aften gik ad by, det bød sig selv. Mange gange kom de ikke hjem før midnat. Hvor mange er klokken? sagde så moderen, når de kom. Den er ni, svarte de hver aften. Konen var gjerrig og vilde have noget bestilt, og hun og min moder...
Sydvest for Byen på Marken ligger en stor Høj med mægtig store Sten omsat, hvorinden atter ere 3 ubevægelig store Stene, kaldet Gildhøj. Nordvest fra Byen ligger atter 2 store Høje foruden Stene, som kaldes Gishøje, af hvilke den østre Høj oven i er nedsjunken så dybt som et Menneskes Bæltested, da der og har været dem til, der og for kort Tid siden har...
Gamle Anker Borch her i Gadbjærg holdt hver Søndag Indgangen til sin Præken ligedan, og den lød sådan: »Ak Herre Herre Gud Zebaoth, alle Lande ere fulde af din Ære. Vi møde her i Dag i dette dit hellige Tempel til det allerhelligste Navns Ihukommelse med sønderknuste og andægtige Hjerter. Jeg som prædiker for andre, beder dig om, at jeg må prædike for...
Ane Søes søn eller eftermand til Vesløsgård, Svinth, var en stor regnemester. Man sagde, at han havde udregnet sin dødsdag, og havde af den gejstlige øvrighed fået tilladelse til at måtte jordes i sin store have, hvor han havde udpeget en plet dertil. Det blev imidlertid ikke til, ti han ligger på Vesløs kirkegård. Skjøndt han var en regnemester, gjorde...
7?8. En gang da præsten Valther, som var pastor Bonnnies formand i Vallekilde - således er fortalt - havde været borte og var kjørende hjem ad, så ligesom han var ved den smalle stivej, der drejer af til kirken, kunde hestene ikke trække vognen længere, de pustede og stønnede, men de kunde ikke. Så siger præsten til kusken, Jørgen Karlsen, at han skal stå...
En gammel mand fortæller, at medens han i sine unge dage tjente i Øster-Bjerrum, varder en pige, der hængte sig i Vester-Vium (begge steder i Gudum sogn), og folk sagde, at hun gik igjen. Hun gik hver aften fra Vium til kirkegården med landevejen. Så var det en dag, han havde været ude i heden efter lyng, og da de hentede den for sønden i heden, var det...
Deres sygdomme, bryst- og lungesyge samt kolden, pådrog de dem ved at gå barfodede. Brændevin med peber eller peberrod var godt mod forkuldrelse. En historie herom. Sorren havde ligget syg længe. Hans kone og andre kvinder havde givet ham ind, alt hvad de vidste, men han blev stedse dårligere, benene kladrede i ham, og han matte vendes i et lagen. Så kom...
Her på Sydfalster findes endnu mange gamle navne. I klammer anføres, hvorledes de udtales: Bane (Båne), Tyge (Tøje), Tønnes, Didrik (Dierk) Bertel (Bærdel), Adrian (Arien), Jan, Kornelius (Kanejls), Mathias (Matis). Andreas (Andræjs), Ejler, Gert (Jert), Erik (Eerk), Borker, Svend (S vej), Simon (Sømmen), Karsten (Kasten), Hemming, Povl, Jeppe, Mikkel,...
Min fader, som er sømand, har fortalt, at nogle fiskere hjemme fra lå en nat på havet og så på én gang et stort tremastet skib for fulde sejl inde på grunden, hvor de knap kunde flyde med deres joller. De var forundrede over at se dette, men skibet forsvandt, og i steden opdager de en kasse, som de bjærger, og da de kommer i land og åbner den, finder de...
Ved Karise ligger to gårde, de så kaldte Karisegårde. Det er levningerne af den gamle Karisegård. På den gård har der boet en fru Marte, som i Svenskekrigen gjorde sig berømt for sit forsvar af gården, og da hun så ikke kuude forsvare den længere, skjulte hun sig i Karise kirke i et lille kammer, hvorfra hun om natten gik ud for at opsøge føde. Dette...
Der blev uheld med bagningen, nål brændet i ovnen begyndte at blæse og fløjte, hvad så tit skete. Chr. Weiss.
Der har været to Herregårde her nede i Engene. Den ene lå vesten Roost og hedder Søndervold, og Manden på den hed Hans Mule. Den anden lå vesten og nordenfor på den anden Side af Åen og hedder Ørnsholm, og Manden der var Movrits Podebusk. De Folk, der boede her i den vestre Ende af Burup By, de kaldtes forhen Movrits's Tjenere og havde også gjort Hoveri...
I ældre Tid slog Folk jo meget Lyng. Gamle Hans Læks Piger turde ikke v;ere silde ude på Lyngheden, for der var en lille rund Plet imellem Ilinnuni og Dal, de kaldte Aldemors Gryde, og der stod et Lys om Aftenen og brændte. Kilen Marie Iversdatter, Grindsted.
Ovre i Harsyssel levede en kjælling, de kaldte æ Vislikjælling, a tror nok, det var i Egebjærg, bun boede. Hun kuude malke folks køer hjemme, idet hun satte en sort potte imellem hendes knæer og malkede af et klæde, der hængte over kakelen. Et sted kom hun en dag og vilde tigge, men fik intet og blev så gal. De gav nu agt på, at hun gik hen og så ind ad...
Beboerne i Sangstrup have ikke nogen god ros på sig, men have et naturel som hærdet i ondskab, hvilket den mand, som forulykkedes der at strande, nok får at vide, og de som have myndigheden og magten over dem, kan arbejde sig træt på dem. mangen gang med tyrepisken. De tåler ikke gjærne, at nogen fremmed boer iblandt dennem, eller der har sin næring,...
